Skat af udstykning?

Print

Skrevet af Erik Øvlisen d. 21/10 - 2006

Fra Berlingske Tidende lørdag den 21. oktober 2006

Spørgsmål:

Jeg har fra vores grund på 14.000 m2 udstykket en ny grund der bliver på ca. 8.ooo m2. Denne kan ikke yderligere udstykkes, trods størrelsen, da det meste af jorden ligger i strandbeskyttelszonen. På grunden, jeg vil sælge, er i 1955 opført et sommerhus, det har vi benyttet i nogle år fra 1989 da vi renoverede vores nuværende hus. Vil jeg blive beskattet af fortjenesten ved salg?

Med venlig hilsen NN

Svar:

Et skattefrit salg forudsætter, at den nye ejendom (den frastykkede grund med sommerhuset fra 1955) har været anvendt som feriebolig af dig og din husstand efter udstykningen. Det giver dig ikke skattefrihed at sommerhuset har været benyttet den gang grunden var 14.000 kvm. Et salg umiddelbart efter udstykning vil medføre, at der skal betales skat. Jeg vil anbefale dig at søge advokatrådgivning i sagen, da området er komplekst og risikoen for at begå fejl er stor.