Trippelbeskatning ved salg af anparter til underpris

Print

Skrevet af Erik Øvlisen d. 5/3 - 2008

Højesteret har i en dom accepteret, at den samme indkomst kan beskattes 3 gange. Først kan det beskattes hos det sælgende selskab. Så kan det beskattes hos det sælgende selskabs eneaktionær. Endelig kan det beskattes hos eneaktionærens bror. Samlet skat? 127%.

A og hans bror B stiftede i 1995 et selskab C. Selskabet C blev videresolgt til selskabet D, som A ejede 100%. I 1997 solgte selskabet D anparterne i selskabet C med 50% til A og 50% til B for kurs 5. Skattemyndighederne accepterede ikke den aftalte overdragelsessum på kurs 5, men forhøjede denne til kurs 90. Herudover fandt skattemyndigheden at A skulle beskattes ikke alene af den fordel han havde fået vedrørende de 50% af anpartskapitalen, som han selv erhvervede, men også de 50% af anpartskapitalen, der blev solgt til A´s bror B. Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen.

Under sagens behandling for landsretten blev der indhentet et syn og skøn af værdien af anparterne. Skønsmanden udtalte, at en anpartspost på 50% af selskabets anpartskapital ville have en værdi på kurs 42,25. Skønsmanden oplyste dog også, at det ikke var sandsynligt, at en anpartspost på 50% kunne sælges til en uafhængig person.

For Landsretten gjorde A dels gældende, at han ikke havde erhvervet sin anpartspost til under markedskursen, og såfremt landsretten nåede frem til, at der var handlet under markedsprisen, at der ikke var grundlag for at beskatte A vedrørende de 50% af anpartskapitalen, som var erhvervet af hans bror B.

Landsretten fandt, at det var afgørende hvilken værdi anparterne havde for A. På denne baggrund var markedsprisen kurs 42,25. Landsretten fandt endvidere, at alle anparterne havde passeret A´s økonomi, og A skulle derfor også beskattes af kursforskellen på de anparter hans bror B havde erhvervet.

Højesteret nåede under ankebehandlingen frem til, at det måtte lægges til grund, at der ikke var et egentligt marked for de pågældende anparter. A og B fandtes dog at have en særlig indsigt vedrørende selskabet, som medførte, at værdien af anparterne var kurs 42,25. Højesteret var endvidere enig med landsretten i, at alle anparterne havde passeret A´s økonomi, og at A derfor også skulle beskattes af kursforskellen på de anparter, som hans bror B havde erhvervet. (SKM 2008.211 HD)

Kommentar:

For det første viser Højesterets dom, at ved samhandlen mellem interesseforbundne parter er det ikke alene markedsprisen der er afgørende. Det har også betydning, og kan være afgørende, at et aktiv, som der ikke er et marked for, har en værdi for de interesseforbundne parter. Er dette tilfældet, lægges værdien for parterne til grund.

For det andet accepterer Højesteret, at beskatningen sker ud fra ”beslutningsstrømmen” og ikke pengestrømmen. Beslutningsstrømmen skal forstås således, at selv om der handles direkte mellem selskabet D og broderen B, så er handlen kun mulig med A´s medvirken og accept. Da A og B anses for interesseforbundne må A tåle en beskatning af den fordel, som der ved aftalen er indrømmet broderen B.

Sagen omhandler alene A. Når jeg anfører, at Højesteret accepterer trippelbeskatning skyldes det, at konsekvensen af at A (og B) anses for at have erhvervet anparterne til underpris, er at selskabet D beskattes af en højere afståelsessum. Dette var første beskatning. Anden beskatning kommer vedrørende de anparter, som B købte, idet A beskattes som maskeret udlodning af den fordel hans bror B fik. Tredje beskatning kommer ved at B har fået en gave fra A. Gavens værdi er den underpris, som B betalte til selskabet D. For de anparter, som A købte, sker der kun dobbeltbeskatning.

Med dommen er der grund til at være opmærksom på de uheldige skattemæssige konsekvenser der kan være af at der handles til en anden pris end skattemyndighederne kan godtage. Jo længere ”beslutningsstrømmen” er, jo flere kan blive inddraget i beskatningen. Der kan derfor kun rådes til at udnytte mulighederne for bindende ligningssvar, så en underkendelse fra skattemyndighederne undgås.

Til slut kan man stille spørgsmålet om selskabet D, eneaktionæren A og hans bror B kan få afbødet beskatningen ved en omgørelse. Der findes regler herom i skatteforvaltningsloven og ligningsloven. Men det vil være en betingelse for omgørelse, at transaktionerne ikke er sket for at spare eller udskyde skatter. Og her kan selskabet D, eneaktionæren A og hans bror B godt få et forklaringsproblem.