Afslag på skattefri ophørsspaltning i forbindelse med ægtefællers separation.

Print

Skrevet af Erik Øvlisen d. 28/7 - 2005

I forbindelse med separation og skilsmisse skal ægtefællernes fælleseje deles lige. Ejer den ene ægtefælle aktierne i et selskab, og udgør selskabets værdi mere end 50% af værdien af fællesboet, kan dette give problemer, da den anden ægtefælle så får udlagt en del af aktierne i forbindelse med skiftet af fællesboet. I de fleste tilfælde løses dette ved, at ejerægtefællen optager et lån med sikkerhed i aktierne og anvender provenuet til betaling af den anden ægtefælles krav på halvdelen af fællesboet. Løsningen indebærer dog, at lånet skal tilbagebetales med beskattede midler. En alternativ løsning kan være skattefrit at ophørsspalte selskabet i to selskaber, således at den anden ægtefælle modtager aktierne i et selskab som en del af den andel af fællesboet, som denne anden ægtefælle har krav på. Told- og Skattestyrelsen accepterede fremgangsmåden ved afgørelsen 2002.769. I en ny afgørelse, TfS 2005.572 har Told- og Skattestyrelsen afslået at tillade modellen. Der er dog forskelle i de faktiske forhold, som gør afgørelserne forenelige.

A var eneanpartshaver i et holdingselskab, der havde flere udenlandske datterselskaber. I forbindelse med skiftet ved separationen ønskede A at ophørsspalte holdingselskabet i 2 nye selskaber, således at han kunne beholde det ene selskab med alle datterselskaberne, mens det andet selskab, der skulle have tilført likvide midler og andele i tilgodehavender, skulle udlægges til ægtefællen B. A begrundede anmodningen om skattefri ophørsspaltning med, at ægtefællerne ikke efter separationen og skilsmissen ønskede at arbejde sammen, og at et fælles ejerskab af koncernen ville kunne medføre ledelsesmæssige konflikter til skade for koncernens fremtidige vækst. Det var derfor afgørende for koncernen, at ejerskabet blev opdelt, således at hver af ægtefællerne fik mulighed for at planlægge nye aktivitetsområder uafhængigt af hinanden. Der var ikke i anmodningen oplysninger om hvilke aktiviteter B påtænkte at opstarte gennem det ved spaltningen stiftede selskab. På Told- og Skattestyrelsens forespørgsel oplyste A, at B havde deltaget i aktiviteterne i holdingselskabet og at B var medlem af bestyrelserne i de udenlandske datterselskaber. A henviste endelig til TfS 2002.769, hvor Told- og Skattestyrelsen havde givet tilladelse til skattefri ophørsspaltning kort tid efter en separation hvor ægtefællerne som led i bodelingen havde modtaget hver halvdelen af aktierne i et selskab.

Told- og Skattestyrelsen afslog anmodningen om skattefri ophørsspaltning. Det er et krav for at opnå tilladelse til skattefri spaltning, at spaltningen er forretningsmæssigt begrundet, og at hovedformålet eller et af hovedformålene ikke er skatteunddragelse eller skatteudskydelse. Told- og Skattestyrelsen vurderede begrundelsen i anmodningen i lyset af dette krav. Told- og Skattestyrelsen lagde til grund, at A hidtil havde været eneejer og dermed havde haft den fulde kontrol med koncernen. B’s deltagelse i selskabets aktivitet var ikke beskrevet og dokumenteret i et sådant omfang, at det fandtes sandsynliggjort, at der ville opstå et ledelsesmæssigt vakuum ved, at B fik aktier i holdingselskabet udlagt ved ægtefælleskiftet. Da alternativet til at udlægge aktierne var en udlodning fra holdingselskabet til A med beskatning til følge, fandt styrelsen, at dispositionen udelukkende var begrundet i at opnå en skattemæssig fordelagtig bodeling for at undgå udbyttebeskatning.

Kommentar: Referatet af TfS 2005.572 mangler en oplysning om hvor stor en del af værdien af holdingselskabet B skulle modtage. Told- og Skattestyrelsens afgørelse kan ikke læses anderledes end at det var mindre end 50%. Det er et krav for at opnå tilladelse til skattefri spaltning, at spaltningen er forretningsmæssigt begrundet og at hovedformålet eller et af hovedformålene ikke er skatteunddragelse eller skatteudskydelse. Ved Told- og Skattestyrelsen afgørelse af formålet med den skattefrie spaltning kan ToldSkat ikke henholde sig til andet end de i anmodningen givne oplysninger. I TfS 2005.572 var begrundelsen ledelsesmæssigt vakuum. I den forbindelse må Told- og Skattestyrelsen have vurderet, at B ikke fik en så stor stemmeandel, at hun kunne vælge eller blokere for valget af flertallet af bestyrelsesmedlemmer. Efter de danske selskabslove er det således, at medmindre andet er bestemt i vedtægter eller aktionæroverenskomst, kan den aktionær der har mere end 50% af stemmerne vælge alle bestyrelsesmedlemmerne, bortset fra eventuelt medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Med andre ord holdt den i anmodningen givne begrundelse ikke for en nærmere undersøgelse. At netop 50% er det magiske tal illustreres af TfS 2002.769, som også blev påberåbt. I TfS 2002.769 ønskedes spaltningen efter at bodelingen med 50% til hver var sket. Herved havde hver af ægtefællerne mulighed for at blokere for enhver beslutning på generalforsamlingen, herunder valg af bestyrelsesmedlemmer, godkendelse af regnskab m.v. Har var ledelsesvakuumet altså reelt, og formålet med den skattefrie ophørsspaltning også forretningsmæssig. Told- og Skattestyrelsens afgørelse er korrekt, og den udgør ikke en stramning af praksis, såfremt min formodning om at B skulle modtage mindre end 50% er rigtig. Konklusionen er altså, at skattefrie spaltninger ved separationer, der alene er begrundet i ledelsesmæssige forhold kun vil blive tilladt, såfremt der er tale om, at ægtefællerne efter bodelingen ejer 50% hver eller skal have udlagt hver 50% ved bodelingen.

Afgørelsen giver også anledning til at bemærke, at der er grund til at gøre sig umage ved formuleringen af en anmodning om skattefri spaltning. Told- og Skattestyrelsen undersøger altid om hovedformålet eller et af hovedformålene er skatteunddragelse eller skatteundgåelse. Da en skattefri spaltning i sig selv medfører en udskydelse af beskatningen (spaltningen kan jo alternativt foretages skattepligtigt uden at tilladelse skal indhentes), vil der naturligt i styrelsens vurdering være en forhåndsformodning for skatteunddragelse eller skatteudskydelse, og denne forhåndsformodning skal afkræftes i anmodningen. Dette gøres ved at være så konkret som mulig. Det er ikke tilstrækkeligt at pege på, at visse tiltag er under overvejelse - tiltag som efter grundig overvejelse ikke føres ud i livet.