Personrettet kapitalnedsættelse - betydning af aktionæroverenskomst

Print

Skrevet af Forum Advokater d. 10/1 - 2005

Kan man som minoritetsaktionær få held med at få afvist registrering af en beslutning, som 86% af aktionærerne står bag, om, at man skal afstå sine aktier?

På en generalforsamling i et aktieselskab blev der blandt andet stillet forslag om at nedsætte aktiekapitalen med 72.000 kr. med tillæg af overkurs til udbetaling til en bestemt aktionær ved annullation af hans aktier på nom. 72.000 kr.

Under afstemningen stemte alle aktionærer for forslaget, bortset fra den person, der ønskedes ud af selskabet, og som ejede ca. 14% af aktierne.

Dirigenten erklærede forslaget for vedtaget og bad om at få det registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Minoritetsaktionærens advokat rettede henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og krævede, at styrelsen nægtede at registrere kapitalnedsættelsen med henvisning til, at beslutningen forrykkede aktionærernes retsstilling og dermed var truffet i strid med lighedsgrundsætningen i aktieselskabslovens § 17. Synspunktet har formentlig været, at der i realiteten var tale om en eksekvering af en indløsningspligt, og at det fremgår af aktieselskabslovens § 4, stk. 2, at sådanne pligter skal være optaget i vedtægterne for at være gyldige. § 20 a indeholder udfyldende vilkår for angivelserne i vedtægterne om indløsning. Herudover gælder der det i aktieselskabslovens § 20 b, at man skal have 9/10 af aktierne i et selskab for at kunne bestemme, at øvrige aktionærer skal tvangsindløses og man kunne under sagen således også argumentere for, at denne lovregel accentuerer, at indløsningen af en 14%-aktionær kræver mere end en vedtagelse på en generalforsamling. Til sikring af minoritetsaktionæren indeholder § 20 b endvidere regler om værdifastsættelse, som heller ikke var iagttaget i den konkrete sag.

Selskabet gjorde deroverfor gældende, at der forelå en aktionæroverenskomst, som den udtrædende aktionær havde tiltrådt og som hjemlede afståelsespligt.

Erhvervsankenævnet fik lejlighed til at tage stilling til problemstillingen og statuerede først, at det ikke på forhånd kunne udelukkes, at denne aktionærs tiltrædelse i en aktionæroverenskomst til en fremtidig kapitalnedsættelse kunne få virkning overfor et selskab, såfremt aktionæroverenskomsten (som i det aktuelle tilfælde) omfattede samtlige selskabets aktionærer og fremstod som entydig i sine forskrifter med hensyn til det indhold, som parterne havde forpligtet sig til. Dette er jo i sig selv interessant, fordi man herved siger, at en indløsningspligt kunne være gældende, selvom den - i strid med lovens § 4, stk. 2 – ikke er angivet i vedtægterne. Med andre ord, hvis aktionærerne er enige, spænder reglen i § 4, stk. 2 ikke ben for en indløsningspligt.

Derefter kunne ankenævnet så tage stilling til, om denne mulighed i den konkrete sag måtte vurderes som værende udnyttet derved, at aktionærerne i overenskomsten havde forpligtet sig til at stemme for fremtidig indløsning. Her fandt ankenævnet ikke, at selskabet havde godtgjort, at minoritetsaktionær med den fornødne klarhed havde forpligtet sig til på en sådan generalforsamling at stemme for det fremsatte forslag om kapitalnedsættelsen med henblik på indløsning af hans aktiepost.

Derfor tiltrådte ankenævnet Erhvervs- og Selskabsstyrelsens nægtelse af at registrere den anmeldte beslutning om kapitalnedsættelse.

(Erhvervsankenævnets kendelse af 7. september 2004)