USKIFTET BO – GODE RÅD TIL DIG

Print

Skrevet af Allan Ohms d. 7/10 - 2013

Godt 20% af alle dødsboer ender som uskiftet bo. Jeg synes det er for mange – og forklaringen er, at uskiftet bo er ”let”. Valget træffes i en følelsesmæssig svær situation, men du skal tænke dig godt om.

Hvis du tager det positive, så er fordelen ved uskiftet bo navnlig at du ikke skal betale arvingerne penge. Normalt skal børn have ½ af fællesformuen, hvis den overstiger 710.000 kr. (2014 tal og beregnet efter særlige regler). Det er billigt at overtage boet på denne måde. Retsafgiften er 500 kroner og du behøver i princippet ikke advokathjælp for at få boet udleveret.

Du skal tænke over en række ulemper ved den ”lette” løsning. Lad mig nævne:
Du er begrænset af visse regler om at behandle boets midler fornuftigt (det følger af arvelovens §§ 29-33). Jeg kan fortælle en del skrækhistorier om familier, der er gået op i limningen, fordi en ægtefælle til en datter eller søn har set sig sur på svigermor, der sidder i uskiftet bo og bruger for mange penge.
Du hæfter for din afdøde ægtefælles gæld. Du kan løse problemet ved at indrykke proklama i Statstidende. Krav, der ikke er anmeldt inden 8 uger, falder normalt bort (der er særregler for bl.a. skat, men det kommer jeg ikke ind på her). Kommer du alligevel i den situation at din ægtefælle var insolvent, kan du bede om at få skifteretten til at behandle boet, hvor du så kan ”bakke ud” igen mod at aflevere det, du har modtaget.
Når du vil oprette testamente, kan du kun bestemme over den del, der falder i arv efter dig.
Du indtræder i afdøde ægtefælles skattemæssige stilling. I en række situationer kan du ved at skifte få ”løftet skatter, der hviler på afdøde af” i dødsboet ved et skifte.
Hvis du vil gifte dig igen, skal du skifte.
Alle indtægter efter dødsfaldet – også forsikringer og pensioner som ellers kunne holdes udenfor boet – indgår i det uskiftede bo.
Hvis du sidder i uskiftet bo og modtager f.eks. gave eller arv, så går det ind i bobeholdningen på samme måde som indtægter, avancer osv (arv og gaver kan du dog holde separat, hvis gavegiver eller arvelader har bestemt, at det skal være dit fuldstændige særeje. Alternativt kan du begære skifte af det uskiftede bo inden tre måneder efter modtagelsen af arv/gave og på den måde holde det udenfor).

Testamente

En anden ulempe er, at der er begrænsninger i, hvad du kan råde over, hvis du opretter testamente.

Du kan kun disponere over den del, der falder i arv efter dig. Dette kan dog gøres anderledes, hvis du og din ægtefælle har husket i testamente at bestemme, at længstlevende frit skal kunne ændre testamentet.

Skat

Du hæfter for afdødes skat. Hvis boet efter førstafdøde ville være skattefrit, da kan eventuelle latente skattepligter fjernes, men det går du glip af ved at overtage boet uskiftet.

Hvis dødsfald er sket fra 1. juli 2008 og frem og skæringsdagen i dødsboet ligger i 2009, er boet skattefrit, hvis boets nettoformue pr. skæringsdagen ikke overstiger 2.595.100 kr., og bruttoaktiverne pr. skæringsdagen ikke overstiger 2.595.100 kr. Fast ejendom, som kunne sælges skattefrit efter parcelhusreglen, skal ikke medregnes som aktiv, men stadigvæk medregnes ved opgørelsen af nettobeholdningen.
Hvis boet er skattepligtigt, skal boets indkomst beskattes med 50%, men ved skatteberegningen fradrages i 2009 et beløb på 5.200 kr. i skatten pr. påbegyndt måned. Det betyder, at feks renteindtægter op til 10.400 kr. pr. måned slet ikke bliver beskattet, selv om boet er skattepligtigt. Der gives højest bofradrag i 12 måneder, selv om boet behandling tager længere tid.

De favorable beskatningsregler medfører, at det ofte er fordelagtigt for arvingerne først at afslutte et privat skifte med skæringsdag 12 måneder efter dødsfaldet. Renteindtægter på f.eks. 120.000 kr. i denne periode bliver slet ikke beskattet, mens arvingerne selv skulle have betalt enten 38%, 44% eller 59% skat af de samme renteindtægter, hvis de havde sluttet dødsboet pr. selve dødsdagen. Arvingerne kommer dog til at betale boafgift og eventuelt tillægsboafgift af de indvundne renter, men denne afgift kan maksimalt være på 15%, hvis arven tilfalder f. eks livsarvinger, og maksimalt 36,25%, hvis arven tilfalder søskende eller ubeslægtede. Afgiften er derfor i de fleste tilfælde lavere end den sparede skat. Til gengæld gives jo også kredit på boafgiften så længe boet behandles.

Ikke fri råden over det uskiftede bo

Arveloven opstiller nogle regler, der populært sagt går ud på, at den, der sidder i uskiftet bo skal opføre sig fornuftigt rent økonomisk. I modsat fald kan der forlanges skifte og evt. erstatning. De fleste tænker, at ”selvfølgelig opfører jeg mig ordentligt”, men det virkelige liv viser, at der er stor forskel på hvad forskellige mennesker opfatter som ”ordentligt”. Navnlig svigerbørn synes at have en lavere tærskel end andre og det er ødelæggende ofr enhver familie at gennemgå en sag om tvangsskifte. Alene af denne grund tilråder jeg alle at indrette sig (ved testamente) sådan at der næsten med sikkerhed er råd til at skifte.
Hvis der foreligger misbrug kan det betyde:
Arvingerne kan kræve boet skiftet, hvis den længstlevende ved misbrug i væsentlig grad har formindsket boet eller fremkaldt nærliggende fare herfor.
Arvingerne kan rejse vederlagskrav, hvis misbruget har ført til en væsentlig formindskelse af det uskiftede bo. Ved misbrug skal arvingerne på skiftet i videst muligt omfang skal stilles, som om misbruget ikke havde fundet sted.
Arvingerne kan kræve omstødelse af gaver, som står i misforhold til boets formue, hvis gavemodtageren vidste eller burde vide, at giveren sad i uskiftet bo, og at gaven stod i misforhold til boets formue. Sag til gavens omstødelse kan kun anlægges, hvis boet skiftes eller den arving, der anlægger sagen, har forlangt skifte. Sagen skal anlægges inden 1 år efter arvingen er blevet bekendt med gaven, og inden 5 år efter gaven er givet.

Deling efter længstlevendes død

Når længstlevende dør, deles den beholdne nettoformue mellem førstafdødes og længstlevendes livsarvinger. Ægtefællerne arver ikke hinanden. Har førstafdøde særbørn og har længstlevende ingen børn, så går arven efter længstlevende ”opad”, først til forældrelinien og alternativt til bedsteforældrelinien.

Der kan træffes andre bestemmelser ved testamente. Her bør du, hvis du opretter testamente sammen med din ægtefælle, tænke over at stille længstlevende så frit som muligt rent testamentemæssigt.

Hvis der sker skifte mens længstlevende lever, så deles den beholdne nettoformue. Er der fælleseje, så deles formuen først i to. Længstlevende får det halve som ægtefælle (boslod) og arver 1/2 af den halvdel. Er der samlet 1,2 mio kr, så får ægtefællen 600.000 kr som boslod og arver 300.000 kr, mens barn eller børn får resten. Der kan være bestemt andet ved testamente.

Kan du sidde i uskiftet bo

Længstlevende kan uden tilladelse vælge at sidde i uskiftet bo, når der er fælleseje og fællesbørn, uanset deres alder. Hvis afdøde ægtefælle havde særbørn, skal disse give tilladelse. Den kan gives ”på forhånd”, dvs mens begge lever. Hvis der er et særbørn og to fællesbørn, så kan der også træffes aftale om at særbarnet giver afkald på arv mod et vederlag, hvorefter længstlevende kan sidde i uskiftet bo.

Længstlevende kan dog ikke sidde i uskiftet bo, hvis han eller hun er under konkurs eller økonomisk meget svagt funderet. Hvis længstlevende er umyndig eller under lavværgemål gælder særlige regler, men det er sjældent forekommende.

Hvis du vil sidde i uskiftet bo

Jeg råder dig til først at få konkret rådgivning af din advokat, som skal have særlig erfaring med dødsboer. Hvis du vælger at begære uskiftet bo, kan advokaten hjælpe dig. Du kan selv begære uskiftet bo. Du kan få en blanket i skifteretten. Du skal betale en skifteafgift på 500 kr. Du skal (inden 6 mdr efter dødsfaldet) give skifteretten en fortegnelse over fællesboets aktiver og passiver og hvis du har særeje, så også over dette. Arvinger har ret til at se dette materiale. Du bliver skattepligtig for hele dødsåret af din egen indkomst, men også af din afdøde ægtefælles indkomst.

Af advokat(H) Allan Ohms