Skattefri ophørsspaltning - skatteundgåelse

Print

Skrevet af Erik Øvlisen d. 7/8 - 2005

2 brødre havde i 1999 ophørsspaltet deres holdingselskab. De dagældende regler betød, at de 2 brødre kom til at eje 50% hver af de 2 fraspaltede selskaber. Spaltningen havde som vilkår, at de 2 brødre skulle bevare deres aktieposter i 3 år.

Meningen med transaktionen var, at de 2 brødre skulle sælge aktierne indbyrdes med succession, således at de kom til at eje hvert sit holdingselskab.

I 2001 blev de 2 holdingselskabers datterselskaber solgt, således at holdingselskaberne alene havde passiv formueanbringelse som aktivitet. På grund af den passive formueanbringelse var den påtænkte indbyrdes overdragelse med succession på grund af en lovændring i 2000 udelukket. Brødrene søgte nu om tilladelse til skattefrit at fusionere de 2 holdingselskaber efterfulgt af en skattefri ophørsspaltning således at de kom til at eje hver sit holdingselskab. Brødrenes rådgiver oplyste, at baggrunden for anmodningen var et ønske fra brødrene om fremtidigt at kunne foretage individuelle forretningsmæssige investeringer. Rådgiver konkretiserede dog ikke disse. Told- og Skattestyrelsen afslog at give tilladelse til en skattefri ophørsspaltning. Styrelsen anså ønsket om ophørsspaltningen for begrundet i et ønske om skatteundgåelse.

(TfS 2003.417 TS)

Kommentar: I Lovorientering 2003/1 omtaltes 3 afgørelser, hvor der blev givet tilladelse til skattefri ophørsspaltning. Jeg nævnte i den forbindelse, at der i de fleste tilfælde vil blive givet tilladelse til ophørsspaltning. Den ovenfor refererede afgørelse er undtagelsen til hovedreglen. At der ikke blev givet tilladelse er forståeligt i og med at brødrene siden 1999 havde forsøgt at få hver sit holdingselskab. Ejertidskravet i kombination med ændrede successionsregler havde umuliggjort dette. Nu var der så nye regler, der gav mulighed for at de kunne nå deres mål. Eneste hurdle var spørgsmålet om det bagvedliggende motiv. I lyset af at rådgiver ikke i anmodningen konkret angav hvilke tanker de 2 brødre havde om fremtidige forretningsmæssige initiativer, kan det ikke undre, at anmodningen blev afslået, idet brødrenes ønske syntes at være en deling af de 2 hol-dingselskaber, der alene har passiv pengeanbringelse som aktivitet.