Skattefrihed ved salg af sommerhus – reel anvendelse til privat formål

Print

Skrevet af Erik Øvlisen d. 7/2 - 2012

Da skatteyder havde udtrykt sit salgsønske allerede før sommerhuset var færdigbygget, var bevisbyrden for anvendelse til private formål ikke løftet ved salg ca. ½ år efter færdiggørelsen af sommerhuset.

En skatteyder købte i 2004 to sommerhusgrunde. På den ene sommerhusgrund begyndte han opførelsen af et luksussommerhus. I september 2005, før sommerhuset var færdigbygget, sattes sommerhuset til salg. I oktober 2005 rettede skatteyderen henvendelse til Skat for at blive orienteret om beskatningsreglerne. Salgsbestræbelserne ophørte herefter. Sommerhuset blev færdigmeldt i slutningen af 2005. I februar 2006 blev der udfærdiget en tilstandsrapport. Sommerhuset blev solgt ved skøde af 10. juni 2006.

Skatteyderen forklarede under sagen, at han ikke havde oplyst Skat om nogen salgshensigt i oktober 2005. Salget af sommerhuset skete som følge af, at skatteyderen og hans familie ikke havde tid til at bruge sommerhuset. Skatteyderen forklarede yderligere, at sommerhuset havde været anvendt af ham og hans familie privat fra slutningen af 2005 og frem til salget i juni 2006. Skatteyderens forklaring om den private anvendelse blev i ankesagen for landsretten støttet af forklaringer fra familie, venner og bekendte.

Byretten afgjorde, at skatteyderen var skattepligtig af fortjenesten. Byretten lagde til grund, at intentioner om salg ikke i sig selv er afgørende for, om der er skattepligt. Men byretten lagde til grund, at skatteyderen havde foretaget en række dispositioner, der sædvanligvis foretages med henblik på salg. Herudover lagde byretten vægt på, at skatteyderens forklaringer om sommerhusets indretning og anvendelse ikke var særligt detaljerede. På denne baggrund kunne skatteyderen ikke anses at have anvendt sommerhuset til private formål.

Vestre Landsrets resultat var ligeledes, at skatteyderen var skattepligtig af fortjenesten. Landsretten lagde til grund, at skatteyderen havde haft intention om at sælge sommerhuset, at sommerhuset var sat til salg, at skatteyderen havde rettet henvendelse til Skat, alt sammen inden færdiggørelsen, samt at skatteyderen kort efter færdiggørelsen havde fået udarbejdet en tilstandsrapport. På denne baggrund havde skatteyderen en skærpet bevisbyrde for, at sommerhuset reelt havde været anvendt private formål. Selv om det blev lagt til grund, at skatteyderen og hans familie i et vist omfang havde anvendt sommerhuset i perioden mellem færdiggørelsen i december 2005 og salget i juni 2006, kom landsretten til, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden. (SKM 2012.83 VL)

Kommentar: Med dommen er der også for sommerhuses vedkommende kommet et krav om reel benyttelse. I kravet om reel benyttelse ligger, at formålet har været anvendelse af sommerhuset til private formål, og ikke bare en anvendelse med henblik på at opnå skattefrihed.

Kravet om reel benyttelse anvendes også ved bedømmelsen af, om der er skattefrihed efter parcelhusreglen. Kravet om ”reelt tjent som bolig for ejeren eller dennes husstand” er for parcelhuses vedkommende udviklet i retspraksis i de sidste 10 – 12 år. Tanken bag ved er, at såfremt det ikke var skatteyderens intention, at der skulle være tale om en blivende bolig, så tjente parcelhuset ikke som bolig. Bedømmelsen af om parcelhuset reelt har tjent til bolig, bliver aktuel, når det samtidig kan påvises, at der har været og faktisk blev en mulighed for at realisere en fortjeneste.

Det må for landsretten have været fristende at overføre kriteriet fra om den reelle benyttelse fra parcelhuse til sommerhuse. Men det er ikke problemfrit at overføre dette kriterium. Dette skyldes, at sommerhuse ikke benyttes kontinuerligt som helårsboliger. Og der kan være mange grunde til, at anvendelsen af et sommerhus kun er sporadisk. Kan det påvises, at der var en mulighed for en fortjeneste, bliver det en svær afvejning, om benyttelsen sker i den hensigt at opnå skattefriheden eller om benyttelsen har private formål. Når skattesagen er til bedømmelse tidsmæssigt langt efter, at fortjenesten blev konstateret, vil det altid være let at påstå, at fortjenesten var påregnelig, og at anvendelsen alene skete for at opnå skattefriheden.

I den konkrete sag er resultatet nok det rigtige. Når huset har været til salg inden det blev færdiggjort, og når der kort efter færdiggørelsen blev indhentet en tilstandsrapport (som er gyldig i 6 måneder), vil der være en meget stærk formodning for at benyttelsen skete af hensyn til skattefriheden, når salget sker inden for tilstandsrapportens gyldighedsperiode.