Tag Netflix, Viaplay og HBO med på ferie i EU

Print

Skrevet af Allan Ohms d. 24/10 - 2018

En ny EU-forordning slår nemlig fast, at EU-borgere fremover skal have adgang til deres abonnementer på onlineindholdstjenester, når de opholder sig midlertidigt i et andet EU-land.

Udbydere af onlineindholdstjenester – såsom Netflix, HBO og Spotify – er forpligtet til at give deres brugere adgang til tjenesten, når brugerne rejser inden for EU. Forordningen gælder for alle udbydere af onlinetjenester, der mod betaling giver adgang til eksempelvis film, musik og e-bøger.

EU vedtaget en forordning, der udfordrer geoblocking-problematikken forbundet med forskelsbehandling i prissætning af varer ud fra nationalitet og bopæl.

Kort fortalt er det ikke længere lovligt for virksomheder at kræve højere pris for leje af hotelværelser eller køb af flybilletter, hvis du som forbruger tilgår købsmodulet via en dansk IP-adresse frem for f.eks. en polsk. Den nye forordning kræver, at alle EU-borgere tilbydes de samme priser uafhængigt af bopæl og nationalitet.

Forordningen omkring streamingtjenesterne ventes at træde i kraft nu, mens forordningen om geoblocking finder anvendelse fra 1. december 2018.

Lettere at ændre erhvervsdrivende fondes vedtægter

Erhvervsankenævnet har afsagt en kendelse (j.nr. 17/01821), hvorefter det nu er tilstrækkeligt for at kunne gennemføre formålsændringer i vedtægter, at det eksisterende formål blot er blevet ”uhensigtsmæssigt, og at ændringen sker i overensstemmelse med stifterens vilje”.

Ifølge Civilstyrelsens (Justitsministeriets) tidligere praksis kunne en formålsbestemmelse kun ændres, hvis formålet var blevet ”umuligt eller klart uhensigtsmæssigt”.

Erhvervsankestyrelsen har underkendt denne praksis. Man har lagt vægt på forarbejderne til lov om erhvervsdrivende fonde. Heraf fremgår, at det relevante kriterium er ”uhensigtsmæssigt”.

Kendelsen gør det lettere at ændre erhvervsdrivende fondes vedtægtsbestemte formål.

Har en donor ret til samvær med sit barn, født i en lesbisk fami-lie?
Jura er ikke kedelig. Heller ikke altid ligetil. Kandidatstuderende Liv Dalager Kjær, Aarhus Universitet har i TfA 2017.290 beahndlet denne problematik og svaret er "næppe".

Med indførelsen af medmoderskabsreglerne åbnedes der i 2013 op for, at lesbiske kvinder kunne blive be-handlet med assisteret reproduktion med sæd fra en kendt donor. Det typiske scenarium er, at det lesbiske par lader sig registrere som juridiske forældre som henholdsvis moder og medmoder – hvilket for medmoderens vedkommende kun er muligt, hvor den kendte donor samtidig giver afkald på faderskabet. I fald donor herefter ønsker kontakt med sit barn, opstår spørgsmålet, om han har mulighed for at opnå samvær ef-ter forældreansvarslovens § 20, som regulerer samvær med andre end barnets juridiske forældre.

Lovgiver ønskede, at den ikke-biologiske moder i et lesbisk parforhold, når en række betingelser er opfyldt, skulle kunne registreres som medmoder og således blive omfattet af børnelovensom forælder på lige fod med en fader.

Når det er aktuelt at stille spørgsmål netop ved den kendte donors mulighed for at opnå samvær med sit biologiske barn, født ind i en lesbisk familie – og som han én gang har givet afkald på faderskabet overfor – hænger det sammen med de nye (og forbedrede) muligheder, de lesbiske kvinder fik i familiestiftelsesøjemed, da medmoderskabsreglerne blev indført i 2013. Det er på baggrund af disse regler, at der kan foretages behandling med assisteret reproduktion med sæd fra en kendt donor, og eftersom udgangspunktet om donors tildeling af faderskab kan fraviges ved konkret aftale, er det naturligt at stille spørgsmål ved konsekvenserne af, at donor måtte fortryde et sådant fravalg.

Idet donor fra start har givet afkald på faderskabet, og ud fra dén betragtning, at han ikke har haft en sådan kontakt med barnet, at han har nået at opbygge en tilknytning til dette, vurderes donor således ikke umiddelbart at opfylde betingelserne – og derfor vil han formentlig ikke kunne opnå samvær i anførte tilfælde.


Politiet havde ikke ret til at smide fotograf på porten

Vestre Landsret har taget stilling til, om en fotojournalist kunne straffes for overtrædelse af ordensbe-kendtgørelsen ved ikke at efterkomme et påbud fra politiet om at forlade motorvejen. Ved dommen er fotojournalisten blevet frifundet med den begrundelse, at påbuddet under de foreliggende omstændigheder ikke var lovligt.
Det fremgår af sagen blandt andet, at den tiltalte fotojournalist den 9. september 2015 sammen med flere andre pressefolk fulgte ca. 300 flygtninge/migranter, der gennem adskillige timer havde bevæget sig nordpå ad den sønderjyske motorvej, som derfor var blevet spærret for trafik. På et tidspunkt besluttede politiet at give påbud til de pressefolk, der fulgte strømmen af flygtninge/migranter, om at forlade motorvejen. Da den tiltalte fotojournalist overtrådte påbuddet, blev han anholdt og senere tiltalt for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Ved dommen har landsretten afvejet den beskyttelse af ytringsfriheden, som følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 10, og hensynet til nyhedsformidling over for hensynet til politiets muligheder for at håndtere en helt ekstraordinær og usædvanlig situation. Landsrettens begrundelse lyder i uddrag:

Landsretten lægger til grund, at gruppens færd på motorvejen var en helt ekstraordi-nær og usædvanlig situation, der var egnet til at forstyrre den offentlige orden. Det må som udgangspunkt overlades til politiet at skønne over, hvad der er nødvendigt og hensigtsmæssigt for at håndtere en sådan situation og få gruppen af flygtnin-ge/migranter til at forlade motorvejen.

Tiltalte var på stedet som fotojournalist og fulgte gruppen af flygtninge/migranter på motorvejen. Påbuddet om at forlade motorvejen var udelukkende rettet mod de pressefolk, der fulgte gruppen af flygtninge/migranter og ikke mod selve gruppen, som uhindret fik lov at fortsætte på motorvejen forbi afkørsel 72. Den beskyttelse af ytringsfriheden, som følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 10, omfatter også friheden til at modtage information og må derfor indgå i bedømmelsen af påbuddets lovlighed. Efter art. 10, stk. 2, er det herefter afgørende for påbuddets lovlighed, om dette var nødvendigt for at forebygge uorden eller forbrydelse. Ved denne vurdering må der lægges betydelig vægt på, at påbuddet afskar eller i hvert fald væsentligt begrænsede mediernes adgang til fortsat at dække situationen på motorvejen. Hensynet til nyhedsformidling er særlig vægtigt, når der som her var tale om en ganske ekstraordinær situation af stor samfundsmæssig interesse. Det forhold, at gruppen af flygtninge/migranter blev opildnet af pressens tilstedeværelse, og at nogle i gruppen muligt ønskede at anvende pressen til at skabe opmærksomhed om deres situation, kan ikke ændre på, at hensynet til nyhedsformidling skal tillægges betydelig vægt. Under disse omstændigheder er det ikke godtgjort, at det var nødvendigt for at forebygge forstyrrelse af den offentlige orden at påbyde pressefolkene at forlade motorvejen. Påbuddet var derfor ikke lovligt, og landsretten tiltræder med denne begrundelse, at tiltalte er frifundet.
Landsrettens dom er en stadfæstelse af dom af 22. januar 2018 fra Retten i Sønderborg.

KOMMENTAR: En vigtig afgørelse om hvor grænsen for hensynet til ro og orden og ytringsfriheden, herunder den beskyttelse, der finde i Menneskerettighedskonventio-nens artikel 10.

Kilde: Vestre Landsret dom V.L. S-0551-18