Sådan imødegår du forhøjede arveafgifter

Print

Skrevet af Allan Ohms d. 10/4 - 2012

Hvis boafgifterne (arveafgiften) stiger, kan det blive dyrt at skifte. Derfor kan det være fornuftigt at se på mulighederne for at overføre midler fra den ene generation til den anden efter de regler, der gælder nu. Du kan læse mere om mulighederne her.

Skatten på arbejde skal sænkes markant. Det er et af kardinalpunkterne i den kommende skattereform, som regeringen står over for at skulle forhandle på plads, og en del af hullet fra den lavere skat på arbejde skal udfyldes af en forhøjet arveafgift. Det skriver Børsen og Berlingske.

Hvert år dør mere end 50.000 danskere, der afleverer ca 3,8 milliarder i statskassen i såkaldt boafgift. Det svarer til 69.000 per afdød dansker. Ifølge Børsens oplysninger er det især SF - anført af skatteminister Thor Möger Pedersen - der har kig på formuende danskeres arvinger, når det kommer til at finansiere lavere skat på arbejde.

Regeringen ønsker ifølge pressen hverken at be- eller afkræfte oplysningerne.

Vil afgifterne stige?

Politik er svært forudsigelig, men det kan da bestemt ikke udelukkes, at afgifterne vil gå i vejret. Ægtefæller betaler i dag 0% - den nærmeste kreds 15% og den maksimale afgift er 35,25%. Det er i forhold til de skattesatser, der normalt arbejdes med i den relativt set lettere ende.

Nu skal alting jo ikke styres af en avisoverskrift, men som advokat har jeg i lang tid peget på, at området kunne være fristende for en regering, der mangler indtægt. Min anbefaling har derfor i lang tid været, at du bør overveje dine muligheder på området.

De gamle regler

Indtil d. 01.07.1995 var den højeste marginale afgiftssats for skala B-arvinger på 64%, og der er således tale om betydelige lempelser på store arvelodder.

Før afgifterne i 1995 blev nedsat viste en beregning, at for samtlige boer udgjorde arveafgiften 19% af bobeholdningen. For gennemsnitsboet med 3,3 lodder udgjorde afgiftsprocenten 15%. Reglerne var således:
For arvinger, som skulle betale arveafgift efter skala A, således som denne blev ændret ved lov nr. 1119 af 21.12.1994, udgjorde afgiften 5% af den del, der lå mellem 20.000 og 100.000 kr., 13% af den del, der lå mellem 100.000 og 200.000 kr., 18% af den del, der lå mellem 200.000 og 500.000 kr., 24% af den del, der lå mellem 500.000 og 1.000.000 kr., og 32% af den del, der lå over 1.000.000 kr.
Da reglerne sidst blev ændret

De gamle regler blev fra 1. juli 1995 ændret til et system, hvor afgiften beregnes under ét af den samlede arvebeholdning, som en afdød person efterlader sig. Afgiften beregnes som en proportional afgift på 15% af den del af boets værdier, der overstiger (dengang) 180.000 kr (i dag 264.100 kr). Dette gælder, når arven tilfalder arveladerens børn og stedbørn og disses afkom, visse plejebørn, svigerbørn, personer, der har boet sammen med arvelader i mindst 2 år før dødsfaldet, forældre samt fraskilte og fraseparerede ægtefæller. Arv til andre end disse pålægges en tillægsboafgift på 25%, der beregnes efter fradrag af boafgiften, men uden nyt bundfradrag. Den effektive sats bliver dermed maksimalt 36,25%. Arv til en række almenvelgørende og almennyttige institutioner er fritaget for afgift.
Arv og gaver til (ikke fraseparerede eller fraskilte) ægtefæller blev helt fritaget for afgift. Ægtefæller anses herefter som to selvstændige arveladere og gavegivere og to selvstændige arvinger og gavemodtagere, uanset om de har formuefællesskab, skilsmissesæreje eller fuldstændigt særeje. Herved bliver det uden betydning for afgiftsberegningen, om en arv eller gave stammer fra eller indgår i et fælleseje eller et særeje.
Gaveafgiften blev omlagt til en proportional afgift på 15 pct. af gaver ud over (dengang) 40.000 kr. (fsva svigerbørn dog (dengang) 14.000 kr og i dag 58.700 kr/20.500 kr). De såkaldte møbelgavereglen blev ophævet.
Hvordan kan du gøre?

Hvis du har likviditet til det, og hvis du tror, at afgifterne vil stige, så har du forskellige muligheder. Du kan f.eks. nu give gaver eller arveforskud. Afgiften vil være den nu kendte, I dag beskattes arv over 264.000 kroner med 15 eller 36,25 pct. for henholdsvis nært beslægtede og andre arvinger. Hvis det er en ægtefælle, en almen nyttig institution eller staten, der arver, beskattes arven ikke.

Forskellen på en gave og et arveforskud er, at et arveforskud senere modregnes i arv, mens en gave ikke modregnes. Rent afgiftsmæssigt er der ingen forskel.

Jeg vil her fortælle om nogle af de relevante regler.

Kontante gaver

Hvis du forærer din søster en gave på 50.000 kr. kommer hun til at betale indkomstskat af beløbet. men vælger du i stedet at forære din mor gaven på de 50.000 kr. skal der hverken betales skat eller afgift af gaven.

Bliver din mor nogle uger senere så gavmild, at hun vil hjælpe sin datter – din søster – med et lignende beløb, dvs. en gave på 50.000 kr, skal der ikke betales skat eller afgift af denne gave.

Når du forærer hinanden gaver til jul, fødselsdag, bryllup m.v., sker der i praksis ingen beskatning af sådanne lejlighedsgaver. Men der er en grænse for størrelsen af disse gaver – især mellem gode venner og mere fjerne slægtninge – og det er yderst tvivlsomt, hvor stor gaven kan være, før værdien af den skal beskattes.

Du kan hvert år give gaver til visse af dine nære slægtninge, uden gaverne medfører negative konsekvenser af nogen art - hverken for modtageren eller for dig.
Beløbet pristalsreguleres hvert år og udgør i 2012 58.700 kr., som du kan forære til:

1) Hvert af dine børn.
2) Hvert af dine børnebørn.
3) Hvert af dine olde- og tipoldebørn.
4) Enken eller enkemanden efter et af dine børn, dvs. den efterlevende svigerdatter eller svigersøn
5) Hvert af dine plejebørn, hvis disse har haft ophold hos dig i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos dig som gavegiver sammen med plejebarnet
6) Hver af dine forældre.
7) Hver af dine bedsteforældre.
8) En person, som har haft fælles bopæl med dig i de sidste 2 år, f.eks. en samlever eller en søster.

Er du gift med barnets anden forælder, kan I hver for sig give hvert barn eller barnebarn eller oldebarn en årlig afgiftsfri pengegave på 58.700 kr. eller i alt 117.400 kr.

Desuden kan I hver for sig forære jeres levende børns ægtefæller, dvs. jeres svigerbørn, men ikke jeres børnebørns ægtefæller, en afgiftsfri pengegave på op til 20.500 kr. om året, og dermed kan I til sammen forære jeres barn og dets ægtefælle 158.400 kr., uden pengegaverne udløser afgift eller får andre negative konsekvenser! Det er i denne forbindelse uden betydning, om I har fælleseje eller særeje, og om gaven skal være fælleseje eller særeje. I gruppen børn er indbefattet adoptiv- og stedbørn og disses afkom. Gruppen forældre omfatter også adoptiv- og stedforældre (men ikke plejeforældre).

Ønsker du at give en gave med en værdi på op til 58.700 kr. årligt til en eller flere af de omtalte personer, kan du gøre det uden videre. Men der skal være tale om en reel gave. Hvis du forbeholder dig en brugs- eller rentenydelsesret til gaven, skal den kapitaliserede værdi heraf fratrækkes ved opgørelsen af gavens værdi. Der skal svares gaveafgift på det tidspunkt, hvor brugs- eller rentenydelsesretten opgives i levende live, men ikke når brugs- eller rentenydelsesretten ophører ved død. Er der tale om gaver med en værdi på op til 58.700 kr. – 20.500 kr. til svigerbørn - medfører de som omtalt ingen skatte-, afgifts- eller pensionsmæssige konsekvenser. Holder du den kontante gavmildhed under de afgiftsfrie bundbeløb, skal gaverne ikke indberettes til den lokale told- og skatteregion. Det er bare at skrive checken, hæve pengene og give værdierne til dine børn osv. Men af bevismæssige grunde er det fornuftigt at oprette et såkaldt gavebrev, dvs. en skriftlig dokumentation for gaven.

Som giver kan du frit fastsætte visse vilkår for dine pengegaver, og det gælder uanset pengegavernes størrelse. Du kan f.eks. bestemme, at de skal være til dine børnebørns frie rådighed, eller at de skal tilhøre dine voksne børn som deres skilsmissesæreje, fuldstændige særeje eller kombinationssæreje.

Giver du gaver til andre end de ovennævnte personer, f.eks. din søster, gælder der ingen bundfradrag. Gaven er indkomstskattepligtig for modtageren.

Gaver mellem ægtefæller

Gaver mellem ægtefæller bliver som hovedregel kun gyldige, hvis der oprettes en gaveægtepagt. Det er vores erfaring, at der er utroligt mange, der ikke kender eller overholder disse regler, og som derfor i tidens løb har givet hinanden mange ugyldige gaver. Du kan dog uden ægtepagt give din ægtefælle sædvanlige gaver, hvis værdi ikke står i misforhold til dine kår. Du kan for det andet uden ægtepagt overføre indtil halvdelen af et års overskud til din ægtefælle. Der gælder nærmere regler – spørg evt. herom.

Rentefrit familielån

Ønsker du at hjælpe en af dine slægtninge med et særdeles favorabelt lån, kan du gøre det, blot lånet bliver oprettet med et særligt indfrielsesvilkår.

Du kan låne beløbet rentefrit ud, hvis der:

1) Er tale om et reelt gældsforhold.
2) Forinden oprettes og underskrives et gældsbrev.
3) I gældsbrevet indflettes et vilkår om, at du til enhver tid kan kræve hele restgælden indfriet med kort varsel, f.eks. med 14 dages skriftligt varsel.

Men selv om skattemyndighederne accepterer sådanne lån inden for en temmelig bred personkreds - efter reglerne i den nyeste ligningsvej-ledning - vil vi anbefale dig til at holde rentefriheden inden for din nærmeste familie og herunder din papirløse samlever. Eller sagt mere konkret, så vil vi anbefale dig til kun at yde rentefri familielån til:

1) Dine børn, børnebørn, oldebørn og tipoldebørn.
2) Dine forældre.
3) Dine søskende.
4) Og din eventuelle samlever.

Hvis du yder dine børn eller børnebørn rentefri familielån, må du ikke udforme gældsbrevet på en sådan måde, at du samtidigt forpligter dig til at yde låntagerne afgiftsfri pengegaver i en årrække.

En direkte sammenkædning af rentefri familielån og afgiftsfri pengegaver vil udløse gaveafgift på 15% af hele beløbet med fradrag af bundfradragene det første år, da der i denne situation er ydet en gave på hele beløbet allerede ved afgivelsen af gaveløftet. Men lader du være med at kæde lånet og de årlige afgiftsfri gaver direkte sammen, skal der ikke betales gaveafgift. Du kan f.eks. nøjes med et vilkår i gældsbrevet om, at låntageren skal afdrage beløbet med xxxxxx kr. pr en bestemt dato hvert år indtil det er færdigbetalt.

Skulle du få lyst til at blive spontant gavmild og forære låntageren et beløb, kan du gøre det hel uden afgift. Låntageren har naturligvis lov til at bruge disse gavepenge, som han eller hun vil. For eksempel til at betale afdraget på sit rentefri lån hos dig. Og skulle din ægtefælle ligeledes få lyst til at blive spontant gavmild, kan hun afgiftsfrit give låntageren beløbet, som han straks afdrager på gældsbrevet. Det er slet ikke nødvendigt at indsætte bestemmelser om afviklingen af lånet i gældsbrevet. Du kan blot skrive, at lånet forfalder til indfrielse på anfordring.

Ønsker såvel du som barnets anden forælder - f.eks. som ægtefælle - at give barnet en økonomisk fordel, vil vi anbefale, at I hver især yder jeres barn et rentefrit familielån. I kan nemlig hver især give f.eks. jeres barn en årlig, afgiftsfri pengegave på 58.700 kr. (2009), eventuelt ved én gang årligt at blive spontant gavmilde og eftergive et afdrag på hvert af de to rentefri familielån.

Boafgift (arveafgift)
Du skal betale dansk arveafgift eller boafgift som det nu hedder,
1. hvis arveladeren havde hjemting (bopæl) her i landet,
2. hvis dødsboet henvises til behandling ved en dansk skifteret, eller
3. hvis arven består i fast ejendom i Danmark.
Arveladerens og arvingens statsborgerskab er ligegyldigt, og du skal som arving betale dansk boafgift, selv om du bor i udlandet.

Afgiftspligten indtræder ved arveladerens død, men du kan dog slippe for boafgiften, hvis du rettidigt giver arveafkald.

Hvis afdøde var gift, og ægtefællen sidder i uskiftet bo, skal hverken afdødes livsarvinger eller ægtefælle betale boafgift.

Efter reglerne i boafgiftsloven skal der som udgangspunkt betales boafgift af alle de værdier, som en afdød person efterlader sig. Der gælder dog 5 vigtige undtagelser:
1. Der skal ikke betales afgift af arv, forsikringer og pensioner, som tilfalder afdødes ikke fraseparerede ægtefælle. Afgiftsfriheden gælder, selv om ægtefællerne ikke var samlevende.
2. En række almenvelgørende institutioner er fortsat fritaget for boafgift.
3. Der skal ikke betales boafgift af pensioner og udbetaling af andre løbende ydelser, der helt eller delvist er indkomstskattepligtige efter pensionsbeskatningsloven, medmindre udbetalingen hidrører fra en ordning svarende til en dansk kapitalpensionsordning. Denne vigtige undtagelser gælder bl. a. løbende ydelser, herunder ratepensioner, til afdødes børn eller andre livsarvinger, eller stedbørn eller disses livsarvinger, men dog kun for tiden indtil de fylder 24 år. Der skal i øvrigt normalt betales boafgift af forsikringssummer m.v.
4. Der skal fra d. 01.01.2008 ikke betales boafgift af afgiftspligtige udbetalinger fra en pensionsordning som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 6, eller § 29, stk. 1, til en frasepareret eller fraskilt ægtefælle, der senest som led i skiftet af fællesboet ved separationen eller skilsmissen er indsat som uigenkaldeligt begunstiget.
5. Der skal ikke betales boafgift af udbetalinger, der tilfalder afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle i henhold til enkepensionsloven eller andre udbetalinger, der er helt eller delvist indkomstskattepligtige efter pensionsbeskatningsloven (f. eks. ratepensioner), medmindre udbetalingen hidrører fra en ordning svarende til en dansk kapitalpensionsordning.
6. Der skal ikke længere betales boafgift af brugs- og rentenydelsesrettigheder. Til gengæld skal den, der arver selve kapitalen, svare bo- eller tillægsboafgift af kapitalen uden fradrag for rentenydelsesretten.
Du skal betale boafgift, uanset om du arver hele boet, en brøkdel af boet, eller resten af boet. Du skal også betale boafgift, hvis du er såkaldt legatar i boet, dvs. at du arver et bestemt beløb eller nogle bestemte genstande.

Jeg vil først omtale de nye regler om boafgift og tillægsboafgift og bagefter komme ind på, hvem der kan nøjes med at betale boafgift.

Hidtil skulle der betales en progressiv arveafgift af hver enkelt arvelod, således at afgiftsprocenten steg jo højere den enkelte arvelod var. Efter de nye regler skal der betales en proportional afgift på 15% af boets nettobeholdning. Hvis arven tilfalder andre end afdødes nærmeste skal der desuden betales en proportional tillægsboafgift på 25%. Disse procentsatser gælder, uanset boets størrelse.

Ved beregningen af boafgiften, men ikke af tillægsboafgiften, er der indført et bundfradrag på 180.000 kr., som pristalsreguleres og i 2011 er på 264.100 kr. (2012: 264.100 kr.). Det afgørende for størrelsen af bundfradraget er ikke boets afslutning, men tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, dvs. datoen for dødsfaldet eller for imødekommelsen af begæring om skifte af uskiftet bo.
Er nettoboet på under bundfradraget, skal der ikke betales boafgift, hvis boet tilfalder afdødes nærmeste - svarende til de tidligere klasse A-arvinger. Er der tale om skifte af uskiftet bo efter den længstlevendes død, er der 2 bundfradrag. Dette gælder, selv om førstafdøde er død før d. 01.07.1995.
Tilfalder boet derimod afdødes søskende eller ubeslægtede, skal der betales en tillægsboafgift på 25% af nettoboet, selv om dette er på under bundfradraget.

Da tillægsboafgiften på 25% beregnes af bobeholdningen efter fradrag af 15%-afgiften, er den højeste samlede afgift ikke 40%, men 36,25%. Denne skæve brøk fremkommer som 15% plus 25% af de resterende 85%, dvs. 21,25%, eller i alt 36,25%.
Den billige afgift

Jeg vil nu nævne den personkreds, som kan nøjes med at skulle betale boafgift på 15%. Alle andre, f. eks. afdødes søskende eller nevøer og niecer, skal også betale tillægsboafgift.
1. Arveladers afkom, dvs. børn, børnebørn, oldebørn osv. Den lave takst gælder også for børn uden for ægteskab, adoptivbørn og for bortadopterede børn, selv om de ved adoptionen har mistet deres legale arveret.
2. Arveladerens stedbørn og disse afkom.
3. Arveladers plejebørn, der har haft bopæl hos arveladeren i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højest een af plejebarnets forældre har haft bopæl hos arveladeren sammen med plejebarnet. Plejebarnets børn er ikke omfattet af denne bestemmelse.
4. Arveladers barns eller stedbarns ægtefælle, dvs. svigerbørn. Børnebørns ægtefæller er ikke omfattet af bestemmelsen.
5. Personer, som har haft fælles bopæl med arvelader i de sidste to år før dødsfaldet, samt personer, som tidligere har haft fælles bopæl med arvelader i en sammenhængende periode på mindst to år, når den fælles bopæl er ophørt alene på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, eller - fra 01.01.2008 - en person, der på tidspunktet for dødsfaldet levede sammen på fælles bopæl med afdøde og venter, har eller har haft et barn sammen med afdøde, herunder også når den fælles bopæl er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,
Reglen gælder både søskende og samlevende par af samme eller modsat køn.
6. Arveladerens forældre. Indtil 1. januar 1995 var det en betingelse, at arveladeren var ugift og ikke fyldt 21 år, men dette gælder ikke længere. Svigerforældre, stedforældre og plejeforældre er ikke omfattet af bestemmelsen.
7. Afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle. Ægtefæller skal efter de nye regler ikke betale boafgift, men denne regel gælder ikke de fraseparerede eller fraskilte.
Lavere boafgift ?

Efter boafgiftsloven er der ikke nær så mange muligheder for skattetænkning, først og fremmest som følge af, at boafgiften nu er en proportional afgift på 15%, hvor der ikke opnås besparelser ved at opsplitte arven i flere lodder.

Jeg vil her nævne to muligheder for at gøre boafgiften lavere:
1. For det første er det altid en god ide at give børn og børnebørn gaver i levende live. Hvis du holder dig under de afgiftsfri bundgrænser, som fra d. 1. januar 2012 er på 58.700 kr. årligt pr. barn og barnebarn pr. år, bliver der hverken tale om gave- eller arveafgift. Ægtefæller kan hver for sig give gaver på op til 58.700 kr. årligt pr. barn og barnebarn, uden at dette udløser gaveafgift. Både du og din ægtefælle kan desuden give jeres svigersøn eller svigerdatter yderligere 20.500 kr. årligt - uden at dette udløser gaveafgift. Hvis du er gift, kan du og din ægtefælle hvert år hvert år afgiftsfrit give hvert barn eller barnebarn i alt 117.400 kr., og hvis jeres børn er gift, kan I også give gaver til svigerbarnet med 2 gange 20.500 kr., eller i alt 158.400 kr. årligt.
2. For det andet kan boafgiften reduceres, hvis du i dit testamente vil betænke en person, som skal betale både boafgift og tillægsboafgift, med en arv på et bestemt beløb eller nogle bestemte ejendele. Du bør altid i testamentet skrive, at beløbet skal udredes fri for boafgift og tillægsboafgift. Det betyder, at de øvrige arvinger kommer til at betale boafgifterne, som bliver billigere, da der ikke længere skal betales afgift af afgiften.

Hvis alle dine arvinger skal betale både bo- og tillægsboafgift, kan afgiftsbesparelsen blive endnu større.

Hvis din formue f. eks. er på 1.000.000 kr. og du vil testere hele formuen til nogle nevøer og niecer eller til andre personer, som skal betale tillægsboafgift, skal dine arvinger i 2011 betale en boafgift og tillægsboafgift på i alt 332.788,75 kr. og arvingerne arver netto kun 667.211,25 kr.

Hvis du derimod bestemmer, at en velgørende institution skal arve 30% af din formue, medens de 70% skal tilfalde ovennævnte arvinger, bliver bo- og tillægsboafgiften kun på 224.038,75 kr., da arven til den velgørende institution er afgiftsfri. Hvis du samtidigt i testamentet bestemmer, at den velgørende institution skal betale bo- og tillægsboafgifterne i hele boet, bliver nettoresultatet, at den velgørende institution arver 300.000 kr, hvoraf de 224.038,75 kr. skal gå til afgifterne, således at der bliver 75.961,25 kr. i overskud til velgørende formål. Nettoarven til dine niecer og nevøer eller andre arvinger bliver på 700.000 kr eller 32.788,75 kr. mere, end hvis du blot havde ladet dem arve det hele.

Sagt på en anden måde. Afgifterne til statskassen falder med næsten 33% eller 108.750 kr., som tilfalder den velgørende institution med 75.961,25 kr. og dine testamentsarvinger med 32.788,75 kr.

Du kan i testamentet bestemme, at den velgørende institution alene skal have status af legatar i boet, og dermed vil den velgørende institution ikke få bestemmelsesret i boet. Denne vil tilkomme dine øvrige arvinger.