Somalisk statsborger udvist for altid. Højesteret ændrer landsrettens afgørelse.

Print

Skrevet af Allan Ohms d. 10/4 - 2017

Tiltalte var i landsretten idømt fængsel i 4 år og 6 måneder for forsøg på hjemmerøveri og for vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter. For Højesteret angik sagen alene spørgsmålet om udvisning for bestandig.

Her nåede Højesteret til et andet resultat end landsretten: Der skulle ske udvisning for bestandig.

Højesteret har foretaget en afvejning af behovet for udvisning overfor Danmarks forpligtelser ifølge internationale konventioner. Herom siger Højesteret i afgørelsen:

I en sag som den foreliggende, der angår en voksen, ung mand, som ikke har etableret egen familie, indgår i proportionalitetsvurderingen navnlig det samfundsmæssige behov for udvisning under hensyn til karakteren og alvoren af den tidligere og nu begåede kriminalitet.

I den forbindelse skal det tages i betragtning, om kriminaliteten er begået som mindreårig eller som voksen. I bedømmelsen indgår endvidere, hvor længe den pågældende har opholdt sig her i landet samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til opholdslandet og statsborgerskabslandet. Er der som her tale om en udlænding, der har tilbragt det meste af sin barndom og ungdom her i landet, skal der foreligge meget tungtvejende grunde for at udvise. Det fremgår endvidere af Domstolens praksis, at det kan indgå i proportionalitetsbedømmelsen, om domfældte har fortsat sin kriminelle løbebane, efter at myndighederne har advaret den pågældende om, at dette kan føre til udvisning.

Højesteret finder, at der på den anførte baggrund, herunder især at T er fortsat med at begå
personfarlig kriminalitet, efter han blev 18 år, er en betydelig risiko for, at han også fremover
vil begå alvorlig kriminalitet i Danmark, hvis han ikke udvises. Meget tungtvejende grunde
taler således for, at han skal udvises.

T var som anført 6 år, da han med sin mor kom til Danmark fra Somalia i forbindelse med
familiesammenføring med faderen. Han har kontakt med sine forældre og 12 halvsøskende,
der bor her i landet. Der er derfor ikke tvivl om, at han har en sådan tilknytning til Danmark,
at udvisning vil udgøre en væsentlig belastning for ham.

Dette gælder, selv om han ikke har ægtefælle eller børn, og selv om han ikke kan anses for velintegreret her i landet, idet han ikke har nogen uddannelse og ikke har haft en fast tilknytning til det danske arbejdsmarked.

T er somalisk statsborger, men han har ikke været i Somalia, siden han kom til Danmark. Han
taler imidlertid flydende somali, idet hans familie i Danmark taler somali indbyrdes. Han er
derfor ikke uden nogen form for tilknytning til Somalia, og han vil således ikke stå
fuldstændig uden forudsætninger ved en tilbagevenden til Somalia.

Efter en samlet vurdering finder Højesteret, at udvisning af T med indrejseforbud for
bestandig må anses for en proportional foranstaltning med henblik på at forebygge uro eller
forbrydelse.

Da udvisning dermed ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, ændrer Højesteret landsrettens dom, således at T udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig, jf. udlændingelovens § 32, stk. 2, nr. 5.

Højesteret 16.03.2017. Sag 309/2016

KOMMENTAR: Afgørelsen er naturligvis meget konkret begrundet, men det forklares udmærket hvorfor resultatet nås. Afgørelsen er muligvis udtryk for en hvis opstramning både ved EU-domstolen, Menneskerettighedsdomstolen og Højesteret. Dette kan være et resultat af de vinde, der aktuelt blæser i Europa.