Ny offentlighedslov

Print

Skrevet af Morten Mark Østergaard d. 22/1 - 2014

Den 1. januar 2014 trådte den nye offentlighedslov i kraft. Med loven indføres blandt andet nye regler om aktindsigt.

Som hidtil gælder loven for bl.a. statslige, regionale og kommunale myndigheder. Men gælder nu også for selskaber, hvor det offentlige har en betydelig ejerandel (75%), og for selskaber, der træffer afgørelser på det offentliges vegne. Hertil kommer, at loven ydermere gælder Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner.

Det primære mål med offentlighedsloven er dels at skabe en adgang til offentlighed i forvaltningen og dels at regulere denne adgang. Den primære adgang for borgeren består i retten til at begære aktindsigt i dokumenter hos forvaltningsmyndigheder mv. Efter Offentlighedsloven tilkommer retten til aktindsigt enhver og omfatter som udgangspunkt alle typer af dokumenter og oplysninger.

Et af målene med ændringerne er blandt andet, at give medierne mulighed for at få indsigt i oplysninger om væsentlige samfundsspørgsmål, hvilket, sammen med borgernes adgang til at kræve aktindsigt, er med til at øge åbenhed i forvaltningen.

Adgangen til at søge aktindsigt i et tema, jf. lovens § 9, stk. 1, nr. 2, må således forventes at blive flittigt brugt af medierne. Bagsiden heraf er naturligvis, at en begæring om aktindsigt i et tema ofte vil medføre et stort arbejde for myndigheden med at afgrænse og fremskaffe de relevante dokumenter til imødekommelse af begæringen. Derfor er der i § 9, stk. 2, nr. 1, indsat en mulighed for at aktindsigtsbegæringen kan afslås, hvis behandlingen af ansøgningen vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt tidsforbrug.

Det forhold, at offentlighedsloven nu også omfatter selskaber, hvori det offentlige har en betydelig ejerandel, må forventes at give en række praktiske udfordringer i forhold til rækkevidden af disse virksomheders forpligtelser efter offentlighedsloven, herunder blandt andet i tilfælde, hvor en aktindsigt kommer til at omfatte oplysninger, som er indgået til selskabet fra et rent privat selskab, der ikke har været opmærksom på, at samarbejdspartneren nu er omfattet af offentlighedsloven.

Der stilles i den nye lov § 15 nye krav til myndighedernes journalisering, idet der nu skal ske journalisering af dokumenter, som er modtaget eller afsendt af myndigheden som led i administrativ sagsbehandling i det omfang dokumentet har betydning for en sag eller for sagsbehandlingen i øvrigt. En lang række myndigheder har i dag journaliseringssystemer og rutiner, som er bygget op omkring disse. Men det må dog også forventes, at en række institutioner mv. nu vil skulle i gang med at opbygge journaliseringssystemer.

Som følge af ændringerne i den politiske beslutningsproces, herunder at styrelser og direktorater i højere grad end tidligere deltager i ministerbetjeningen samt et øget samarbejde på tværs af ministerierne, sker der en øget udveksling af dokumenter mellem forskellige myndigheder som led i ministerbetjeningen. Der kan som led i dette arbejde være behov for en fortrolighed omkring dette arbejde. På denne baggrund indeholder den nye offentlighedslov i § 24 bestemmelser om undtagelse af aktindsigt i forbindelse med en sådan ministerbetjening.

Den nye lov indfører en sagsbehandlingsfrist på syv arbejdsdage for den myndighed, der modtager en anmodning om aktindsigt, ligesom der indføres en sagsbehandlingsfrist på 20 arbejdsdage klageinstansen i forhold til aktindsigtsafgørelsen. Klageinstansen er den myndighed, som er øverste klageinstans i forhold til afgørelsen af den sag, anmodningen om aktindsigt vedrører.

Det fremgår direkte af offentlighedslovens § 18, at Justitsministeriet skal udvikle og drive en portal på internettet, der indeholder regler og andet relevant materiale om aktindsigt. Denne portal findes på www.offentlighedsportalen.dk

Der består fortsat adgang til aktindsigt efter andre love, herunder navnlig forvaltningsloven, men eksempelvis også lov om aktindsigt i miljøoplysninger. Som følge af vedtagelsen af den nye offentlighedslov er lov om aktindsigt i miljøoplysninger imidlertid blevet ændret, så den både indeholder henvisninger til den nye offentlighedslov men også til den gamle offentlighedslov, hvilket må formodes at ville give nogle fortolkningsmæssige udfordringer, navnlig for de myndigheder, som skal administrere miljøaktindsigtsloven.

For yderligere oplysninger om den nye offentlighedslove er du velkommen til at kontakte advokat Morten Mark Østergaard.