Hjemmepc og fladskærme

Print

Skrevet af Erik Øvlisen d. 8/10 - 2005

De gældende regler åbner mulighed for, at ansatte kan få stillet computer med tilbehør til rådighed til brug for arbejdet uden at den private anvendelse af computeren og tilbehøret beskattes, de såkaldte medarbejder-pc´er. Den teknologiske udvikling går meget hurtigt, og grænserne mellem audio, video og it bliver mere og mere udviskede. På en computer kan man ud over traditionel anvendelse, høre radio og afspille musik samt se tv og film såfremt man har en hurtig datatransmissionsforbindelse.

Et elektronikfirma spurgte Ligningsrådet om, hvorvidt computere hvor der på den medfølgende fladskærm kan afvikles tv-signal ville være omfattet af skattefriheden for medarbejder-pc´er. Der ville blive tale om skærme i en størrelse fra 32’’ til 42’’ (lcd-skærme og plasma-skærme). Priserne på skærmene varierede fra kr. 13.000 til kr. 22.500. Elektronikfirmaet var af den opfattelse, at den hastige teknologiske udvikling havde medført, at computere med tilbehør i dag kan anvendes til mange andre formål end for blot få år siden, og at en medarbejder-pc med tilbehør også skulle kunne inkludere fladskærme. Yderligere blev der af elektronikfirmaet henvist til, at det i ligningsvejledningen positivt var anført, at der ikke var noget maksimumsbeløb for, hvad computere med tilbehør må koste.

På baggrund af forarbejderne til de nugældende regler om medarbejder-pc kom Ligningsrådet til, at reglerne alene omfatter pc-basisudstyr af rimelig kapacitet og kvalitet. Ligningsrådet ville ikke afvise, at en stor fladskærm kunne være arbejdsmæssigt relevant for en hjemmearbejdsplads, men pc´ens kapacitet og pris skal vurderes i forhold til de arbejdsopgaver, der skal udføres. Fladskærme på 32’’ til 42’’ har efter ligningsrådets opfattelse en sådan størrelse og pris, at de ikke kan betegnes som basisudstyr.

(TfS 2005.840)

KOMMENTAR:
Ligningsrådets afgørelse må vurderes som korrekt. Fladskærme i størrelserne 32’’ – 42’’ overstiger vel de flestes behov. Det er vanskeligt tænkeligt at have en så stor skærm stående på skrivebordet foran sig. Det er derimod ikke vanskeligt at forestille sig at sidde i en sofa med en skærm af den nævnte størrelse hængende på væggen. Ligningsrådet har derfor formentlig ret i, at det som udgangspunkt ikke er arbejdsmæssigt relevant i at have en så stor skærm som en del af sin medarbejder-pc.

Jeg er derimod ikke begejstret for Ligningsrådets bemærkninger om basisudstyr. At omtale basisudstyr kan lede til den tanke, at skattemyndighederne nu skal til at se på, om en pc-ordning medfører for meget udstyr for den ansatte. Baggrunden for reglerne om medarbejder-pc er at fremme anvendelsen af IT og dermed det generelle IT-kompetenceniveau. Og niveauet fremmes nok mest gennem leg. Jeg tror man får bedre IT-kompetencer ved at lege med computeren end ved alene at skulle udføre arbejdsrelaterede opgaver. Jeg håber derfor ikke, at afgørelsen får skattemyndighederne til at kaste sig over virksomhedernes ordninger med medarbejder-pc´ere.