Receptionsudgifter

Print

Skrevet af Erik Øvlisen d. 13/10 - 2005

En tilbagevendende sagstype for skattemyndigheder og dom-stole er den skattemæssige behandling af receptionsudgifter. Er der tale om reklameudgifter med fuldt fradrag, receptionsudgifter med begrænset fradrag eller private udgifter med intet fradrag? Der findes da også en righoldig praksis om den skattemæssige behandling af receptionsudgifter.
Senest har Landsskatteretten fået forelagt en sag, hvor et bryghus afholdt receptioner i anledning af bestyrelsesformandens 70 års fødselsdag og vicedirektørens 60 års fødselsdag. Den stedlige told- og skatteregion havde anset de af bryghuset afholdte udgifter for lønudgifter. Om bryghuset var det oplyst, at dette var ejet af 1900 aktionærer, hvoraf ca. 1100 deltager i den årlige generalforsamling. Ingen aktionær kunne i henhold til bryghusets vedtægter stemme for mere end 2% af aktiekapitalen. Bestyrelsesformanden havde været medlem af bestyrelsen siden 1966, heraf de sidste 20 år som formand. Receptionen var annonceret i hele den lokale dagspresse samt en
større avis. Receptionen var åben for alle. Vicedirektøren havde været ansat i bryghuset siden 1963. Vicedirektøren havde marketing som ansvar, og vicedirektøren havde en meget stor kontaktflade med kunder, forretningsforbindelser samt sponsorstøttede foreninger. Landsskatteretten fandt, at der var tale om repræsentationsudgifter. (TfS 2003.609 LSR)

Kommentar: Afgørelsen viser meget godt den seneste udvikling i retspraksis omkrig fradrag for receptionsudgifter. Der stilles større og større krav til påvisningen af den forretningsmæssige begrundelse for afholdelsen af receptionen. Efter praksis stilles der store krav, når der er tale om direktørers, bestyrelsesmedlemmers og hovedaktionærers private mærkedage. I sagen kunne selskabet godtgøre, at der var forretningsmæssige grunde til afholdelsen af receptionen som følge af bestyrelsesformandens henholdsvis vicedirektørens mangeårige tilknytning til selskabet samt deres kontaktflader.