Overskridelse af den naboretlige tålegrænse ved genskin fra sortglaserede teglsten.

Print

Skrevet af Allan Ohms d. 21/6 - 2017

Procesbevillingsnævnet har den 30. december 2016 meddelt to boligejere tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Vestre Landsret den 7. oktober 2016.
Et ægtepar erhvervede i 1993 en ejendom i et parcelhusområde. Ægteparret fik udskiftet taget på ejendommen i 2005, således at tagbelægningen blev ændret fra brunt tegltag til sortglaseret tegltag.

I 2012 påtalte ægteparrets nabo, der havde boet ved siden af ægteparret også før det nye tag blev lagt, at der var genskinsgener fra det sortglaserede tegltag. Naboen rettede desuden henvendelse til kommunen, der meddelte naboen, at kommunen ikke kunne gribe ind over for glaserede teglsten, idet der ikke for området var regler, der forbød blanke eller reflekterende materialer på taget.

Naboen indbragte sagen for retten med principal påstand om, at ægteparret skulle fjerne genskinsgenerne fra den del af taget, der vendte ind mod naboens ejendom, og subsidiært med påstand om, at naboerne skulle betale kr. 150.000 til naboen. Naboerne påstod frifindelse.

Byretten gav naboen medhold

Byretten fandt, at det efter bevisførelsen kunne lægges til grund, at genskinnet særligt i perioder om sommeren, men også i et vist omgang i forårs- og efterårsmånederne, var af et sådant omfang, at det gav anledning til væsentlige gener for naboen. Byretten lagde endvidere til grund, at genskinsgenerne havde et sådan omfang, at de medførte en værdiforringelse af naboens ejendom på 150.000 kr. Endelig lagde byretten til grund, at sortglaserede tegltage ikke var sædvanlige i det pågældende parcelhuskvarter, ligesom ægteparrets valg af teglstenene ikke var udtryk for en samfundsmæssig eller teknisk udvikling i tagbeklædningsmaterialer, som havde gjort valget naturligt, men derimod alene var valgt ud fra æstetiske årsager.

På den baggrund fandt byretten, at den naboretlige tålegrænse var overskredet, og byretten dømte ægteparret i overensstemmelse med naboens principalt nedlagte påstand, således at ægteparret blev tilpligtet at fjerne genskinsgener på den del af taget, der vendte ind imod naboens ejendom. Byretten fandt desuden at den omstændighed, at naboen først havde påtalt generne 7 år efter, at taget blev lagt, ikke kunne føre til et andet resultat.

Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse

Ægteparret ankede byrettens dom til landsretten, der var enig i byrettens begrundelse og resultat og stadfæstede byrettens dom.

KOMMENTAR: Det bliver spændende at se, om Højesteret vil omgøre byrettens og landsrettens afgørelser. Tilladelsen til at lade Højesteret afgøre er et udtryk for, at sagen betragtes som principiel. Spørgsmålet om ”tålegrænse” udvikles løbende og det bliver godt at få Højesterets fortolkning. Mit gæt er, at Højesteret vil ændre afgørelserne. Det får vi se.