Retsstillingen ved overgang til førtidspension

Print

Skrevet af Jesper Rye Jensen d. 1/6 - 2016

Sædvanligvis ophører et ansættelsesforhold ved at arbejdstageren opsiger ansættelsesforholdet, eller ved at arbejdsgiveren opsiger ansættelsesforholdet. Opsigelse fra arbejdstagerens side sker som udgangspunkt med en måneds varsel, hvorimod opsigelse fra arbejdsgiverens side skal ske med 3-6 måneders varsel afhængigt af ansættelsesforholdets længde.

Det hænder dog, at forholdene ændrer sig således, at arbejdstageren bliver kronisk syg. I disse tilfælde kan arbejdstageren bevilges et skånejob, hvis man fra kommunens side vurderer, at arbejdstageren i mindre omfang er i stand til at udføre et arbejde. I dette tilfælde dækker kommunen en del af arbejdstagerens løn, og arbejdsgiveren betaler for det arbejde, som arbejdstageren faktisk udfører. Tidligere betalte arbejdsgiveren hele lønnen og modtog så kompensation fra kommunen.

Hvis arbejdstageren er ude af stand til at ernære sig ved arbejde, kan arbejdstageren tilkendes førtidspension. I dette tilfælde er der ikke noget krav om, at der fortsat udføres et arbejde, men der er på den anden side ikke noget til hinder for, at førtidspensionisten arbejder – der vil dog ske modregning af enhver indtægt i selve førtidspensionen.

Når en arbejdstager bliver tilkendt førtidspension, sker dette fra en nærmere angivet dato, og fra denne dato er der sædvanligvis en formodning om, at arbejdstageren ophører med at arbejde, og der opstår ikke nogen problemer omkring arbejdsforholdet ophør. Man kan dog stille det spørgsmål, hvorledes arbejdsforholdet teoretisk set ophører, eftersom der ikke i lovgivningen er taget stilling til, hvad der sker, når en arbejdstager bevilges førtidspension.

Jeg har haft lejlighed til at føre en principiel sag om netop dette spørgsmål, hvor jeg repræsenterede arbejdstageren.

Arbejdstageren havde været ude for en arbejdsulykke. Efter ulykken var han kun i stand til at arbejde i mindre omfang, og han blev bevilget fleksjob. Med tiden udviklede han også slidgigt, og i foråret 2012 blev han sygemeldt, og der blev ansøgt om førtidspension, da man vurderede, at han ikke længere var i stand til at arbejde. Han var sygemeldt frem til det tidspunkt, hvor han blev bevilget førtidspension. Spørgsmålet var så, om ansættelsesforholdet ophørte automatisk, om arbejdstageren med sine handlinger havde opsagt stillingen ved at ansøge om eller fået førtidspension, eller om arbejdsgiveren var forpligtet til at opsige ham. Hvis arbejdsgiveren var forpligtet til at opsige arbejdstageren, ville han ud over at skulle betale løn i en opsigelsesperiode på 6 måneder også betale fratrædelsesgodtgørelse på 3 måneders løn som følge af ansættelsesforholdets længde.

I forbindelse med at arbejdstageren blev bevilget førtidspension, meddelte kommunen arbejdsgiveren, at fleksjobbet var ophørt. Hvis kommunen havde ret i dette, ville arbejdsgiveren skulle betale fuld løn og ikke kun den mindre del på 1/3, som han havde betalt hidtil. Derfor valgte arbejdsgiveren at adcitere kommunen med krav om, at kommunen, såfremt arbejdsgiveren blev dømt til at betale løn, var forpligtet til at friholde ham for 2/3 af udgiften.

Dagen efter at arbejdstageren var bevilget førtidspension, mødte han op hos arbejdsgiveren og bad om at blive afskediget, hvilket arbejdsgiveren imidlertid nægtede. Det er ikke klart, hvad der præcis skete herefter, men retten lagde til grund, at arbejdstageren blandt andet afleverede sine nøgler til arbejdspladsen og sin arbejdsgiverbetalte mobiltelefon, og retten fandt det på denne baggrund ikke var betænkeligt at lægge til grund, at arbejdstageren havde opsagt sin stilling, uanset at der ikke forelå en skriftlig opsigelse.

Herefter kunne arbejdstageren maksimalt have krav på løn i den måned, hvor han opsagde sin stilling og den efterfølgende måned. Der var således ikke spørgsmål om, hvorvidt der skulle betales fratrædelsesgodtgørelse.

Retten kom frem til, at et ansættelsesforhold ikke automatisk skal anses for opsagt, hvis man søger eller bliver bevilget førtidspension. Det var heller ikke et brud på loyalitetsforpligtelsen mellem arbejdstager og arbejdsgiver, at arbejdstageren ikke havde orienteret arbejdsgiveren om, at han havde søgt førtidspension. Endelig slog retten fast, at der ikke i lovgivningen er hjemmel til at antage, at et ansættelsesforhold ophører uden opsigelse på det tidspunkt, hvor der bevilges førtidspension, og en sådan retsvirkning må kræve udtrykkelig hjemmel. På denne baggrund kom retten frem til, at ansættelsesforholdet skulle opsiges på sædvanligvis, hvilket retten som nævnt ovenfor kom frem til, at arbejdstageren havde.

I relation til sagen mod kommunen kom retten frem til, at eftersom ansættelsesforholdet ikke kunne anses for ophørt før på tidspunktet for opsigelsesvarslets udløb, var kommunen forpligtet til at betale 2/3 af arbejdsgiverens lønudgifter. Eftersom arbejdstageren modtog løn i to måneder, hvor han samtidig havde modtaget førtidspension, blev han dømt til at tilbagebetale den udbetalte førtidspension i disse måneder. Dette var dog ikke bestridt under sagen.

Problemstillingen omkring fleksjob er i dag kun relevant for personer, der er bevilget fleksjob efter den gamle ordning, da netop denne problemstilling undgås, ved at fleksjobtilskuddet udbetales direkte til arbejdstageren og ikke til arbejdsgiveren, og arbejdsgiveren betaler således kun for det arbejde, der er aftalt, at der skal udføres.