TANTIEMEREGLEN

Print

Skrevet af Allan Ohms d. 7/10 - 2013

Der gælder i danske ret en familieretlige grundsætning om, at en ægtefælle inden udløbet af et kalenderår kan overdrage indtil halvdelen af sit indtægtsoverskud til ægtefællen uden at oprette ægtepagt, jfr. retsvirkningslovens § 31, der lyder sådan:

En ægtefælle, hvis indtægter i løbet af et kalenderår har givet overskud, kan inden udløbet af det følgende år uden oprettelse af ægtepagt vederlagsfrit overdrage den anden ægtefælle indtil halvdelen af overskuddet. Overdragelsen har dog kun gyldighed mod overdragerens kreditorer, for så vidt han i et af ham underskrevet dokument har angivet overskuddets størrelse, og han derhos har beholdt utvivlsomt tilstrækkelige midler tilbage til at dække sine forpligtelser.

Hvad er ”overskuddet”? Det må formentlig fortolkes som årets bruttoindtægter minus årets skat og med fradrag for forbrug. Realiserede værdistigninger kan medregnes.

Jeg kan nævne en dom, der viser lidt om, at det er en smule indviklet at sige, hvad der gælder. Dommen er fra 2007 (TFA 2007.298 ØLD). En kreditor (K) anlagde sag mod en hustru (H) med påstand om betaling af hendes mands (M) gæld på 292.811,25 kr. K gjorde gældende, at M havde overført midler til H uden ægtepagt og i strid med tantiemereglen. Hvis dette var korrekt, ville K i medfør af loven kunne kræve dækning hos H.

Retten lagde til grund, at samtlige aktiver tilhørte H. M havde bidraget til erhvervelse og opretholdelse af H’s aktiver ved at overføre hele sin indkomst til H. H havde ikke efterkommet K’s opfordring om at dokumentere parternes indkomst- og formueforhold, og som følge heraf kunne retten ikke lægge vægt på disse. Det måtte konstateres, at M havde overdraget alt, hvad han ejede, til H, og han har ikke godtgjort, at dette kunne ske uden oprettelse af ægtepagt, hvorfor ægtefællernes aftale herom ikke kunne gøres gældende overfor K. Som følge af reglerne kunne K derfor holde sig til H for værdien af det overførte, der efter ægtefællens forklaring oversteg kravet. Retten lagde til grund, at H gennemsnitligt havde 9.300 kr./md. til dækning af sine personlige udgifter (i 2004 ca. 4.200 kr./md.) samt ægtefællernes fælles udgifter. Det kunne efter bevisførelsen ikke lægges til grund, at der var sket direkte overførsler af beløb fra M til H, eller at M direkte havde betalt udgifter til lån, ejendomsforsikring eller ejendomsskat vedrørende H's faste ejendom. M's betaling af op til 10.000 kr./md. til dækning af ægtefællernes fælles udgifter, hvorved han måtte have betalt hovedparten af ægtefællernes øvrige leveomkostninger bortset fra lån, forsikring og skatter vedrørende den faste ejendom, fandtes - uanset M's meget betydelige gæld - ikke at overstige, hvad der efter ægtefællernes livsvilkår må anses for passende underhold af en ægtefælle. To dommere i landsretten frifandt derfor H, mens en dommer ville dømme. Der var megen usikkerhed i sagen, men M blev ikke reddet af tantiemereglen, men af en helt konkret vurdering af, at det beløb, han betalte, ikke var urimeligt som løbende økonomisk bidrag til hjemmet.

I en anden dom blev tantiemereglen vurderet, og retten fandt ikke, at den var opfyldt. Dommen er fra 2001 (TFA 2001.443 VLD). M havde ved gaveægtepagt af 28.11.1991 overdraget en fast ejendom og samt indboet til H. Parterne havde ved ægtepagt af 12.12.1991 bestemt, at alt, hvad de hver for sig ejede ved ægteskabets indgåelse, og alt, hvad de under ægteskabet måtte erhverve ved arv eller gave, skulle tilhøre den pågældende som skilsmissesæreje, der blev fuldstændigt særeje for længstlevende (såkaldt kombinationssæreje).

M døde i 1998. H fik medhold i, at ejendommen og indboet var hendes fuldstændige særeje, idet ægtepagten omfattede ikke blot fremtidige gaver, men også allerede modtagne gaver mellem ægtefællerne. Det var ikke sandsynliggjort, at aktier på nom. 10.150 kr. var givet H som gave, og disse tilhørte derfor dødsboet. Det var ikke sandsynliggjort, at M's nettooverskud (tantiemereglen) i de pågældende år havde været af en sådan størrelse, at halvdelen af overskuddet oversteg anpartens værdi, og allerede derfor kunne H's anbringende om, at anparter nom. 350.000 kr. i A ApS i medfør af retsvirkningslovens § 31 (tantiemereglen) kunne være overført uden ægtepagt, ikke tages til følge.

Ansvarlig for denne artikel er advokat (H) Allan Ohms – du kan kontakte mig på ao@forumadvokater.dk eller +45 4638 03 21