Gaveafgift - værdiansættelse - ejerlejlighed til datter - anparter til søn

Print

Skrevet af Erik Øvlisen d. 2/10 - 2008

Efter boafgiftsloven skal der betales gaveafgift af gaver til nærtbeslægtede, såfremt summen af gavernes værdi overstiger et bestemt grundbeløb, som i 2008 er 56.800 kr. (2009: 58.700 kr.). Gaveafgiften beregnes på baggrund af gavens handelsværdi. Det største problem i gaveafgiftsbeskatningen er værdiansættelsen. Dette gør sig særligt gældende for 2 typer aktiver: fast ejendom og unoterede aktier/anparter. Problemerne bunder i, at den enkelte ejendom/de unoterede aktier eller anparter kun sjældent er genstand for en omsætning, og at handelsværdien derfor er ukendt. Dette er løst med et cirkulære fra Skatteministeriet, som anfører, at en overdragelse af fast ejendom inden for +/- 15% af den offentlige ejendomsvurdering samt en overdragelse til formueskattekursen af unoterede aktier eller anparter som udgangspunkt anerkendes af skattemyndighederne. Cirkulæret blev udstedt i 1982, og der er sket meget siden da, idet bl.a. den dagældende arveafgiftslov er blevet afløst af boafgiftsloven, som trådte i kraft pr. 1. juli 1995. I forbindelse med vedtagelsen af boafgiftsloven blev det anført i bemærkningerne, at principperne i værdiansættelsescirkulæret fortsat ville finde anvendelse. Herved har cirkulæret nærmest fået status af lov, da det indgår som et fortolkningsbidrag til loven vedrørende værdiansættelse af gaver. Og det anførte om cirkulæret vedrørende gaver gælder også den boafgift, som afløste den tidligere arveafgift.

I 1998 skulle Østre Landsret tage stilling til værdien af en fast ejendom, der var udlagt fra et dødsbo. Ejendommen var pr. 1.1.1997 vurderet til 880.000 kr. Ejendommen blev pr. dødsdagen 21.3.1997 udlagt til en arving for 915.776 kr., svarende til restgælden i ejendommen. Arvingen solgte ejendommen den 4.11.1997 for 1.658.513 kr. En boopgørelse efter afdøde blev indleveret til skifteretten den 4.12.1997. I boopgørelsen oplystes om, at arvingen havde overtaget ejendommen pr. 21.3.1997. Skifteretten og senere Østre Landsret nåede det resultat, at ejendommen ved beregningen af boafgift havde en værdi på 1.658.513 kr., idet der blev lagt vægt på den salgspris, som arvingen opnåede. (TfS 1998.766 ØLK).

I 2004 købte en skatteyder en lejlighed for 2.650.000 kr. Lejligheden skulle overtages den 1.3.2005. Den 22.12.2005 overdrog skatteyderen lejligheden til sin datter for 1.870.000 kr. Købesummen blev bl.a. berigtiget ved en gave på 60.000. Lejligheden var pr. 1.10 henholdsvis 2003, 2004 og 2005 vurderet til 2.100.000 kr., 2.200.000 kr. og 2.850.000 kr. Skat fandt at der var ydet en gave på i alt 840.000 kr., da lejlighedens værdi blev sat til 2.650.000 kr. svarende til gavegivers anskaffelsessum. Landsskatteretten kom frem til, at omtalen af værdiansættelsescirkulæret i forarbejderne til boafgiftsloven samt den udviklede praksis medfører, at skattemyndighederne skal acceptere en overdragelsessum, der ligger inden for +/- 15% af den senest bekendtgjorte ejendomsvurdering. (SKM 2007.431 LSR)

A, der ejede 49,58% af selskabet M, overdrog disse anparter til sin søn B den 6.3.2006 for 7.261.650 kr. Overdragelsessummen blev berigtiget ved at B betalte A 2.000.000 kr., mens de sidste 5.261,650 kr. var gave fra A til B. Overdragelsessummen var fastsat ud fra formueskattekursen. M var moderselskab til D. Den 15.3.2006 solgte M alle aktierne i D for 34.280.000 kr. Skat godkendte ikke gaveafgiftsberegningen, da Skat mente, at der skulle tages hensyn til den af M opnåede salgspris for aktierne i D. Gavens værdi blev herefter fastsat til 18.725.850 kr. Landsskatteretten fandt, at handelsværdien af aktierne i D skulle indgå ved fastsættelsen af værdien af de overdragne aktier i M, og at gavens værdi var 18.725.850 kr. Landsskatteretten lagde herved vægt på, at der forelå oplysninger om handelsværdien af aktierne i D, at der var tidsmæssig sammenhæng mellem overdragelsen af anparterne i M og M´s salg af aktierne i D, og at handelsværdien af aktierne i D måtte være kendt på tidspunktet for overdragelsen af anparterne i M.

(SKM 2008.596 LSR)

Kommentar:

Den mest overraskende afgørelse er SKM 2007.431 LSR. For TfS 1998.766 ØLK´s vedkommende kan siges, at det er meget rimeligt, at der skal betales boafgift ud fra ejendommens salgspris, da salget finder sted 1 måned før indleveringen af boopgørelsen. Med andre ord: Ved et salg i det åbne marked er salgsprisen kendt. For TfS 2008.596 LSR gør samme forhold sig gældende. Når handelsværdien af datterselskabet D kendes, skal denne handelsværdi indgå ved værdiansættelsen af anparterne i moderselskabet. Salget af D sætter altså en stopper for at man kan anvende formueskattekursen. Og så er det man skulle tro, at når en far erhverver en lejlighed til 2.650.000 kr. for at videresælge den til sin datter ca. 1 år senere, kombineret med en viden om at priserne på fast ejendom i det forløbne år ikke generelt er gået ned, så skulle far ikke få lov til at sælge den for 1.870.000 kr.!

Det er min vurdering, at Landsskatteretten med TfS 1998.766 ØLK i hånden sagtens kunne være kommet frem til, at datteren skulle betale en pris på 2.650.000 kr. for lejligheden. Landsskatterettens kendelse åbner for, at der tænkes i, at børnene via forældrene kan erhverve en billig bolig. Konsekvensen af Landsskatterettens kendelse er jo også, at far opnår et tab, som han så senere kan modregne i andre skattepligtige fortjenester på fast ejendom. Og da far ejer en landbrugsejendom, hvor der ved et salg måske fremkommer en fortjeneste, så er skattefriheden af (en del af) denne fortjeneste sikret. For fuldstændighedens skyld kan nævnes, at far også havde købt lejligheder til 2 andre børn, således at hans samlede tab var 2.862.325 kr.

Landsskatteretten sætter også værdiansættelsescirkulæret under pres, idet presset for at få cirkulæret ændret forøges, såfremt cirkulæret kan misbruges.