TINGLYSNINGSAFGIFT - OVERDRAGELSE FRA UTINGLYST EJER I FORBINDELSE MED TILFØRSEL AF AKTIVER

Print

Skrevet af Erik Øvlisen d. 17/6 - 2009

Afgørende for beregningen af tinglysningsafgift er hvilken ejerændring der tinglyses. En ejerændring som følge af en tilførsel af aktiver fra en utinglyst ejer og til et koncernselskab kunne ikke tinglyses med en afgift på alene 1.400 kr.

Et aktieselskab A havde købt en ejendom af en uafhængig sælger S. Dette køb var ikke tinglyst. A overdrog ejendommen i forbindelse med en tilførsel af aktiver til et koncernselskab K for 226 mio. kr. A modtog for de 226 mio. kr. alene anparter i K.

A og K indleverede et skøde, der var underskrevet af en befuldmægtiget for S, som var adkomsthaver ifølge tingbogen. A og K mente, at der alene skulle betales 1.400 kr. i tinglysningsafgift, da overdragelsen fra A til K skete som led i en tilførsel af aktiver.

Skødet blev sendt til afgiftsprøvning hos Skat. Skat kom frem til, at reglerne om betaling af grundafgiften på 1.400 kr. alene gælder, hvor der er tale om en tilførsel af aktiver fra den tinglyste adkomsthaver. Afgiften er knyttet til registreringen (tinglysningen), og da A ikke var tinglyst som adkomsthaver (ejer), skulle tinglysningsafgiften beregnes som var det salg fra S til K. Landsskatteretten stadfæstede denne afgørelse. Også Østre Landsret fandt at afgiften er knyttet til registreringen, og da registreringen bestod i at ejerskabet til ejendommen overgik fra S til K, skulle der beregnes tinglysningsafgift efter de almindelige regler.

(SKM 2009.377 ØLD)

Kommentar:

Sagen drejede sig om godt 1,4 mio. kr. i registreringsafgift. Havde A og K fået medhold i deres synspunkt, ville reglerne om tinglysningsafgift kunne omgås ved at indskyde en mellemliggende køber, der ikke blev registreret som tinglyst ejer. Generelt ser domstolene ikke med blide øjne på forsøg på omgåelse af skatte- og afgiftslovgivningen. I nærværende sag gik Østre Landsret (som Skat og Landsskatteretten) ind og så på hvilken transaktion, der er belagt med tinglysningsafgift. Landsretten kom her frem til, at det er registreringen af det ændrede ejerskab, som udløste tinglysningsafgiften. En forudsætning for at anvende fritagelsesreglen i tinglysningsafgiftslovens § 7 fordrer derfor, at der er tale om registrering (tinglysning) af en transaktion omfattet af § 7 mellem den tinglyste adkomsthaver og erhververen.