Ophørsspaltning uden tilladelse - tilsidesættelse af udbyttebegrænsning

Print

Skrevet af Erik Øvlisen d. 10/9 - 2008

Aktionærerne, der var 4 fysiske personer og et selskab, ønskede at ophørsspalte et selskab efter de objektive regler uden tilladelse. Aktionærerne ville hver få et selskab i forbindelse med ophørsspaltningen. En af betingelserne for ophørsspaltning uden tilladelse er, at der i 3 år fra spaltningsdatoen og vedtagelsen af ophørsspaltningen ikke skattefrit udloddes et større beløb end det ordinære resultat. Aktionærerne bad Skatterådet om at bekræfte, at udbyttebegrænsningen alene gælder, når selskabsdeltageren (udbyttemodtageren) er et selskab, der kan modtage skattefrie udbytter efter selskabsskattelovens § 13, og at skattefritagelsen alene bortfalder for den selskabsdeltager (udbyttemodtager), som tilsidesætter udbyttebegrænsningsreglen.

Skatterådet svarede, at udbyttebegrænsningen alene vedrører skattefrit udbytte, og da fysiske personer bosiddende i Danmark er skattepligtige af udbytter fra danske selskaber, gælder udbyttebegrænsningsreglen ikke for disse fysiske personer. Skatterådet svarede endvidere, at en tilsidesættelse af udbyttebegrænsningsreglen medfører, at ophørsspaltningen i sin helhed bliver skattepligtig, dvs. ikke kun for det selskab, der tilsidesætter udbyttebegrænsningsreglen, da hverken loven eller dens forarbejder giver mulighed for at indlægge en sondring mellem fysiske personer og selskaber.

(SKM 2008.692 SR)

Kommentar:

Udbyttebegrænsningsreglen er indsat i loven for at undgå, at de selskaber, der deltager i en spaltning uden tilladelse, kan blive tømt via udlodning af store skattefrie aktieudbytter, således at en eventuel avance ved salg af aktier umiddelbart efter spaltningen bliver elimineret. Når udbyttebegrænsningen gælder i 3 år, hænger dette sammen med, at selskabers avancer på aktier er skattefri, når ejertiden overstiger 3 år. Altså efter 3 år er det uinteressant, om selskabet tømmes ved skattefrie udbytter inden salg, eller bare sælges, da der under alle omstændigheder er skattefrihed.

Det skal understreges, at udbyttebegrænsningsreglen kun gælder selskabsdeltagere, der kan modtage skattefrit udbytte, altså selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 13.

Som påpeget af aktionærerne i forespørgslen er det ikke så heldigt, at den selskabsdeltager, der er et selskab, som kan modtage skattefrie udbytter efter selskabsskattelovens § 13, kan være herre over ophørsspaltningens skattefrihed. Denne selskabsdeltagers egenhændige dispositioner kan have skattemæssig betydning for de andre selskabsdeltagere, uden at de andre selskabsdeltagere har indflydelse på disse dispositioner. Skatterådets formulering, om at hverken loven eller forarbejderne giver mulighed for at indlægge en sondring mellem fysiske personer og selskaber, kan tages som udtryk for, at man er klar over, at der kan være et problem.