Omgørelse - manglende retsevne

Print

Skrevet af Erik Øvlisen d. 24/10 - 2005

En hovedaktionær havde i 1993 – 1996 ydet et lån til sit selskab. Lånet var blevet forrentet. I 2000 blev selskabet erklæret konkurs, og endelig opløsning skete i 2001.

Told- og Skattestyrelsen udsendte efter tabt retssag derom i 2001 et cirkulære om, at tidligere tilfælde af forrentede gældsforhold kan omgøres til uforrentede, idet der ikke havde været hjemmel til beskatning af fixeret rente, og man skulle stille alle lige, således at der ikke skulle ske beregning af rente og beskatning herom for årene 1993 og frem.

Under henvisning til cirkulæret ansøgte hovedaktionæren om omgørelse. Dette blev afslået af Ligningsrådet. Ligningsrådet anså renten i 1993 – 1996 for aftalt mellem hovedaktionæren og selskabet. En omgørelse krævede derfor tilslutning fra alle berørte parter og dermed også det opløste selskab. Da det opløste selskab ikke havde retsevne, kunne det ikke give tilslutning, og dermed var omgørelse udelukket.

(TfS 2002.648 LR)

Kommentar: Der er 5 betingelser for omgørelse. En af disse er, at alle der berøres af omgørelsen skal tilslutte sig denne. Dette kunne ikke lade sig gøre for det opløste selskab.

En mulighed kunne være, at selskabet ”blev vakt til live” ved at selskabet blev genoptaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Hovedaktionærens rådgiver havde dog oplyst til Ligningsrådet, at de med genoptagelsen forbundne omkostninger ikke stod mål med gevinsten ved genoptagelse, og at selskabet derfor ikke ville blive genoptaget.