SONDRING MELLEM TJENESTEYDELSE OG KØB AF LØSØRE

Print

Skrevet af Jesper Rye Jensen d. 10/5 - 2010

Østre Landsret har i en dom fra 2009 taget stilling til hvorvidt en aftale, der indeholdt såvel en tjenesteydelse som levering af løsøre, skal bedømmes i relation til forældelse, idet forældelsesfristen for tjenesteydelser var 5 år (nu 3 år) og reklamationsfristen for løsøre i overensstemmelse med købeloven var 2 år.

En virksomhed indgik i 1998 aftale med et sikringsfirma omkring sikring af virksomhedens ejendom. Aftalen indeholdt levering af 11 rullegitre, som skulle tilpasses og monteres. Der var ikke i prisen skelnet mellem hvad, der var tjenesteydelse og hvad, der var køb.

I 2004 havde virksomheden indbrud i hvilken forbindelse, der blev stjålet effekter for 3,1 mio. kr. Tyvene kom ind i bygningen gennem et vindue sikret med et af sikringsvirksomheden leveret og opsat rullegitter. Det viste sig efterfølgende, at rullegitret ikke havde været monteret korrekt, idet det ikke var skruet fast i en bærende stolper.

Virksomheden anlagde sag mod sikringsvirksomheden, hvorefter der opstod tvist om hvorvidt aftalen skulle betragtes som en tjenesteydelse eller et køb, idet kravet mod sikringsfirmaet, såfremt man kom frem til, at der var tale om køb, var forældet.

Virksomheden gjorde under sagen gældende, at der oprindeligt var indgået aftale om sikring af virksomhedens ejendom, og at indkøb af rullegitrene var et underordnet led i opfyldelsen af denne aftale. Det blev endvidere gjort gældende, at der skulle ske en opdeling af tilbudet i den del, der vedrørte tjenesteydelsen og den del der vedrørte købet af rullegardinerne.

Sikringsvirksomheden gjorde heroverfor gældende, at aftalen skal behandles som et hele, og i og med at aftalen om levering af rullegitrene omfattede en installationspligt, skulle aftalen, efter litteraturen, behandles som et køb. Endelig blev det gjort gældende, at købet af rullegitrene udgjorde den væsentligste del af aftalen, hvorfor hele aftalen skulle betragtes som en købsaftale.

Byretten kom frem til, at aftalen skulle behandles som en helhed. Da der ikke i aftalen var lagt op til, at virksomheden selv skulle eller kunne installere rullegitre, men at monteringen skulle foretages af sikringsvirksomheden, skulle aftalen betragtes som et køb, hvorfor den 2-årige reklamationsfrist var overskredet. Virksomheden havde på den baggrund fortabt sit krav på erstatning.

Østre Landsret kom som byretten frem til, at aftalen skulle behandles som en helhed. Landsretten anfører imidlertid, at den væsentligste ydelse i parternes aftale var sikring af virksomhedens ejendom, og at køb og montering af rullegitrene alene udgjorde en mindre del af aftalen. På denne baggrund kom Landsretten frem til, at aftalen skulle betragtes som en tjenesteydelse, hvorfor kravet ikke var forældet.

(Østre Landsrets dom af 21. oktober 2009 i anke 9. afdeling B-977-09).