Omkostninger

Omkostninger

RETSHJÆLPSFORSIKRING

Langt de fleste danskere har en retshjælpsforsikring, der dækker udgifter i forbindelse med retssager mv., som man måtte blive involveret i. Der er dog mange, der ikke er klar over, at de er dækket af en sådan forsikring.

De fleste mennesker, der har en familieforsikring, en husforsikring eller en kaskoforsikring på en bil eller en båd, har samtidig en forsikringsdækning, der omfatter udgifter til retshjælp og til advokat.

Typisk dækker forsikringen retssager, der føres ved de almindelige domstole. Derimod dækker den sjældent en klager til en offentlig myndighed eller behandling ved klagenævn. Det er dog ikke alle typer af retssager, der er dækket af din retshjælpsforsikring. Derfor er det vigtigt at man medbringer policen til mødet med ens advokat, som herefter har mulighed for at vurderer om den konkrete sag er dækket af policen.

Er retssagen dækket af en retshjælpsforsikring, skal man som udgangspunkt ikke betale for udgifterne i sagen, bortset fra selvrisikoen og udgifter, der ligger udover dækningsmaksimum. Hvis udgifterne til retssagen måtte vise sig at overstige dette beløb, er forsikringsdækningen udtømt, og man skal selv betale for de resterende udgifter til sagen.

FRI PROCES

Hvis en part har en rimelig grund til at føre proces og partens årlige indtægt ligger under et vist beløb, der reguleres årligt, er der mulighed for at få bevilget fri proces til at føre sagen. Fri proces ydes både til en sagsøger og en sagsøger, der måtte opfylde betingelserne. Det kan derfor sagtens ske, at flere parter i en retssag har fri proces.

Hvis man som sagsøger får fri proces til sagen, skal der ikke betales retsafgift af stævningen. Den, der har fri proces får i øvrigt af retten beskikket en advokat. Den beskikkede advokat kan godt være den oprindelige advokat, som eventuelt har hjulpet med at indsende ansøgningen om fri proces.

Fri proces bevillingen omfatter den beskikkede advokats salær, eventuelle omkostninger ved syn og skøn samt eventuelt visse yderligere omkostninger.

Fri proces er subsidiær i forhold til en dækning under en privat tegnet retshjælpsforsikring.

Stikord: retshjælp, forsikring, retshjælpsforsikring, husforsikring, kaskoforsikring, familieforsikring, klagenævn, police, dækningsmaksimum, selvrisiko, udgifter, fri proces, beskikket advokat

70 22 88 50 Kontakt Advokater