RYGNING PÅ ARBEJDSPLADSEN – ET OVERBLIK

Print

Skrevet af Mette Bjørndal Laursen d. 9/4 - 2013

Rygeloven trådte i kraft i 2007 og er senest blevet strammet op med virkning fra 15. august 2012.

Rygeloven forbyder, at der ryges følgende steder:

- Offentlige transportmidler
- Taxaer
- Skoler (såvel inde som ude)
- Museer og andre indendørs lokaliteter, hvor der er adgang for offentligheden
- Serveringssteder

Det er fortsat tilladt at ryge følgende steder:

- Rygerum og rygekabiner på arbejdspladser
- Rygerum på serveringssteder
- Rygerum i indendørs lokaliteter, hvor offentligheden har adgang
- Værtshuse og udskænkningssteder, der er under 40 m2, og hvor der ikke serveres mad
- Dagplejere, når børnene er gået hjem.

Udgangspunktet er, at det ikke er tilladt at ryge indendørs på arbejdspladser – heller ikke på enkeltmandskontorer.

Til gengæld er det fra 15. august 2012 blevet tilladt at ryge i kraner, firmabiler og andre erhvervskøretøjer, hvis køretøjet kun tjener som arbejdsplads for én person ad gangen. Hvis køretøjet anvendes af flere medarbejdere er det et krav, at der sker effektiv udluftning. Firmabiler, der bruges såvel erhvervsmæssigt som privat, er ikke omfattet af rygeloven.

Det er også tilladt at ryge i rygerum eller rygekabiner, hvis arbejdspladsen overholder en række krav. Der skal være skiltning der oplyser, at luften i omgivelserne uden for rygerummet eller –kabinen kan være sundhedsskadelig, og skiltningen skal opsættes på et synligt sted, så det er muligt for medarbejderne at læse budskabet. Sundhedsstyrelsen har udformet obligatoriske skilte, der kan rekvireres gratis af arbejdspladserne.

Ovennævnte undtagelser til rygeloven er ikke udtryk for rettigheder for medarbejderne, men en mulighed for arbejdsgiveren. Medarbejderne kan altså ikke stille krav om at måtte ryge indendørs, selvom det sker under iagttagelse af rygelovens regler.

Rygeloven regulerer ikke udendørs rygning, hvorfor der ikke efter rygeloven er forbud mod, at medarbejdere ryger udenfor. Arbejdspladsen kan dog vælge at indføre et rygeforbud i arbejdstiden, så heller ikke udendørs rygning er tilladt. Arbejdsgiveren kan også bestemme, at medarbejdere, der skal ryge, skal stemple ud, så rygning kun foregår i selvbetalte pauser.

Efter rygeloven har hver enkelt arbejdsgiver pligt til at udarbejde virksomhedens rygepolitik i skriftlig form, som skal være tilgængelig for samtlige medarbejdere. Rygepolitikken skal som minimum indeholde oplysninger om, om og i givet fald hvor, der må ryges på arbejdspladsen, ligesom konsekvenserne af en overtrædelse af rygepolitikken skal præciseres. Det gælder især, hvis en overtrædelse vil få konsekvenser for ansættelsesforholdet.

Hvis der ryges i strid med rygeloven, kan arbejdsgiveren blive pålagt en bøde. Førstegangsovertrædelser straffes som udgangspunkt med en bøde på 5.000 kr., mens anden- og tredjegangsovertrædelser typisk vil udløse bøder på henholdsvis 10.000 kr. og 20.000 kr. Hvis der foreligger formildende eller skærpende omstændigheder, kan bøderne reguleres af domstolene.

Det er Arbejdstilsynet, der er tilsynsmyndighed i forhold til rygeloven.

Rygelovens standarder er minimumstandarder, hvorfor det er muligt for arbejdspladserne at udforme en rygepolitik, der sikrer endnu bedre beskyttelse mod tobaksrøg.