Selskabsretlig afgift som følge af for sent indsendt årsrapport

Print

Skrevet af Forum Advokater d. 30/1 - 2007

Denne kendelse viser principperne for pålæg af afgift som følge af for sen indgivelse af årsrapport.

Som bekendt skal årsrapporter være Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i hænde inden udløbet af 5 måneder fra regnskabsårets udløb.

I en konkret sag udløb selskabets faste regnskabsår den 31. december 2005, men regnskabet var ikke modtaget indenfor den fastsatte frist. Derfor sendte styrelsen i henhold til Årsregnskabslovens § 150 den 20. juni 2006 en skrivelse til selskabets direktion på selskabets registrerede adresse med påkrav om at modtage årsrapporten senest den 30. juni 2006.

Styrelsen meddelte samtidig, at såfremt årsrapporten blev modtaget senere, ville ethvert medlem af selskabets øverste ledelse blive pålagt en afgift for overskridelse af indsendelsesfristen i henhold til Årsregnskabslovens §§150-152. Styrelsen meddelte endvidere, at såfremt årsrapporten ikke blev modtaget senest den 18. juli 2006, ville styrelsen uden yderligere varsel anmode Skifteretten om at tvangsopløse selskabet.

Styrelsen modtog årsrapporten den 5. juli 2006.

Den 7. juli 2006 pålagde styrelsen under henvisning til Årsregnskabslovens § 151, stk. 3, de 3 medlemmer af direktionen hver en afgift på kr. 2.000,00 personligt.

Direktionen forsvarede sig efterfølgende skriftligt med, at den havde modtaget årsrapporten fra selskabets revisor med posten den 28. juni 2006, at de havde underskrevet årsrapporten samme dag, om eftermiddagen den 28. juni 2006 var selvangivelsen personligt blevet afleveret til skattemyndighederne og ved ca. 16-tiden samme dag var et brev til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen blevet afleveret i postkassen ved det lokale posthus.

Direktionen anførte, at man regnede med, at postvæsenet ville drage omsorg for, at brevet kom adressaten i hænde dagen efter eller senest den 30. juni 2006.

Direktionen betalte bøderne, men anmodede om at få dem tilbagebetalt idet man betragtede indlevering til forsvarligt befordringsvæsen (postvæsenet) som et tegn på at man inden for almindelig forsvarlig leveringstid ville modtage årsrapporten i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Erhvervsankenævnet lagde til grund, at selskabet modtog årsrapporten fra revisor med posten den 28. juni 2006 og sendte den med posten samme dag, og at den blev modtaget i Erhvervs- og selskabsstyrelsen den 5. juli 2006. Spørgsmålet var herefter rendyrket: ”Hvad sker der i den situation, hvor man indleverer årsrapporten til postvæsenet inden fristens udløb, således at forsendelsen ville kunne være nået frem inden fristens udløb, men hvor den de facto først kom frem efter fristens udløb?”.

Af bemærkningerne til Årsregnskabslovens § 152 fremgår det, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fritage det enkelte medlem for delvis betaling af afgiften som følge af for sen indsendelse af årsrapport, men at det dog er en forudsætning herfor, at den pågældende konkret dokumenterer overfor styrelsen, at han eller hun har søgt at fremme indsendelsen, og at forsinkelsen derfor ikke kan lægges den pågældende til last.

Af bemærkningen til bestemmelsen fremgår der endvidere en række eksempler på forhold som ikke i sig selv fritager et ledelsesmedlem for afgift og af dem kan nævnes:

- at årsrapporten er blevet forsinket ved fremsendelse med posten (med mindre der kan fremlægges dokumentation fra postevæsenet for, at forsinkelsen skyldes postvæsenets fejl, f. eks. poststrejke),

- at revisor ikke har kunnet nå at revidere regnskabet, eller

- at forsinkelsen skyldes fejl begået af virksomhedens ansatte eller rådgivere, som f.eks. virksomhedens revisor eller advokat, idet sidstnævnte forhold er et anliggende imellem ledelsesmedlemmerne og de pågældende ansatte eller rådgivere.

Da det var udokumenteret, at forsinkelsen skyldtes fejl fra postvæsenet, forelå der efter ankenævnets mening på denne baggrund ikke sådanne særlige omstændigheder, som kunne danne grundlag for hel eller delvis eftergivelse af de pålagte afgifter.

Afgifterne blev derfor tiltrådt af Erhvervsankenævnet.

(Kendelse af 12. december 2006 (J.nr. 2006-0007186))

Bemærkninger:

En anden aktuel afgiftssag kan nævnes i denne forbindelse:

Selskabet havde ikke rettidigt indgivet selskabets årsrapporter for 2004, og styrelsen udsendte det sædvanlige påkravsbrev med varsel om, at afgift ville blive pålagt, såfremt årsrapporten ikke var modtaget indenfor en given frist. Det fremgik af brevet, at hvis selskabet var under betalingsstandsning eller behandling efter Konkursloven, skulle man straks kontakte styrelsen.

Selskabets ledelse tog imidlertid ikke umiddelbart kontakt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Seks uger efter fristens udløb modtog styrelsen et brev fra selskabets statsautoriserede revisor, der oplyste, at der forhandledes om en samlet akkord, som forventedes afsluttet inden månedens udgang, og revisor anmodede om, at styrelsen ikke foretog sig yderligere i relation til opløsning af selskabet.

Styrelsen besvarede henvendelsen samme dag og anmodede om dokumentation for betalingsstandsningen eller akkordforhandlingens begyndelsestidspunkt eller for en eventuel forlængelse heraf.

Styrelsen hørte ikke fra selskabet inden den anførte frist. Styrelsen anmodede derpå Sø- og Handelsretten om at opløse selskabet.

Fire dage efter anmodede revisor styrelsen om at trække opløsningssagen tilbage fra Skifteretten, men styrelsen fastholdt opløsningen.

Styrelsen modtog et par måneder efter anmeldelse om genoptagelse af selskabet, og i denne forbindelse blev hvert medlem af selskabets bestyrelse pålagt personlig afgift som følge af for sen modtagelse af årsrapporten i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Ledelsesmedlemmerne ankede afgørelsen.

Ankenævnet udtalte, at det af Årsregnskabslovens § 140, stk. 3, følger, at virksomheder, for hvilke der er indledt akkordforhandlinger i henhold til Konkursloven, kan få tilladelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at indsende årsrapporten senere end sædvanligt, dog senest en måned efter akkordforhandlingernes ophør.

Andre bestræbelser på at rekonstruere en virksomhed end akkordforhandlinger i henhold til Konkursloven, betalingsstandsning efter Konkursloven samt konkursbehandling fritager derimod ikke virksomheder for forpligtelsen til at indsende årsrapporter inden udløbet af den sædvanlige 5-måneders frist.

Derfor tiltrådte ankenævnet, at de personligt pålagte afgifter til ledelsesmedlemmerne ikke skulle bortfalde.

Der henvises til kendelse af 8. december 2006 fra Erhvervsankenævnet (J.nr. 2005-0004918))

Kendelserne giver anledning til at fremhæve, at man, såfremt man ikke er i stand til at indlevere årsrapporter rettidigt, overholder de frister, der gives af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og er opmærksom på, at der kræves hjemmel for at styrelsen kan give afkald på afgifterne, og at den hjemmel, som lovgivningen giver, er af begrænset omfang.