Virksomhedsdrift i selskabsform - hæftelsesgennembrud?

Print

Skrevet af Forum Advokater d. 31/1 - 2005

En advokat var blevet bortvist fra et advokatselskab med begrænset hæftelse i USA og forsøgte at gøre en dansk partner personligt ansvarlig for manglende løn i opsigelsesperioden, bonus, feriepenge mv..

Den amerikanske advokatvirksomhed havde udover en amerikansk ejer en dansk ejer. Den danske ejer var en fysisk person, en advokat, der i en årrække havde drevet virksomhed i USA. Selskabsformen var et såkaldt L.L.P., der er en selskabsform med begrænset hæftelse, ligesom anpartsselskaber og aktieselskaber er med begrænset hæftelse.

Medarbejderen var blevet bortvist efter en uoverensstemmelse med den danske partner, hvorefter medarbejderen rejste krav overfor den danske partner for betaling af manglende løn i opsigelsesperioden, bonus, feriepenge mv.. I ansættelsesaftalen var det aftalt, at dansk ret skulle finde anvendelse og eventuelle tvister skulle løses ved danske domstole.

Østre Landsret fastslog indledningsvis, at den danske partner, da han ikke overfor medarbejderen havde oplyst, at virksomheden blev drevet i den pågældende selskabsform, som udgangspunkt måtte have bevisbyrden for, at medarbejderen havde indset eller burde have indset, at advokatvirksomheden blev drevet i en form, hvor der var en begrænset hæftelse. Landsretten nåede frem til, at en dansk advokat ikke kunne forvente at kende selskabsformen L.L.P. uden videre.

Imidlertid fremgik det af den danske advokats visumansøgning til USA, det fremgik af virksomhedens brevpapir og virksomhedens dørskilt, og det fremgik af medarbejderens eget visitkort og hans lønsedler, at virksomheden blev drevet i formen L.L.P.. Herefter fandt Landsretten, at medarbejderen burde have undersøgt sagen nærmere, og at han holdt sig i uvidenhed om selskabskonstruktionen, ved ikke at stille spørgsmål til den.

Følgelig kunne medarbejderen ikke herefter anfægte virksomhedens hæftelsesbegrænsning og dermed kunne han ikke gøre kravet gældende overfor den danske fysiske person, der var medejer af virksomheden.

(Østre Landsrets dom af 8. november 2004 i ankesag 18 afd. nr. B-2791/03)

Kommentar:
Det er sjældent, at vi ser hæftelsesgennembrudssager for ansattes forhold. Normalt angår det kreditorernes forhold i situationer, hvor selskabet ikke har penge til at betale for deres varer og indkøb. Der findes referater fra sådanne domme på lovorientering. Endvidere er denne dom interessant, fordi den ikke går på hvorvidt selskabet har glemt at betegne sig med aktieselskab eller anpartsselskab, men på at selskabet drev virksomhed i en form med begrænset hæftelse, som vi ikke var kendt herhjemme med. Og det er så vidt vides første gang, at dette spørgsmål behandles ved de danske domstole. Derfor er dommen temmelig interessant og utvivlsomt retningsgivende.