UDENRETLIG INKASSO

UDENRETLIG INKASSO

Når en kunde ikke betaler en fordring til forfaldstid, starter en ofte længere proces, inden debitor betaler eller bliver sendt videre til retlig inkasso. Mange virksomheder sender helt op til 4 rykkere, inden sagen evt. overgår til advokat eller inkassobureau. Enkelte større virksomheder har også egne interne inkassoafdelinger, og flere forsøger gennem telefonisk og personlig kontakt at opnå betaling fra debitor.

Desværre er mange virksomheder ikke klar over mulighederne for at få dækket omkostninger ved rykker – og inkassotiltag i h.h.v. rentelovens § 9a og §9b sammenholdt med inkassobekendtgørelsens §§ 3 og 4 med bilag 1 og 2.

Det er ærgeligt, da kreditor faktisk kan kræve op til 400 kr. i rykker og inkassogebyr samt dækning af omkostninger til såvel egne udenretlige som inkassopartnerens udenretlige inkassotiltag.

Der er god grund til at få styr på virksomhedens rykker- og inkassoprocedurer og samtidig sikre at varsling, omkostinger og renteberegning er korrekt. Det kan eksempelvis også overvejes, om det strengt taget er nødvendigt at rykke debitor 3-4 gange, inden debitor sendes til inkasso. Debitors betalingsevne og -vilje bliver sjældent bedre med tiden, og kreditor risikerer, at andre virksomheder får dækket deres krav først.

Hos Forum Advokater bistår vi gerne med at få optimeret dine rutiner, og vi rådgiver dig om, hvordan du kan få debitor til at betale hurtigst muligt. Vi kan også fortælle dig om forskellene på egeninkasso og den inkassoservice, som du kan få hos os og hos andre aktører på markedet.

Mange virksomheder tilbyder f.eks at hjælpe med inkasso efter “no cure – no pay” princippet men det er ikke altid den bedste løsning. F.eks ikke hvis der til gengæld skal betales en høj provision på de positive sager. Det er også vigtigt at sikre sig, at samarbejdspartneren reelt har afsat ressourcer til at behandle både de nemme og de besværlige sager.

70 22 88 50 Kontakt Advokater