Nye fleksible regler om medarbejderrepræsentation

Print

Skrevet af Forum Advokater d. 18/10 - 2010

I selskaber, der i de seneste 3 år har beskæftiget gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, har selskabets medarbejdere ret til at vælge et antal medlemmer til selskabets øverste ledelsesorgan, dvs. bestyrelsen eller tilsynsrådet, tillige med suppleanter for de valgte medlemmer.

De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer indtræder i bestyrelsen på samme vilkår som de øvrige bestyrelsesmedlemmer, dvs. de har de samme pligter og rettigheder og dermed også samme ansvar, som de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Når en medarbejder indtræder i bestyrelsen, beskyttes han mod afskedigelse på samme måde som en tillidsrepræsentant, hvilket betyder, at medarbejderrepræsentanten kun kan opsiges, såfremt der foreligger ”tvingende grunde”.

NY BEKENDTGØRELSE TRÅDT I KRAFT DEN 1. JULI 2010

Reglerne om medarbejderes ret til at have repræsentanter i bestyrelsen har eksisteret siden 1974 og er løbende blevet reguleret i takt med den selskabsretlige udvikling. I forbindelse med tilblivelsen af den nye selskabslov, gennemgik moderniseringsudvalget reglerne om medarbejderrepræsentation og kom i deres betænkning (Betænkning 2008/1498 fra Udvalget om modernisering af den danske selskabslovgivning) frem til den konklusion, at der ikke eksisterede behov for væsentlige ændringer i reglerne, men at man med fordel kunne justere reglerne for derved at gøre dem mere fleksible.

I forlængelse af den nye selskabslov, er der derfor kommet en ny bekendtgørelse om medarbejderrepræsentation, som trådte i kraft den 1. juli 2010.

Bekendtgørelsen rummer en øget fleksibilitet, som kommer til udtryk i, at en del af reglerne om medarbejderrepræsentation kan fraviges i vidt omfang, under betingelse af at der opnås enighed herom mellem selskabets ledelse og medarbejdere.

ØGET FLEKSIBILITET PÅ FLERE OMRÅDER

Eksempelvis kan fristreglerne for valgproceduren i vidt omfang fraviges.

Såfremt medarbejderne ønsker at være repræsenteret i selskabets øverste ledelsesorgan, kræves det, at de fremsætter krav herom, hvorefter der inden 4 uger skal gennemføres en ja/nej-afstemning om forslaget. Hidtil har selv en ubetydelig overskridelse af denne 4-ugers frist betydet, at hele valgproceduren måtte gå om. Med den nye bekendtgørelse åbnes der mulighed for fristoverskridelse, når der er enighed herom i valgudvalget. Den nye bekendtgørelse tillader endda, at man helt undlader at afholde en ja/nej-afstemning.

Hvis ja/nej-afstemningen gennemføres, kan forslaget vedtages, når mindst 50 pct. af de stemmeberettigede medarbejdere stemmer for forslaget. Herefter har der hidtil gjaldt en frist på 6 måneder for gennemførelse af valghandlingen. Denne frist gælder stadig, men bekendtgørelsen tillader nu i modsætning til tidligere, at fristen overskrides.

For så vidt angår antallet af medarbejdervalgte medlemmer i selskabets øverste ledelsesorgan, medfører bekendtgørelsen ligeledes mindre stringente regler.

Når det er vedtaget, at der skal vælges repræsentanter blandt medarbejderne, har medarbejderne ret til at vælge et antal medlemmer svarende til halvdelen af de øvrige medlemmer, dog minimum 2 medlemmer. Består en siddende bestyrelse eksempelvis af 8 generalforsamlingsvalgte medlemmer, har medarbejderne dermed ret til at vælge 4 medarbejderrepræsentanter. Hidtil har det været et krav, at medarbejderne opstillede og valgte det antal medarbejderrepræsentanter, de var berettigede til. Lykkedes det ikke at opstille et tilstrækkeligt antal medarbejdere, kunne valghandlingen ikke gennemføres. Den nye bekendtgørelse løser dette problem, ved at indeholde regler om, at valghandlingen kan gennemføres, uanset det nødvendige antal kandidater ikke er opstillet, såfremt der er enighed herom i valgudvalget.

Endelig justerer bekendtgørelsen reglerne om suppleanter for medarbejderrepræsentanterne.

Tidligere valgtes der personlige suppleanter til de medarbejdervalgte repræsentanter. Den personlige suppleant tiltrådte i stedet for medarbejderrepræsentanten, når denne i forbindelse med fratræden af sin stilling samtidig udtrådte af bestyrelsen. Denne ordning medførte, at der ofte var behov for at afholde suppleringsvalg.

For at imødegå dette er reglerne justeret således, at suppleanterne nu som udgangspunkt vælges som ikke-personlige. I tilfælde af en medarbejdervalgt repræsentants udtræden, fastlægges rækkefølgen af suppleanternes indtræden ud fra antallet af stemmer. Den suppleant, der opnåede flest stemmer ved valget, indtræder herefter først.

Kilder:
Betænkning 2008/1498 fra Udvalget om modernisering af den danske selskabslovgivning,
Økonomi- og Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 806 af 28/06/2010.