Ny Højesteretsdom vedrørende fortolkning af 120 dages reglen

Print

Skrevet af FORUM ADVOKATER d. 22/4 - 2010

Sagen vedrørte en situation, hvor en fuldtidsansat hos Matas efter en periode med fuld uar-bejdsdygtighed som følge af sygdom, delvist genoptog arbejdet i november 2006, således at hun herefter arbejdede to til tre dage om ugen. Den 17. januar 2007, hvor den ansatte var på arbejde, blev hun opsagt i henhold til funktionærlovens § 5 (120 dages reglen), med det i bestemmelsen foreskrevne varsel på en måned.

Spørgsmålet var herefter dels, om den ansatte – der jo altså på opsigelsestidspunktet var delvis raskmeldt - stadig var syg på opsigelsestidspunktet, hvilket er et krav i henhold til funktionærlovens § 5, dels om beregningen af de 120 dage var foretaget korrekt.

Vedrørende sidstnævnte spørgsmål gjorde arbejdstageren organisationen for Højesteret gæl-dende, at såfremt den ansatte var syg den 17. januar 2007, skulle alle de dage, hvor hun som led i den delvise genoptagelse af arbejde, var på arbejde, ikke desto mindre betragtes som sygedage i relation til funktionærlovens § 5, stk. 2. Såfremt disse dage blev talt med, ville hun den 16. januar 2007 have afholdt 139 sygedage, og det var herefter fagforeningens opfattelse, at hun i så fald ikke var blevet sagt op i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 dage, således som det er en betingelse i henhold til funktionærlovens § 5.

Højesteret nåede frem til, at opsigelsen var korrekt, og at den ansatte – selv om hun konkret var på arbejde den 17. januar, hvor hun blev opsagt – på opsigelsestidspunktet fortsat var delvis uarbejdsdygtig som følge af sygdom. Kravet i funktionærlovens § 5, stk. 2, om, at op-sigelsen skulle ske, mens funktionæren stadig var syg, var derfor opfyldt.

Med hensyn til spørgsmålet om beregningen af de 120 dage, nåede Højesteret frem til, at en funktionær, der alene er delvis uarbejdsdygtig som følge af sygdom, og som genoptager sit arbejde på deltid, kun oppebærer løn under sygdom for den fraværstid, der er en følge af sygdommen, mens lønnen for den præsterede arbejdstid må anses som løn for arbejde. Høje-steret konkluderede derfor, at der ikke var grundlag for ved opgørelsen af de 120 sygedage at medregne de dage, hvor den ansatte rent faktisk havde været på arbejde.

Højesteret stadfæstede derefter byrettens dom (som var blevet ændret af landsretten, der havde givet funktionæren medhold).

(Højesteretsdom af 19. april 2010 i sag 344/2008)

Kommentar:

Som dommen viser, er funktionærlovens § 5 langt fra nogen let bestemmelse at anvende i praksis – til trods for, at bestemmelsen blev indført for ca. 60 år siden, giver den fortsat an-ledning til fortolkningstvivl.