Mole og landingsbane skal fjernes og naturen reetableres bedst muligt.

Print

Oprettet d. 6/7 - 2005

Selskabet Weibel Scientific A/S overtog i 2003 Hesselø.

Øen er på ca. 65 Ha, og er i næsten hele sin udstrækning omfattet af strandbeskyttelseszonen. Herudover er dele af Hesselø omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, idet der på øen er registreret beskyttelsesværdige strandenge, søer, moser og overdrev.

Øen er endvidere beliggende i et internationalt naturbeskyttelsesområde, og der er registreret 3 forskellige naturtyper beskyttet under EF-Habitatdirektiver, ligesom der på øen er påvist bestande af beskyttede fugle.

Ejeren af øen etablerede en ny havn, forlængede den eksisterende landingsbane, og påbegyndte opførsel af en ny landingsbane – alt uden at have indhentet myndighedernes tilladelse.

I oktober 2003 nedlagde Frederiksborg Amt påbud om at alle arbejder skulle stoppe, og varslede at arbejderne skulle lovliggøres, det vil sige føres tilbage til naturens oprindelige stand.

Det blev af amtet konstateret at følgende bestemmelser var overtrådt:

Naturbeskyttelseslovens § 3 og 15, samt EF-Habitatdirektivets art 6. (bevaring af naturtyper, levesteder og arter)
Planlovens § 35 (landzone, krav om tilladelse)
Statens højhedsret over søterritorier (anlæg af havn)
Råstoflovens § 19 & § 20 (omhandler optagelse af sten fra havbun-den, brugt til moleanlæg)
Museumsloven (en del af landingsbanen var lagt gennem en middelaldertomt)

Ejeren søgte herefter om tilladelse til udførsel af de forskellige anlægsarbejder. Ejer oplyste herunder, at de udførte anlægsarbejder var nødvendige af sikkerhedshensyn, da den eksisterende havn og mole var så forfalden og ringe, at den ikke kunne anvendes ved selv moderat blæst, og da den eksisterende landingsbane var så kort (382 me-ter) og så dårligt beliggende, at den var farlig at anvende. Ejeren an-førte, at de dårlige adgangsforhold til øen udgjorde en fare for de der boede eller arbejdede på øen.

Herudover gjorde ejeren gældende at det ville være umuligt at tilba-geføre naturen til den tilstand den var i, inden anlægsarbejderne var påbegyndt, ”da sten ral og tang ikke er mærket”, og da det ville give anledning til gener og yderligere skader på naturen at forsøge at føre tingenes tilstand tilbage.

Amtet og senere Naturklagenævnet traf afgørelse om at der skulle ske tilbageførsel. Der blev blandt andet lagt vægt på at den måde arbejdet var udført på havde medført meget væsentlige ændringer af øens natur – herunder er 2 meter høje naturlige volde af rullesten langs strandene blevet fjernet, og stenene brugt til at etablere landingsbane, vandhuller er blevet udfyldt, og både kystlinien og kystprofilen er blevet ændret.

(Naturklagenævnets afgørelse af 24. juni 2004 i sag 03-132/200-0027)