Ekstraordinær genoptagelse - nægtet omligning

Print

Skrevet af Erik Øvlisen d. 11/11 - 2005

Et selskab var for 1997 sat i skat af overskuddet fra et datterselskab, uanset at overskuddet tillige var beskattet i datterselskabet, hvilket beroede på en fejl fra selskabets revisors side. Fejlen blev opdaget i 2001, hvorfor man søgte om ekstraordinær genoptagelse. Genoptagelsen blev nægtet, da forholdet ikke blev anset for omfattet af skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 6, i det bestemmelsen alene blev anset for at kunne finde anvendelse, når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en for lav skatteansættelse.

(TfS 2002,685).

Kommentar: Reglerne om ekstraordinær genoptagelse, dvs. genoptagelse efter mere end 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår, blev senest ændret i 1999. I den forbindelse blev reglerne objektiviseret, således at ekstraordinær genoptagelse kun kan komme på tale, såfremt de i loven opregnede betingelser er til stede. Før lovændringen i 1999 kunne skatteministeren tillade ekstraordinær genoptagelse, når ganske særlige forhold talte herfor. Efter de gamle regler kunne en ekstraordinær genoptagelse altså ske alene fordi det var ’synd’ og urimeligt for skatteyderen. Således er det ikke efter de nugældende regler.

Afgørelsen viser ulempen ved de nugældende regler. Der var tale om et selskab, der ved en fejl fik selvangivet resultatet i datterselskabet 2 gange, idet såvel datterselskab som moderselskab blev beskattet af samme indkomst. Herved kom koncernen til at betale skat 2 gange, og det må betegnes som ganske urimeligt – også selv om det var revisors fejl. Efter de gamle regler ville der formentlig være givet ekstraordinær genoptagelse, men det bliver der ikke givet efter de nye. Prisen for at få objektive regler er altså, at man ikke kan gå ud over reglernes ordlyd for at nå til et rimeligt resultat.