RETSSAGER OM FAST EJENDOM

Print

Skrevet af Viggo Bækgaard d. 7/10 - 2013

Hvis noget er gået galt i forbindelse med dit boligkøb, kan det være nødvendigt at forberede eller starte en retssag op. Det er vigtigt, at du tager kontakt med os, inden du selv gør tiltag mod f.eks. en sælger eller et forsikringsselskab. De indledende skridt, der tages, kan ofte være afgørende for hele sagsforløbet. Derfor må der ikke begås fodfejl i den indledende fase, da det kan koste dig dyrt i sidste ende.

Din situation kan også være, at du måske nogen tid efter købet finder mangler ved ejendommen - og hvad gør man så.

Endelig kan du have solgt en ejendom, hvor køber påstår at have fundet mangler, som du burde have oplyst om.

Ring for en uforpligtende snak om dine muligheder! Vi kan vejlede dig grundigt, og vi fortæller dig også, hvis det ikke kan betale sig at køre sagen.

Der er individuel prisfastsættelse i disse sager, som hovedsalig beregnes efter medgået tid.