Handelsværdi - skattemyndighedernes vejledende beregningsregler.

Print

Skrevet af Erik Øvlisen d. 28/4 - 2005

I forbindelse med likvidationen af et selskab ansatte likvidator han-delsværdien af 7 ejendomme til kr. 1.164.800. Handelsværdien var i overensstemmelse med den senest bekendtgjorte ejendomsvurdering, og fulgte derfor den af Ligningsrådet fastsatte vejledende beregningsregel. Den stedlige Told- og Skatteregion fandt, at værdien af ejendommene var kr. 1.375.000. Spørgsmålet var om bestemmelsen i den vejledende beregningsregel gav ToldSkat mulighed for at ændre i værdien. Det hedder i cirkulæret, at den senest bekendtgjorte ejendomsvurdering som udgangspunkt kan anses som udtryk for handelsværdien. Hvor ejendomsvurderingen ikke er et retvisende udtryk for handelsværdien, er skattemyndighederne ikke bundet af ejendomsvurderingen. I cirkulæret opregnes som eksempler på situationer, hvor vurderingen ikke er bindende for myndighederne, værdipåvirkninger, ex. ombygning eller tilbygning, som ikke er medtaget i vurderingen, eller at vurderingen er fejlbehæftet. ToldSkat udtalte under sagen, at vurderingen ikke var fejlbehæftet, men at vurderingen var lavere end handelsprisen. Landsskatteretten kom til, at der kunne støttes ret på cirkulæret, da vurderingen ikke var fejlbehæftet. (TfS 2003.845 LSR)

Kommentar: Afgørelsen er længe ventet, da cirkulærets punkt, om at ejendomsvurderingen ikke kan anvendes, når vurderingen er fejlbehæftet, har givet anledning til tvivl. Hvad er en fejl? At myndighederne ikke kan vurdere en ejendom godt nok eller med andre ord gætter forkert? Dette afviser Landsskatteretten. Hvilket også er rimeligt i lyset af at det ellers var op til myndighedernes for godt befindende om de mente at vurderingen er fejlbehæftet eller ej. Med Landsskatterettens kendelse må det lægges til grund, at der skal være deciderede fejl i vurderingen, f.eks. at ikke hele ejendommens areal er medtaget i vurderingen, før vurderingen kan siges at være fejlbehæftet.