STADIG FLERE DANSKERE SKRIVER TESTAMENTE

Print

Skrevet af Allan Ohms d. 7/10 - 2013

Nye familiestrukturer med mange delebørn betyder, at markant flere får skrevet eller ændret deres testamente. Arven ender dog stadig ofte i de forkerte hænder
Vi har mere end nogensinde behov for at sikre, at arven efter os ikke ender de forkerte steder.

Særligt efter den nye arvelov fra januar 2008, der gav langt mere frihed til selv at bestemme, hvordan formuen skal fordeles, mærker landets advokatkontorer langt flere henvendelser fra folk, der vil have skrevet eller ændret deres testamente.

Familiens sammensætning er blevet langt mere kompliceret de senere år, og det begynder at gå op for stadig flere, at det kan give arvestridigheder. Udviklingen er udtryk for en anden tendens, mener ekspert i testamentesager og advokat hos Forum Advokater Allan Ohms.

Han oplever, at vi generelt er blevet mere fokuserede på rettigheder, er mindre tolerante og mindre fleksible. Det giver flere arvestridigheder end tidligere, og det har øget opmærksomheden på behovet for et præcist testamente.

Ofte er stridens hovedpersoner fra 1968-generationen, forklarer han. De har lært, at man skal sige, hvad man vil have, og nu vil de gerne have arven.

"Jeg oplever i stigende grad sager med ældre ægtepar, hvor den ene dør, og hvor børnene mener, at den tilbageværende ikke bruger sine penge fornuftigt. Derfor kræver de boet skiftet, hvilket kan betyde, at den overlevende ægtefælle må gå fra hus og hjem. Det samme gælder forsikringspenge og pensionspenge - børnene kræver ofte at få del i det. Der er ingen autoritetstro og respekt tilbage," siger han.

Det er stadig kun omkring 400.000 danskere, der har skrevet testamente. Af dem er en hel del ikke præcise nok til at undgå stridigheder, mener advokaterne selv. Men værre står mennesker helt uden papirer.

Tidligere professor i arveret ved Københavns Universitet Finn Taksøe-Jensen har løbende undersøgt udviklingen i arv og testamenter og vurderer, at cirka 15.000 danskeres formue hvert år ender i andre lommer, end de var tiltænkt.
Det drejer sig om et beløb i omegnen af 20 milliarder kroner. Årligt.
Problemerne opstår i høj grad, fordi de fleste stadig har det svært med at forholde sig til døden og dermed testamenter.

Og opretter de testamenter, forholder de sig ofte kun til situationen her og nu og åbner ikke for, at de overlevende kan ændre i testamentet, hvis det viser sig mere hensigtsmæssigt.

"Der kan gå mange år mellem første og andet dødsfald, og meget kan ske. Og for den døde er det svært at styre tingene fra graven. Dybest set handler det jo om tillid til hinanden. Den er der åbenbart ikke altid. Selv i familier," siger Allan Ohms.

Artiklen er uddrag fra journalist Lars Henriksens artikel i Kristeligt Dagblad 26. maj 2010.