Ugifte samlevende

Print

Skrevet af Allan Ohms d. 1/2 - 2011

Vi lever i en tid, hvor det er helt almindeligt, at par lever papirløst sammen. For kun få generationer siden var kernefamilien, med ægteskabet som fundament, den dominerende familieform i det danske samfund. I dag er det blevet langt mere sædvanligt at leve sammen uden at være gift, samt at en eller begge parter har børn fra tidligere forhold. Mange finder denne måde at leve sammen på attraktiv, idet det giver en stor fleksibilitet og uafhængighed. Men har du og din partner først indrettet jer som en familie med et økonomisk fællesskab, kan fleksibiliteten og uafhængigheden være en ringe trøst, hvis din partner vælger at gå eller hvis din partner dør – og I ikke i tide har fået papirarbejdet i orden.

Det kan få katastrofale følger, hvis I som ugifte samlevende har opbygget et økonomisk fællesskab og en økonomisk afhængighed, men ikke samtidig har taget stilling til, hvad der skal ske, hvis I går fra hinanden eller når en af jer dør. Der er en verden til forskel på det papirløse samliv og på samlivet med vielsesattesten!

Ingen automatisk arveret mellem ugifte samlevende
Mange ugifte samlevende tror, at loven sikrer, at de arver hinanden, hvis de har boet sammen i nogle år eller hvis de har fælles børn sammen. Det kan ikke siges tydeligt nok: ugifte samlevende arver ikke hinanden automatisk!

Den 1. januar 2008 fik vi en ny arvelov. Den afløste en 44 år gammel arvelov. Formålet med den nye arvelov var særligt, at loven skulle tilpasses de nye familiemønstre, der var opstået siden den gamle lov blev vedtaget tilbage i 1964. Før lovens vedtagelse anbefalede arvelovsudvalget, at lovgiver sidestillede ugifte samlevende med ægtefolk, således at de ugifte samlevende fik legal arveret på visse nærmere betingelser. Men i Folketinget var der ikke opbakning til at indføre en sådan regel. Det blev bl.a. udtalt, at såfremt man ønskede at sikre sig bedst muligt kunne man blot gifte sig, og ønskede man ikke at opsøge præsten måtte man opsøge advokaten!

Status i dag er altså, at I som ugifte samlevende kun arver hinanden, hvis I enten hver især eller sammen har oprettet et testamente, hvori I begunstiger hinanden. Uden et testamente, hvor I sikrer hinanden, vil konsekvensen være, at den længstlevende af jer intet arver, når den første af jer dør. Dette kan have særdeles ubehagelige konsekvenser for den længstlevende, særligt hvis førstafdøde besad størstedelen af jeres formue, herunder den fælles bolig. I realiteten kan det betyde, at længstlevende må gå fra hus og hjem og se disse aktiver overtaget af førstafdødes arvinger.

Udvidet samlevertestamente
Selvom den nye arvelov ikke indførte en legal arveret imellem ugifte samlevende, blev deres retsstilling dog forbedret på et punkt: der er med den nye lov åbnet mulighed for, at ugifte samlevende kan oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente. Ved oprettelsen af et udvidet samlevertestamente kan I bestemme, at I skal arve hinanden som om I var ægtefæller.
En række betingelser skal være opfyldt for, at denne form for testamente er gyldig, bl.a. at I på tidspunktet for førstafdødes død har fælles bopæl og har, venter eller har haft fælles barn sammen, eller har haft fælles bopæl og har levet sammen i et ægteskabslignende forhold mindst 2 år.
Hvordan testamentet konkret skal formuleres afhænger i høj grad af om I har børn – fælles børn eller børn fra tidligere forhold. Det mest fornuftige er utvivlsomt at tage kontakt til en advokat, der har erfaring med familieret, og få helt individuel rådgivning om hvilke muligheder I har, når I skal oprette et testamente.

Dit er dit og mit er mit
Det er også vigtigt at tage stilling til, hvad der skal ske, hvis I går fra hinanden.
Det helt klare udgangspunkt for ugifte samlevende er, at samlivet som sådant ikke påvirker formueforholdet imellem parterne. Formueforholdet for ugifte samlevende betragtes som fuldstændigt særeje, hvilket kort sagt betyder ”dit er dit og mit er mit”: det man havde med sig ind i forholdet kan man tage med ud af forholdet.
Rigtig mange tidligere samlevere har bittert fortrudt, at de ikke i tide fik styr på papirerne. Det er ikke usædvanligt, at især kvinder kommer ud af papirløse forhold med langt færre værdier end de bragte med sig ind i forholdet. Flytter du sammen med din kæreste i hans bolig, står det ham frit for at sælge det for næsen af dig eller tage det med sig ud af forholdet, uden du kan gøre noget. Dette gælder også selvom du under jeres samliv har bidraget til jeres fælles økonomi, I har fælles børn, boet sammen mange år og du på alle måder har betragtet huset som ”jeres hjem”. Netop hvad angår fast ejendom, er det vigtigt, at I sikrer jer, at begge parter kommer til at stå på skødet. Aktiver der er anskaffet i sameje under forholdet skal naturligvis ligedeles imellem jer.
Men har du f.eks. brugt dine penge under samlivet til at betale husleje og foretage indkøb til husholdningen, mens din kæreste har brugt sine penge på fladskærm, møbler, bil og sparet penge op, står han langt bedre end dig, hvis I en dag går fra hinanden. Han kan tage alle sine aktiver med sig ud af forholdet og er på ingen måde forpligtet til at dele sin formue med dig. Uanset hvor mange år I har boet sammen bliver hverken de aktiver din samlever har købt eller aktivernes værdi fælles. Retfærdighedsvist skal det dog nævnes, at der kan være en spinkel mulighed for at komme igennem med et kompensationskrav, hvis en række betingelser er opfyldt. Men det må frarådes, at I indretter jer i tillid hertil.

Uanset at det kan være overordentligt ubehageligt at forholde sig til, så bør du tage højde for det uundgåelige: nemlig at dit papirløse samliv på et tidspunkt går i opløsning. Dette vil ske enten ved at I går fra hinanden eller fordi den ene af jer dør.

Du og din samlever gør derfor klogt i at aftale nogle opløsnings- og delingsregler i tilfælde af, at I går fra hinanden. Dette kan ske i form af en samlivskontrakt. Derudover bør I som nævnt, også få oprettet et testamente så I sikrer hinanden ved død. Både testamentet og samlivskontrakten kan jeres advokat hjælpe jer med.