Roskilde Amts påbud overfor Roskilde Racing Center blev kendt ugyldigt

Print

Oprettet d. 26/10 - 2005

Efter Miljøbeskyttelseslovens § 41 A, er en virksomhed der har opnået tilladelse til sin drift efter reglerne i kapitel 5 sikret mod påbud eller forbud i otte år efter tilladelsen blev meddelt, undtagen i ganske særlige tilfælde.

I denne afgørelse har først Miljøstyrelsen og siden Miljøklagenævnet vurderet, at det var forkert når Roskilde afgav en stribe påbud og forbud overfor en virksomhed, inden for denne otte års frist.

I 1997 meddelte Roskilde Amt, Roskilde Racing Center miljøgodkendelse i forbindelse med racing centrets etablering, under nogle nærmere definerede vilkår. Der var forud for tilladelsen blandt andet sket VVM screening. Centeret åbnede i 2001.

Roskilde Racing Center ligger umiddelbart syd for et køreteknisk anlæg, og umiddelbart nord for Roskilde Lufthavn, mod nordvest grænser centret op til en motocross bane.

I den oprindelige godkendelse var det lagt til grund, at banen forventedes at være i drift alle ugens dage fra 1. marts til 30. november.

Roskilde Amt gik ind i sagen umiddelbart efter Roskilde Racing Center åbnede i 2001, idet der meget kort tid efter åbningen kom klager fra de omliggende landsbyer, hvoraf den nærmeste er ca. 2 km fra centret.

Roskilde Amt, havde gennemført lugtmålinger og beregninger af lugtbelastningen, hvorefter det var amtets opfattelse, at der var et meget højt lugtbidrag fra banen.

Det var dette som gav anledning til kravet om en maksimal lugtbelastning samt egen kontrol heraf, og begrænsningen i antal gocarts der måtte køre samtidig.

I 2002 meddelte Roskilde Amt, Racing Centret påbud om ændring af egen kontrol for støj, påbud om ændring af vilkår vedrørende lugt og kontrol af lugt, påbud hvorefter der maksimalt måtte anvendes to gocarts med tokaktsmotor samtidig på banen, og yderligere blev der meddelt forbud mod afholdelse af stævner ”indtil videre”.

Roskilde Amts afgørelse blev af Roskilde Racing Center, indbragt for miljøstyrelsen.

I forbindelse med sagsbehandlingen i Miljøstyrelsen redegjorde Roskilde Amt nærmere for begrundelsen for de afgivne påbud og forbud, herunder oplyste Roskilde Amt, at amtet grundet klager fra beboere i de omkringliggende landsbyer, havde valgt at foretage en stribe tilsyn og støjmålinger, samt at resultatet af støjmålingerne var, at støjbelastningen i gennemsnit var væsentligt over miljøgodkendelsens krav, og samtidig var det Roskilde Amts opfattelse, at de målinger Roskilde Amt havde foretaget, gav et mere retvisende billede af støjbelastningen end de oprindelige støjberegninger, foretaget i forbindelse med VVM redegørelsen, forud for udstedelsen af miljøgodkendelsen til Roskilde Racing Center.

Miljøstyrelsen ophævede de af Roskilde Amt nedlagte forbud og påbud, men indsatte dog, ligesom Roskilde Amt, et nyt vilkår i den tidligere afgivne miljøgodkendelse, hvorefter Roskilde Racing Center skulle føre protokol og foretage halvårlige målinger, med henblik på egenkontrol af støjniveau.

Roskilde Racing Center skulle endvidere hvert andet år foretage en fornyet støjmåling, for at dokumentere, at støjniveaukravene fortsat overholdes.

I sine bemærkninger oplyste Miljøstyrelsen blandt andet følgende:

”Miljøstyrelsen finder, at de foretagne beregninger af lugtbelastning for Roskilde Racing Center ikke er egnet som tilsynsgrundlag”

Blandt oplysningerne fra Roskilde Amt havde Miljøstyrelsen konstateret, at der i sæsonen 2002 forelå 19 rapporter fra Miljøvagten i Roskilde Amt, hvoraf der i 12 indgik en selvstændig vurdering af lugtforholdene, herunder var der i 9 tilfælde bemærkninger om, at der overhovedet ikke var konstateret lugt, og 3 rapporter indeholdt bemærkninger om konstateret lugt i formen ”efter et kvarter er der en snert af lugt fra banen” eller ”svag lugt der tiltog i takt med kørslen”.

Det var Miljøstyrelsens opfattelse, at tilsynsmyndighedernes vurdering af de konkrete forhold viste, at der ikke var tale om væsentlige lugtgener.

Påbuddet udstedt af Roskilde Amt, der begrænsede anvendelsen af totakts gocarts til to ad gangen, og som reelt ville have medført lukning af banen, hvis det var blevet fastholdt, var baseret på tekniske beregninger af lugtgener.

Miljøstyrelsens afgørelse blev indbragt for Miljøklagenævnet af Roskilde Amt, samt en stribe borgere.

Miljøklagenævnet afviste Roskilde Amts og de berørte borgeres klage over Miljøstyrelsens afgørelse.

Miljøklagenævnet følger her Miljøstyrelsens vurdering af sagen, hvorefter det ifølge Miljøbeskyttelseslovens § 41 A, er fastlagt, at det kun er under ganske særlige betingelser, at man de første 8 år, efter at have meddelt en miljøgodkendelse til en virksomhed, kan stille nye miljøkrav til den pågældende virksomhed.

Det er således en forudsætning for at gribe ind, skærpe kravene og nedlægge forbud af forskellig art, at man har vurderet, at forureningen gik væsentligt ud over det som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse. Hverken Miljøstyrelsen eller senere Miljøklagenævnet fandt, at denne betingelse var opfyldt.

(Miljøklagenævnets afgørelse af 4. juni 2004 i sag nr. 13/141-16)

Kommentarer: Miljøbeskyttelseslovens § 41 A er virksomhedernes garanti for, at de somme tider meget store investeringer, som erlægges ved opstart af en ny virksomhed, som i dette tilfælde Roskilde Racing Center, i hvert fald tillader drift i en begrænset periode på 8 år.

I den konkrete sag kunne det umiddelbart forekomme som om Roskilde Amt havde truffet en afgørelse helt i strid med lovgrundlaget, men forholdet er en smule mere komplekst end som så.

Når Roskilde Amt, ud fra sine vurderinger, havde antaget at betingelserne for at meddele nye miljøkrav i medfør af Miljøbeskyttelseslovens § 41 A var tilstede, skyldes det, at der i den tid der var gået siden godkendelsen blev givet, var dannet ny praksis og kommet nye vejledninger for, hvordan støj og lugtmålinger skulle foretages, ligesom der forelå skærpelse på miljøområdet i EU retligt regi.

Det forekommer dog alligevel temmelig klart, at der ud fra en helt konkret vurdering, særligt Roskilde miljøvagts egne noteringer af forholdene på stedet, er skredet særdeles hårdt ind, særligt overfor lugtgener.

(Miljøklagenævnets afgørelse af 14. september 2004 under j.nr. 13/141-6)