Ændret indvendig indretning af jagthytte, krævede landzonetilladelse

Print

Oprettet d. 21/10 - 2005

Ejeren af en jagthytte havde foretaget en ændring af den indvendige indretning, ved etablering af skillevægge og installation af bad, således at jagthytten efter bygningsændringerne kunne anvendes til overnatning. Der var bl.a. installeret soveværelser.

Efter at Bornholms Amt havde fået kendskab til denne ombygning, meddelte amtet at man anså ændringen af bygningen som så omfat-tende, at det krævede landzonetilladelse, idet amtet udøvede det skøn, at man forventede at den ændrede indretning også ville medføre en ændret anvendelse. Ejeren ansøgte herom, men fik afslag. Am-tet krævede samtidig, at jagthyttens indvendige indretning skulle bringes tilbage til den oprindelige stand, det vil sige man krævede
fysisk lovliggørelse.

Spørgsmålet blev af ejeren indbragt for Naturklagenævnet, der i det hele tilsluttede sig Bornholms Amts skøn. Naturklagenævnet lagde vægt på, at jagthytten ikke tidligere kunne anvendes til overnatningsformål, men at dette nu var muligt, og vurderede at dette ville medfø-re en faktisk ændring af anvendelsen, som krævede en landzonetilladelse som man var enig med amtet i, at der ikke var grundlag for at give.

Spørgsmålet om fysisk lovliggørelse blev ikke særskilt prøvet i den konkrete sag, idet Naturklagenævnet om dette punkt udtænkte, at amternes vurdering af, hvad der er påkrævet for lovliggørelse ikke som udgangspunkt skal prøves af Naturklagenævnet, idet Naturklage-nævnet efter praksis alene kan tage stilling til om almindelige retsgrundsætninger så som proportionalitets- og lighedshensyn er overholdt.

(Naturklagenævnets afgørelse af 27. maj 2003 i journalnummer 03-31/400-0001).

Kommentar: Kendelsen illustrerer to ting:
Dels at man skal være opmærksom på, at også en væsentlig ændring af den indvendige indretning af en ejendom, beliggende i landzone, kan have betydning for ejendommens status, og derfor kan kræve en landzonetilladelse – det er ikke kun den udvendige, synlige indretning der har betydning.

Dels at Naturklagenævnet stadig fastholder en langvarig praksis om, kun at vurdere de overordnede juridiske principper for lovliggørelsespålæggene, og ikke foretager en mere konkret vurdering.

Der er ikke i Planloven hjemmel til, at Naturklagenævnet overhovedet tager stilling til lovliggørelsespåbudene og ordningen. Når Naturklagenævnet alligevel tager stilling til de overordnede principper om rets-sikkerhed m.v., sker det således alene på baggrund af praksis.

I den konkrete sag bør det ikke kunne overraske ejeren af jagthytten, at en indretning som omfatter etablering af bad og egentlige sovevæ-relser, i en ejendom der ifølge det beskrevne hidtil kun havde været anvendt få gange om året, og kun i dagtimerne, ville blive betragtet som en væsentlig forandring af bygningens funktion.