OM FULDMAGTER

Print

Skrevet af Allan Ohms d. 7/10 - 2013

Hvilke regler gælder om at stemme pr fuldmagt? Mange vedtægter er tavse om spørgsmålet og derfor opstår der ofte tvivl. Spørgsmålet er ikke reguleret direkte i en almindelig ”foreningslov” og derfor må løsningne søges i retspraksis og den juridiske litteratur. Ud fra min gennemgang af disse retskilder er min konklusion helt kort, at hvis vedtægterne ikke siger andet, så kan der stemmes pr fuldmagt.

Det er en helt almindelig retlig grundsætning, at et medlem kan give et andet medlem fuldmagt til at møde for sig i ethvert ærinde. Dog kan vedtægterne bestemme det anderledes. Ligeledes har et medlem som udgangspunkt ret til at have en rådgiver med.

En person har efter dansk ret lov til at overlade det til en fuldmægtig at varetage et formueretligt anliggende. Det følger af den juridiske teori og er bekræftet af Højesteret. Bestyrelsen kan derfor ikke bestemme, at der kun kan stemmes ved fuldmagt. Jeg kan udmærket forstå bestyrelsens ønske, for det kan være et problem, hvis et enkelt medlem møder op med et meget stort antal fuldmagter. Derfor indeholder de fleste velgennemarbejdede foreningsvedtægter da også særlige regler om fuldmagter.

Højesteret tog stilling til spørgsmålet i 1957 (UfR1957.541H). I et andelsselskab vedtog man på en generalforsamling at overdrage elværket til SEAS. Beslutningen blev kendt gyldig, selvom en væsentlig del stemmer var afgivet ved fuldmagt, og vedtægterne alene talte om ophævelse eller opløsning.

I en dom fra 1983 (UfR 1983.609 V) har Vestre Landsret godkendt afstemning pr fuldmagt. Efter vedtægterne for en fjernvarmecentral F havde »hvert medlem een stemme« på generalforsamlingen. Hvert medlem blev af F fortolket som hvert anlæg, således at institutioner og virksomheder med flere varmeanlæg havde et dertil svarende antal stemmer. En andelshaver A fik medhold i en påstand om, at F ikke gyldigt kunne tillægge enkelte medlemmer mere end en stemme. A fik derimod ikke medhold i en påstand om, at der i mangel af en udtrykkelig bestemmelse herom i vedtægterne ikke kunne afgives stemme ved fuldmagt.

Sagsøgeren har begrundet påstanden med, at der i andelsselskaber kun kan stemmes ved fuldmagt eller tildeles et medlem flere stemmer end en, såfremt selskabets vedtægter indeholder udtrykkelig hjemmel herfor, og dette er ikke tilfældet her, hvor vedtægterne ikke indeholder nogen bestemmelse om stemme ved fuldmagt, og hvor § 22, stk. 1, i vedtægterne udtrykkelig bestemmer, at hvert medlem har en stemme.

Sagsøgte har begrundet frifindelsespåstanden med, at der ikke er grundlag for at statuere, at der i det sagsøgte selskab kun kan stemmes ved fuldmagt, når vedtægterne udtrykkelig indeholder hjemmel herfor. Da en person efter dansk ret er berettiget til at overlade det til en fuldmægtig at varetage et formueretligt anliggende, findes der ikke at kunne gives sagsøgeren medhold i, at der i et selskab som det sagsøgte kun kan stemmes ved fuldmagt, såfremt vedtægterne indeholder udtrykkelig hjemmel herfor. Sagsøgtes frifindelsespåstand over for denne del af sagsøgerens påstand vil herefter være at tage til følge.

Andre overvejelser

I den juridiske teori er der argumenteret for, at der navnlig i såkaldt ideelle foreninger ikke kan stemmes med fuldmagt, selvom vedtægterne er tavse. Som argument herfor er det anført, at personligt fremmøde er vigtigt, idet generalforsamlingen skal være forum for en demokratisk beslutningsproces. Den kan kortsluttes, hvis det er muligt at dominere generalforsamlingen ved hjælp af fuldmagter i stort tal. Det er vigtigt, at beslutningerne formes på grundlag af fri debat og at afgørelse først træffes efter argumenternes slibning mod hinanden. Den proces kan sættes ud af kraft, hvis fuldmagter accepteres. Små foreningsfraktioner kan spekulere i medlemmernes ringe lyst til at møde frem og de kan i det skulte samle fuldmagter fra sympatisører, så de kan ”kuppe” demokratiet. Det er et led i demokratiet, at man selv må møde frem, hvis man vil have indflydelse.

Overfor disse – sympatiske – argumenter må jeg sige, at enhver forening kan gøre sig den ulejlighed at indsætte regler om fuldmagter i deres vedtægter og gør man ikke det, så må man tåle, at stemmeafgivning ifølge fuldmagt er tilladt. Det forudsatte flertal kan jo relativt let beslutte det – med mindre flertallet ikke gider møde frem. Men så må de ligge, som de har redt. Demokratiet må fordre, at dem, der vil beskyttes, må tage sine forholdsregler.

Praksis

Hvis der ikke er hjemmel i vedtægterne, men hvis foreningen har fulgt en særlig praksis på området gennem en længere årrække, så kan der været dannet en sædvane, som kan bevirke, at stemmeafgivning ved fuldmagter kan være udelukket eller begrænset. Men det er usikkert og derfor er mit råd: få tjekket jeres vedtægter. Få dem tilpasset og udeluk tvivl.

Du kan på linket nedenfor se et eksempel på standardvedtægter. Her har jeg foreslået en fuldmagtsbegrænsning. Formålet hermed er at sikre, at der ikke "samles fuldmagter" til generalforsamlingen. De fleste almindelige foreninger ønsker, at demokratiet virker ved personligt fremmøde, men det kræver hjemmel i foreningens vedtægter.

Denne artikel er skrevet af advokat Allan Ohms