Veteranbilsentusiaster er jaget vildt, når det kommer til betaling af afgifter til staten, hvilket skatteminister Kristian Jensen slår fast ved brev af 23. februar 2009 til Motorhistorisk samråd.

Enhver rigtig veteranbilsentusiast kender den stormende forelskelse, der gør sit indtog, når man finder bilen, der uanset pris, stand og geografisk placering bare må ejes. Desværre finder mange af os klenodiet i udlandet, hvorfor vi belaver os på at skulle betale dansk registreringsafgift af vidunderet, når istandsættelsen er færdig.

Politikerne er i de senere år blevet meget miljøbevidste. Et af de seneste tiltag kom i 2008 fra skatteminister Kristian Jensen, der i forbindelse med ændring af blandt andet registreringsafgiftsloven slog fast, at alle biler med en ringe brændstoføkonomi skal betale en højere afgift ved indregistrering i Danmark end de, typisk nyere, biler, der er udstyret med en mere hensigtsmæssig brændstoføkonomi.

Formålet med lovændringen er i sig selv glorværdigt. Imidlertid indebærer Kristian Jensens afgiftsdifferentiering, at en ganske særlig gruppe køretøjer bliver ramt uforholdsmæssig hårdt – veteranbilerne.

En veteranbil er – i forsikrings- og afgiftsmæssig forstand – et køretøj, der er mere end 35 år gammelt. Langt de fleste køretøjer på denne alder er ikke i besiddelse af hverken moderne bekvemmeligheder eller en hensigtsmæssig brændstoføkonomi.

Der er naturligvis visse veteranbiler, der kører mere end den magiske grænse på 16 km/l, hvorfra afgiften begynder at blive pålignet. Afgiften stiger proportionalt med brændstofforbruget. Den beregnes med kr. 1.000,00 for hver kilometer mindre bilen kører end 16 pr. liter benzin. Langt de fleste gamle jaguarer og amerikanerbiler vil typisk ligge langt under grænsen.

Det er vigtigt at pointere, at der ikke er tale om en ny lovbestemmelse, men alene om en indskærpelse af reglerne. Tidligere var SKAT af den opfattelse, at reglerne skulle anvendes lempeligt overfor veteranbiler, idet disse – trods deres relativ ringe brændstoføkonomi – ikke benyttes så meget – og derfor ikke forurener i samme grad – som de køretøjer, som reglerne er indført med sigte på. Indskærpelsen af reglerne er forårsaget af det stigende opkøb af veteranbiler i udlandet.

Problematikken kan, for de uindviede, eksemplificeres således:

Jensen Junior på 21 har købt en Citroën Visa GTI fra 1985 i Italien, som han skal bruge som hverdagsbil. Junior kører ca. 2.000 km om måneden. En Citroën Visa GTI kører ca. 10 km på literen.

Jensen Senior på 48 har købt en Ford Mustang 2,8 V6 fra 1973 i USA. Senior skal kun bruge bilen til at køre til entusiasttræf m.v. om sommeren og kører derfor kun ca. 1.000 km årligt. Senior regner med, at hans ”nye” Ford kan køre ca. 10 km på literen.

Fam. Jensen modtager herefter to girokort fra SKAT begge med en post på kr. 6.000,00 for brændstoftillægget i forbindelse med betaling af den samlede registreringsafgift af begge biler.

Eksemplet viser med al tydelighed den uhensigtsmæssighed, som praksisændringen har medført, for hvori består det rimelige i, at Senior skal betale det samme som Junior?

En anden problematik relaterer sig til selve værdiansættelsen af det hjemtagne vidunder. Ved lovændringer slog Kristian Jensen fast, at afgiftsgrundlaget for veterankøretøjer skal fastsættes til 40 % af den oprindelige nypris. Det fremgår videre, at hvis køretøjet fremstår som ved første registrering, så skal afgiftsgrundlaget udgøres af brugsværdien.

Den ’oprindelige nypris’ og ’brugsværdien’ vil typisk være væsentlig mindre end den pris, som entusiasten er villig til at betale. Til trods herfor synes SKAT at foretage meget konkrete vurderinger, hvilke vurderinger præges af, hvad der konkret er betalt for køretøjet.

Udover registreringsafgiften, der efter praksisændringen skal reguleres af bilens brændstofforbrug, betaler (næsten) alle biler også en separat, halvårlig brændstofafgift i medfør af lov herom. Loven fastsætter skematisk afgiftens størrelse, der er afhængig af det konkrete køretøjs brændstofforbrug.

Såvel registreringsafgiftens brændstoftillæg som den halvårlige brændstofafgift beregnes som udgangspunkt udelukkende efter bilens vægt, såfremt der ikke kan fremlægges data fra fabrikanten om brændstofforbruget, hvilke oplysninger det ofte er umuligt at opdrive på biler med mere end 35 år på bagsmækken.

Beregningen foretages på baggrund af et estimeret brændstofforbrug beregnet som ½ % af bilens egenvægt i kg tillagt en konstant på 3 liter/100 km, hvorefter resultatet anses som bilens literforbrug ved 100 km kørsel.

Eksempelvis vil Jensen Seniors Fords estimerede brændstofforbrug, ved en egenvægt på 1400 kg. være = 0,005 * 1400 + 3 = 10 l/100 km = 10 km/l.

De mange afgiftsregler forvirrer de fleste. Som udgangspunkt synes det rimeligt, at de, der vælger en ældre, mere forurenende bil til hverdagsbrug, betaler mere end de, der vælger en samfundsmæssigt forsvarlig bil.

Imidlertid synes det direkte stødende for retsbevidstheden, at der ikke er plads til en konkret vurdering af den enkelte bil og dens brug i afgiftssystemet. En veteranbil kører i gennemsnit 1.000 km årligt og er som udgangspunkt forsikret herefter. Motorhistorisk Samråd fik et blankt afslag fra Kristian Jensen på en forespørgsel om, hvorvidt der kunne foretages en konkret vurdering. Endvidere opnås der ikke en afgift, der er proportional med den faktiske forurening, når der helt bortses fra den statistisk påviselige forskel i benyttelsen af veteranbiler og hverdagsbiler. Det synes også uhensigtsmæssigt at standardberegningen foretages uden skelen til bilens faktiske ydeevne – en tung bil har ikke nødig at have en dårligere brændstoføkonomi end en lille let bil. Endelig synes indskærpelsen af reglerne at harmonere særdeles dårligt med regeringens proklamerede skattestop.

Desværre er fakta dermed således, at alle vi entusiaster må til lommerne, hvis vi finder vores små klenodier uden for Danmarks navlebeskuende grænser.

Johanne Berner Larsen, advokatfuldmægtig (NSU Sport Prinz, 1961 og Prinz 4, 1967), Forum Advokater, Roskilde.