Overtrædelse af beskyttelseslinier omkring kirke medførte nedrivning

Print

Oprettet d. 23/1 - 2005

Naturklagenævnet har truffet afgørelse i to sager vedrørende siloer, som er blevet opført indenfor beskyttelseslinien, indeholdt i Naturbeskyttelseslovens § 19, der indebærer, at der ikke må foretages
bebyggelser med højder på mere end 8½ meter indenfor 300 meter omkring kirker.

I den ene sag havde en kommune meddelt byggetilladelse til to siloer på 11½ meter, opført indenfor beskyttelseslinien i forhold til Alsted Kirke.

Kommunen havde ikke forinden sikret sig Vestsjællands Amts stillingtagen.

Vestsjællands Amt meddelte efterfølgende dispensation fra reglerne i Naturbeskyttelseslovens § 19.

Sagen blev indbragt for Naturklagenævnet af Danmarks Naturfredningsforening med støtte fra Kulturmiljørådet for Vestsjællands Amt.

Det blev under sagen oplyst, at hver af siloerne havde kostet 250.000 kr.

Naturklagenævnet besluttede i en afgørelse med dissens fra fire ud af ni medlemmer at ændre den givne dispensation fra Naturbeskyttel-sesloven § 19 til et afslag, hvorefter ejeren blev pålagt nedrivning af siloerne.

(Naturklagenævnets afgørelse af 19. februar 2003, under journal-nummer 97-132/300-00057).

I den anden sag havde kommunen ligeledes givet byggetilladelse til en silo, i dette tilfælde opført kun 120 meter fra Krummerup Kirke, uden forudgående kontakt til amtet.

Vestsjællands Amt havde efterfølgende afslået dispensationen fra Naturbeskyttelseslovens § 19.

Ejeren og Fuglebjerg Kommune, som havde givet byggetilladelsen, påklagede afgørelsen til Naturklagenævnet. Ejerens klage var støttet af en række beboere fra området.

Naturklagenævnet stadfæstede amtets afslag.

I den konkrete sag havde opførslen kostet ca. 150.000 kr. Siloen måtte nedrives.

(Naturklagenævnets afgørelse af 19. august 2003, under journal-nummer 03-132/300-0009).

Kommentar: De to sager vedrører begge meget klare overtrædelser af regler, der ellers ikke er så svære at håndtere – der er ingen af de to involverede kommuner, der har været i tvivl om, at der var en kirke-beskyttelseslinie, som ville blive overtrådt. Men i begge tilfælde så kommunen bort fra pligten til at høre amtet, og traf en egen afgørelse. Derved bliver ansvaret for fejlen som udgangspunkt kommunernes, og de berørte landmænd vil kunne få deres forgæves afholdte udgifter dækket af de respektive kommuner.