Ny dom vedrørende forskelsbehandlingsloven i relation til fratrædelsesgodtgørelse i medfør af funktionærlovens § 2 a.

Print

Skrevet af FORUM ADVOKATER d. 10/6 - 2013

Østre Landsret har i en dom af 24. april 2013 taget stilling til en sag om, hvorvidt 14 sagsøgere, der alle var blevet afskediget, og som på fratrædelsestidspunktet var berettiget til at oppebære en arbejdsgiverbetalt alderspension, havde krav på fratrædelsesgodtgørelse i medfør af funktionærlovens § 2 a, stk. 1, og/eller krav på godtgørelse i henhold til forskelsbehandlingslovens § 7.

Som bekendt har EU-Domstolen ved en dom af 12. oktober 2010 slået fast, at artikel 2 og artikel 6, stk. 1, i beskæftigelsesdirektivet skal fortolkes således, at det var til hinder for nationale forskrifter, hvorefter arbejdstagere ikke er berettiget til fratrædelsesgodtgørelse alene som følge af, at de har ret til en alderspension udbetalt af deres arbejdsgiver i henhold til en pensionsordning, som de er indtrådt i før det fyldte 50. år.

Landsretten slog fast, at det i henhold til EU-dommen var afgørende, om arbejdstageren havde haft til hensigt midlertidigt at give afkald på sin ret til pension med henblik på at forfølge sin erhvervsmæssige karriere.

Landsretten foretog herefter en konkret vurdering af, om hver enkelt af de pågældende 14 arbejdstagere havde forfulgt sin erhvervsmæssige karriere.

Blandt sagsøgerne var en person, der var blevet tilkendt førtidspension og fik udbetalt invalidepension fra Pensam samt en række nogle personer, der var overgået til efterløn efter i større eller mindre grad at have søgt arbejde.

Andre af sagsøgerne var, trods forskellige vanskeligheder, fortsat med at søge arbejde, herunder i form af diverse vikarjobs.

En person havde desuden været sygemeldt og gennemgået en rygoperation samt omfattende genoptræning, men havde derefter været til arbejdsprøvning og var blevet bevilget fleksjob.

Generelt lagde landsretten til grund, at alle de personer, der aktivt havde forsøgt at forfølge en erhvervsmæssig karriere, uanset en eventuelt mellemkommende sygdom mv., herefter var berettigede til fratrædelsesgodtgørelse. De personer, der ikke aktivt havde søgt arbejde, blev derimod – selv om den manglende aktivitet skyldtes sygdom – ikke tilkendt nogen godtgørelse.

I alle sagerne frifandt landsretten de sagsøgte for krav om godtgørelse efter forskelsbehandlingslovens § 7, jf. § 2, idet man lagde vægt på, at der efter spørgsmålets karakter havde været tale om et tvivlsomt fortolkningsspørgsmål om betydningen og rækkevidden af afgørelsen fra EU-Domstolen i en række faktuelt forskelligartede sager.

Østre Landsrets 4. afdelings dom af 24. april 2013.