Tilladelse til etablering af sociale pædagogiske opholdssteder

Print

Oprettet d. 4/3 - 2005

Sociale institutioner af forskellig karakter oprettes oftest i eksisterende boliger i landzone og i ejendomme beliggende i områder, der efter lokalplanen er udlagt til boligformål.

Der har været mange sager til behandling indenfor landzone-området, men Naturklagenævnet har i meget stort omfang lagt vægt på, at etablering af disse socialpædagogiske opholdssteder skal have en særstatus og af samfundsmæssige hensyn bør etableres, med mindre der foreligger særskilte hensyn, som direkte gør anvendelsen af den påtænkte ejendom uforenelig med planlovens landzone-bestemmelse.

Det har længe været et uafklaret juridisk spørgsmål, hvorvidt en landzone-tilladelse overhovedet var påkrævet, så længe der ikke skulle etableres yderligere bebyggelse.

Nu er der kommet to principielle afgørelser:

I den første havde Århus Amt meddelt landzonetilladelse til etablering af socialpædagogisk opholdssted for 6 børn og unge i alderen 14 til 18 år som skulle bo på opholdsstedet.

Målgruppen var utilpassede og dårligt fungerende børn og unge, ikke unge i surrogatfængsling eller med psykiatriske diagnoser eller anden voldsomt udadreagerende adfærd.

Beboerne skulle primært følge almindelig folkeskole eller specialskoler i området og der ville blive tale om døgnbemanding af institutionen med 1-2 medarbejdere ad gangen.

Århus Amt havde meddelt landzone-tilladelsen. Naturklagenævnet ophævede amtets tilladelse under henvisning til, at anvendelse fortsat ville være at sidestille med bolig, da undervisningen i store træk ville foregå på områdets skoler, og da der således ikke ville foregå en egentlig behandling af de unge på opholdsstedet; dette skulle fungere som et surrogathjem.

Naturklagenævnet betragtede således anvendelsen som en naturlig fortsættelse af en eksisterende lovlig anvendelse af ejendommen, der ikke krævede tilladelse.

(Afgørelse af 14. oktober 2002, j.nr. 97-31/700-0514).

I den anden afgørelse havde Århus Amt ligeledes meddelt landzonetilladelse til etablering af et socialpædagogisk opholdssted for 7 unge i alderen 12 til 18 år, der også skulle bo på opholdsstedet.

Målgruppen var unge, der havde behov for struktureret hverdag, typisk sent udviklede unge, eller unge med psykiske eller sociale problemer.

Psykiatriske unge eller unge med alkohol- eller stofmisbrug og lignende ville ikke blive optaget på opholdsstedet. De unge skulle gå i lokal skole eller eventuelt på specialskole, medens der også ville blive etableret intern undervisning. Det blev overfor amtet oplyst, at man forventede at 80% af beboerne ville følge intern undervisning på opholdsstedet. Der ville være døgnvagt med 3-4 medarbejdere.

Naturklagenævnet lagde til grund, at ejendommen hidtil havde været anvendt som bolig, men ved etablering af opholdsstedet ville blive omdannet til undervisningssted.

Naturklagenævnet stadfæstede i øvrigt amtets tilladelse.

(Afgørelse af 14. oktober 2002 i j.nr. 97-31/700-0535).

Kommentar: Hermed har Naturklagenævnet slået fast, at der for de opholdssteder, der alene ønskes etableret for at danne et surrogathjem for de unge, det vil sige for opholdssteder uden egentlig behandling eller undervisning af de unge, ikke kræves ansøgning eller tilladelse, idet anvendelsen forudsættes at være en fortsættelse af den boligret, som er tilknyttet landejendommen. Hvis det indgår i planerne for opholdsstedet, at der i større omfang vil ske undervisning, psykologisk behandling eller lignende på stedet, vil det dog anses som en ændret anvendelse, der kræver tilladelse. Som hidtil, kan det forventes at tilladelse gives.

Som rådgiver for sådanne opholdssteder skal man dog være opmærksom på, at opholdsstedet skal søge om tilladelse før påtænkte ændringer i anvendelsen.