Regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse vedrørende opstilling af vindmøller opretholdt

Print

Skrevet af Morten Mark Østergaard d. 4/1 - 2008

Østre Landsret stadfæster Naturklagenævnets afgørelse om opførelse af to ca. 150 m høje demonstrations-havvindmøller på Kyndbyværkets grund ved Isefjorden.

I denne sag - der blev anlagt af en række beboere, der er medlemmer af ”Beboere for Havvindmøller på Havet” - drejer sig om, hvorvidt Naturklagenævnets stadfæstelse af Hovedstadens Udviklingsråds vedtagelse af regionplanstillæg for området med tilhørende VVM-redegørelse og udstedelse af VVM-tilladelse var lovlig og gyldig.

Sagsøgerne havde i forbindelse med sagsbehandlingen ved Naturklagenævnet påtalt en lang række forhold herunder støj, skyggevirkning og reflekser, visuelle konsekvenser, påvirkning af dyre- og planteliv, herunder indvirkningen på et nærtliggende EF-habitatområde.

Der blev endvidere påstået mangler ved selve VVM-proceduren, regionplanstillægget og i forhold til plangrundlaget for så vidt angår Planlovens §5b vedrørende planlægning i kystnærhedszonen. Østre Landsret fandt det ikke godtgjort eller sandsynliggjort, at Naturklagenævnets afgørelse led af retlige mangler, som hverken enkeltvis eller samlet kunne bevirke afgørelsens ugyldighed.

Naturklagenævnet blev herefter frifundet. Sagsøgerne blev pålagt at betale kr. 250.000,00 i sagsomkostninger til Naturklagenævnet.

Idet sagsøgerne havde fri proces, skulle beløbet udredes af Statskassen.

(Østre Landsrets dom af 12. oktober 2007 i sag B-1853-06 (4. afdeling))

Kommentar:

Med denne sag er der tilføjet endnu én til rækken af såkaldte ”Vindmølledomme”. Det karakteristiske for disse sager er, at naboer til vindmøller protesterer mod møllernes opførelse og i den forbindelse påberåber sig forskellige genevirkninger, herunder støj, lysglimt, infralyd mv. I flere sager ses det endvidere, at naboerne påberåber sig krav om erstatning som følge af værdiforringelse af deres ejendomme.

Sagerne illustrerer skismaet mellem på den ene side samfundets interesse i at tilvejebringe vedvarende energi og på den anden side hensynet til naboerne til sådanne anlæg.

Området for opstilling af vindmøller er ganske tæt reguleret i lovgivningen, herunder eksempelvis det såkaldte Vindmøllecirkulære, hvor der fastsættes afstandskrav og støjgrænser mv. for så vidt angår opstilling af møllerne.

Hertil kommer Planlovens bestemmelser om planlægning i kystnærhedszonen, internationale naturbeskyttelsesregler mv.

Vindmøllesagerne viser, at der skal være tale om væsentlige fejl ved plangrundlaget, der har konkret betydning for den enkelte borger, før domstolene tilsidesætter en tilladelse. Der findes således eksempler på, at domstolene har opretholdt kommune- og lokalplaner for opstilling af vindmøller, uagtet at planerne indeholdt fejl og mangler, idet disse fejl og mangler blev anset for at være konkret uvæsentlige.

I den ovenfor omtalte Kyndbysag fandt domstolen imidlertid slet ikke, at der var tale om retlige mangler.

Sagen mod Naturklagenævnet blev ført samtidig med en sag mod Energi E2 A/S, hvori sagsøgerne havde nedlagt påstand om forbud og erstatning ud fra naboretlige grundsætninger. Energi E2 A/S blev ligesom Naturklagenævnet frifundet.