Skattefri tilførsel af aktiver - tilbagekaldelse af tilladelse.

Print

Skrevet af Erik Øvlisen d. 23/8 - 2006

Et selskab A søgte i 1998 om tilladelse til skattefri tilførsel af aktiver til et nystiftet datterselskab B. Anmodningen var begrundet i et generationsskifte, hvor den hidtidige hovedaktionær ønskede at trække sig tilbage, og hvor en udenforstående skulle indtræde. Indtrædelsen var aftalt således, at den udenforstående skulle tegne aktier i det nystiftede selskab B efter at den skattefrie tilførsel af aktiver var gennemført, og således at den udenforstående kom til at eje 50% af aktiekapitalen i B. I ansøgningen om tilførsel af aktiver var oplyst, at hele A´s virksomhed ville blive overdraget til B bortset fra overskydende likviditet. Af en hensigtserklæring, som Ligningsrådet ikke blev oplyst om, fremgik, at det indskydende selskab A forinden tilførslen af aktiver skulle slanke balancen ved at optage lån og overføre gælden til det nystiftede selskab B, men beholde provenuet fra lånet i A. Ligningsrådet imødekom ansøgningen. Generationsskiftet blev fuldført ved at A i 2001 solgte sine aktier B.

I forbindelse med en skattemæssig revision i A, fremsendte A´s revisor hensigtserklæringen om at balancen skulle slankes forinden tilførslen af aktiver til skattemyndighederne. Told- og Skattestyrelsen tilkendegav herefter at man ville trække tilladelsen til skattefri tilførsel af aktiver tilbage, da der i forbindelse med anmodningen om tilladelse til skattefri tilførsel af aktiver var givet ufuldstændige oplysninger. A´s revisor protesterede, men Told- og Skattestyrelsen trak afgørelsen tilbage. Styrelsens afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten, der stadfæstede styrelsens afgørelse.

For Landsretten gjorde A gældende, at Told- og Skattestyrelsen ikke havde kompetence til at tilbagekalde en afgørelse fra Ligningsrådet, og at balanceslankning var anerkendt i praksis i 1998 hvor tilladelsen til skattefri tilførsel af aktiver var givet. Vestre Landsret fandt, at Told- og Skattestyrelsen havde kompetence til at tilbagekalde tilladelsen, da kompetencen ved lov var overført fra Ligningsrådet til Told- og Skattestyrelsen. Landsretten fandt yderligere, at balanceslankning var i strid med reglerne om skattefri tilførsel af aktiver, og at det ikke af A var godtgjort, at der i 1998 var en praksis, hvor man anerkendte balanceslankninger. Landsretten stadfæstede derfor Landsskatterettens kendelse. (SKM 2006.497 VLD)

Kommentar:
Reglerne om skattefri tilførsel af aktiver har deres ophav i et EU-direktiv. Det er således i sidste ende EF-domstolen, der skal stilling til fortolkningen. Ved en præjudiciel afgørelse i 2002 har EF-domstolen udtalt, at det er i strid med reglerne om skattefri tilførsel af aktiver, såfremt der inden en skattefri tilførsel af aktiver sker en balanceslankning ved optagelse af lån i det indskydende selskab, hvor forpligtelsen til at indfri lånet indskydes i det modtagende selskab mens låneprovenuet beholdes i det indskydende selskab. Med andre ord er konstruktionen ulovlig. A’s argumentation skal da også ses i dette lys, idet der dels påberåbes en formalitetsfejl, dels påberåbes en ulovlig praksis.

Vestre Landsret når frem til, at det er A der har bevisbyrden for den ulovlige praksis, og at selskabet ikke har løftet denne bevisbyrde – ergo er tilladelsen ulovlig, og den skal tilbagekaldes som det skete. Konsekvensen af at tilladelsen til skattefri tilførsel af aktiver bortfalder er, at tilførslen i stedet bliver skattepligtig, og at der derfor udløses avanceskatter.

Det er ikke troligt at der vil blive givet tilladelse til omgørelse, da kravet om at dispositionen er lagt klart frem for myndighederne ikke er opfyldt. En omgørelse vil i øvrigt blive kompliceret af, at den oprindelige hovedaktionær udtrådte i 2001.

Moralen ved dommen er, at man skal fremlægge alle oplysninger i forbindelse med ansøgninger om skattefri omstruktureringer. Konsekvenserne af at ikke alle oplysninger er fremlagt, kan være, at transaktionen bliver skattepligtig og at grundlaget for dispositionerne dermed væsentligt forskubbes.