Stiftertilgodehavende – skattefri virksomhedsomdannelse – indskud af blandet benyttet ejendom

Print

Skrevet af Erik Øvlisen d. 19/10 - 2009

Da den private del af en blandet benyttet ejendom ikke indgik i den virksomhed, der blev omdannet efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, kunne der etableres et stiftertilgodehavende svarende til værdien af den private del af en blandet benyttet ejendom.

A omdannede med virkning fra 1. januar 2005 sin personligt drevne virksomhed til et anpartsselskab efter reglerne i skattefri virksomhedsomdannelse. I virksomhedsomdannelsen indgik den blandet benyttede ejendom. I opgørelsen af anparternes anskaffelsessum var som passiv anført 297.006 kr. som ”tilgodehavende for ejerbolig”. De 297.006 kr. svarede til den private del af en blandet benyttet ejendom efter at der var sket udligning af en negativ indskudskonto. Indskuddet af den blandet benyttede ejendom var nødvendigt af hensyn til at få udlignet en negativ indskudskonto.

Skattemyndighederne og Landsskatteretten fandt, at det var den samlede ejendom, der indgik i virksomhedsomdannelsen, og at ejendommen i sin helhed var indskudt i virksomheden ved udløbet af indkomståret forud for virksomhedsomdannelsen. Da der alene er adgang til at vederlægge med anparter/aktier i forbindelse med skattefri virksomhedsomdannelse, kunne A ikke få et stiftertilgodehavende.

Vestre Landsret fandt, at virksomhedsomdannelsesloven alene stiller krav om, at det er vederlaget for erhvervsvirksomheden, der udelukkende vederlægges med anparter/aktier. Den private del af den blandet benyttede ejendom var ikke en del af virksomheden. Skatteyderen fik derfor medhold i, at han kunne medregne et stiftertilgodehavende med 297.006 kr. i forbindelse med virksomhedsomdannelsen.

(SKM 2009.481 VLD)

Kommentar:

Det er fast praksis, at en negativ indskudskonto kan udlignes i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse ved at der udover erhvervsvirksomheden indskydes private aktiver. I den refererede dom var så problemstillingen hvad der skal gøres med den overskydende værdi, som det indskudte private aktiv har. Virksomhedsomdannelsesloven bestemmer, at vederlaget for virksomheden udelukkende må ske i form af anparter/aktier. Men gjaldt dette også for private aktiver, der ikke er eller har været en del af virksomheden? Dette svarede Vestre Landsret nej til. Vestre Landsret holder fast i lovens ordlyd og afviser at udvide den.

Problemstillingen i sagen kan også anskues ud fra synsvinklen om bunden selskabskapital og tilgodehavender, der kan hæves frit. Havde Skat fået medhold i at også den private del af den blandet benyttede ejendom skulle vederlægges med aktier, havde ”friværdien” på 297.006 kr. været bundet som enten anpartskapital eller overkursfond. Som anpartskapital kunne beløbet hæves, men alene i forbindelse med en kapitalnedsættelse, og som overkursfond kunne beløbet udbetales som udbytte. Men i begge tilfælde ville det have haft udbytteskat til følge. For A var det mest fordelagtigt at få et stiftertilgodehavende, da dette kunne hæves skattefrit, ligesom et stiftertilgodehavende ville medføre, at der var færre midler bundet i anpartsselskabet.