Selskabs lejlighed udlejet til hovedaktionærs datter til markedspris - beskatning af hovedaktionær.

Print

Skrevet af Erik Øvlisen d. 10/12 - 2008

Et selskab, hvor A var hovedaktionær, købte i 2000 en ejerlejlighed for 670.000 kr. Lejligheden blev udlejet til A´s datter til markedslejen på 28.200 kr. årligt. I 2004 solgte selskabet lejligheden for 1.100.000 kr.

Landsskatteretten kom frem til, at A skulle beskattes af forskellen mellem den betalte markedsleje og den leje, der kan beregnes efter de skematiske regler i ligningslovens § 16 vedrørende værdiansættelse af hovedaktionærers fri bolig, da datterens mulighed for at leje lejligheden blev anset for et økonomisk gode, der havde passeret A´s økonomi. (SKM 2008.981 LSR)

Kommentar:

I sagen var det ubestridt, at datteren betalte markedslejen. Det var ligeledes ubestridt, at de skematiske regler i ligningslovens § 16 betød, at lejen for hovedaktionæren ville have været højere end den markedsleje, som datteren betalte. Normalt er det således, at såfremt der handles til markedsværdien mellem interesseforbundne parter, så foretages der ingen skattemæssige reguleringer. Dette følger af ligningslovens § 2. For værdiansættelsen af visse økonomiske goder er der ved lov eller administrativt fastsat regler om værdiansættelsen. Ligningslovens § 16 indeholder f.eks. et katalog over skematiske værdiansættelser af f.eks. fri bil, fri lystbåd, fri bolig etc. Landsskatteretten skulle altså tage stilling til, om markedslejen havde forrang frem for den skematiske værdiansættelse. Her kom Landsskatteretten frem til, at den skematiske værdiansættelse havde forrang. Da værdiansættelsen er foretaget ved lov, er der ikke grundlag for at kritisere Landsskatterettens kendelse.

Kendelsen viser, at en skematisk værdiansættelse kan have ulemper, når den skematiske værdiansættelse fører til et resultat, der fører til en hårdere beskatning. Omvendt er der situationer, hvor en skematisk værdiansættelse fører til en lempeligere beskatning. Uanset at der kan være ulemper ved en skematisk værdiansættelse, så er denne at foretrække, frem for regler der alene foreskriver anvendelse af en markedsværdi. Dette skyldes at det generelt er svært at fastsætte markedsværdien. Med den skematiske værdiansættelse kan beskatningen forudberegnes, og skatteyderen har mulighed for indrette sig herefter.