Modregning i overskydende skat for ægtefælles skattegæld – særeje

Print

Skrevet af Erik Øvlisen d. 10/7 - 2009

Særeje var ikke til hinder for at Skat modregnede en ægtefælles krav på overskydende skat i den anden ægtefælles skattegæld.

M og H blev gift i 2004. I 2005 oprettede M og H ægtepagt om fuldstændigt særeje. Den 27. november 2008 blev der foretaget forgæves udlæg hos H for skatterestancer vedrørende indkomståret 2005. Den 2. december 2008 blev der foretaget modregning i M´s krav på overskydende skat vedrørende indkomståret 2007 med 20.340 kr. Det fremgik af modregningsmeddelelsen, at den overskydende skat var anvendt til delvis dækning af H´s restskat for 2005. Modregningserklæringen var uden navn, men M og H´s cpr.nr. fremgik. Modregningsmeddelelsen var uden adresse, da M var flyttet til udlandet. Da M via e-mail rykkede for udbetaling af den overskydende skat, sendte Skat modregningsmeddelelsen pr. e-mail til M.

M gjorde gældende, at han ikke havde modtaget modregningsmeddelelsen, der alene var sendt til en usikker e-mail adresse, at det ikke tydeligt fremgår hvad der modregnes for, at der ikke kan ske modregning på grund af ægtefællernes fuldstændige særeje, idet dette særligt gør sig gældende, når M over for Skat havde modsat sig at underskrive en transporterklæring.

Landsskatteretten fandt, at M ubestridt havde modtaget modregningsmeddelelsen, og at tidspunktet for modtagelsen alene havde betydning i relation til klagefristen. Landsskatteretten fandt endvidere, at der ikke er belæg for at fortolke kildeskattelovens § 72, stk. 3 således at modregning skulle være udelukket på grund af særeje. Da udlæg forgæves havde været foretaget hos H, var Skat berettiget til at modregne hos M. (SKM 2009.463 LSR)

Kommentar:

Reglerne om ægtefællernes råden og hæftelse findes i retsvirkningslovens fra 1925. Efter denne lov er ægtefællerne – med ganske få undtagelser – berettiget til at råde over hvad de ejer. Ligeledes hæfter ægtefællerne særskilt for de gældsforpligtelser, som de hver især pådrager sig. Særeje, som findes i varianterne skilsmisse- og fuldstændigt særeje, har kun betydning for delingsforholdet ved skilsmisse (for skilsmisse- og fuldstændig særejes vedkommende) samt ved død (for fuldstændigt særejes vedkommende).

Reglerne i retsvirkningsloven brydes dog på et område – hæftelsen for skatter. For skatter gælder inddrivelseslovens § 12 (frem til 31. december 2008 kildeskattelovens § 72, stk. 2 og stk. 3). § 12, stk. 1 (tidligere kildeskattelovens § 72, stk. 2) bestemmer, at er forgæves udlæg foretaget hos den ene ægtefælle, så kan udlæg for den første ægtefælles skattegæld foretages hos den anden ægtefælle. § 12, stk. 2 (tidligere kildeskattelovens § 72, stk. 3) bestemmer, at skattebeløb, for hvilke der efter § 12, stk. 1 kan foretages udlæg hos den anden ægtefælle, kan modregnes i udbetaling til den anden ægtefælle af overskydende skat med godtgørelse og renter.

Den subsidiære hæftelse gælder alene for personlige skatter. Den gælder ikke for A-skatter, som ægtefællen var forpligtet til at indeholde, for AM-bidrag, for moms eller for punktafgifter.

Det er en betingelse for at der kan foretages subsidiært udlæg efter inddrivelseslovens § 12, stk. 1 eller ske modregning i overskydende skat efter § 12, stk. 2, at det skattekrav, som der foretages subsidiært udlæg for eller modregnes med, er stiftet mens ægtefællerne har været gift, og at ægtefællerne er samlevende på det tidspunkt, hvor det subsidiære udlæg eller modregningen sker. Dette betyder, at indgås ægteskab i december 2009, så hæftes der subsidiært for den anden ægtefælles skatter vedrørende indkomståret 2009. Bliver samlivet ophævet på grund af separation eller skilsmisse i juli 2009, så ophører den subsidiære hæftelse på tidspunktet for separation eller skilsmisse. Ved faktisk samlivsophævelse ophører samlivet i skattemæssigt henseende til indkomstårets udløb.

I den beskrevne sag, hvor M var flyttet til udlandet, ville samlivet først ophøre med udgangen af 2008. Da modregningen skete den 2. december 2008, var der altså fortsat et samliv i skattemæssig henseende.

Erik Øvlisen