Miljøstyrelsen og savværk frifundet i sag om fastsættelse af støjvilkår og naboretligt erstat-ningsansvar

Print

Skrevet af Morten Mark Østergaard d. 26/9 - 2008

Miljøstyrelsen blev frifundet i en sag om påbud indeholdende lempeligere støjvilkår end de vejledende grænseværdier, og et savværk blev frifundet for naboretligt erstatningsansvar for støjgener.

Med Østre Landsrets dom af 15. november 2007 synes der nu at være sat punktum i et læn-gere sagskompleks, hvor Miljøstyrelsen, et savværk og nogle naboer til savværket var invol-veret.

Den 27. oktober 2004 afsagde Højesteret, 2. afdeling, dom over Miljøstyrelsen og ophævede i dommen styrelsens afgørelse, der indeholdt et påbud til savværket om støjvilkår, idet styrel-sens afgørelse var baseret på en fejlagtig bedømmelse af områdets status som blandet bolig- og erhvervsområde.

Sagen blev hjemvist til fornyet behandling hos Miljøstyrelsen, og styrelsen valgte i den nye afgørelse at fravige de vejledende grænseværdier i Miljøstyrelsens støjvejledning til gunst for savværket, men til ugunst for naboerne i det nærliggende boligområde. I afgørelsen henviste styrelsen til proportionalitetsprincippet, hvor hensynet til miljøet blev afvejet overfor hensynet til de muligheder, savværket havde for teknisk og økonomisk at begrænse støjen.

Nogle naboer anlagde herefter sag mod Miljøstyrelsen og savværket den 11. november 2005. Naboerne påstod, at Miljøstyrelsens afgørelse var ugyldig under henvisning til, at Miljøstyrel-sen havde foretaget mangelfuld oplysning af sagen, og til at der ikke forelå sådanne særlige forhold, der begrundede en afvigelse af de vejledende støjgrænser.

Overfor savværket påstod naboerne sig tilkendt erstatning ud fra de naboretlige principper, idet naboerne anførte, at savværket medførte en forringet ejendomsværdi som følge af den øgede støjpåvirkning.

Landsretten frifandt Miljøstyrelsen under henvisning til, at der ikke fandtes grundlag for at anse sagens oplysning for mangelfuld, og da Miljøstyrelsens skøn om fravigelse af støjgræn-seværdierne ikke kunne anses som åbenbart forkert.

Savværket blev ligeledes frifundet. Landsretten udtalte således at:

”Uanset, at det rejste krav er baseret på naboretlige grundsætninger, og at der som anført af (sagsøgerne) er talte om et vedvarende forhold, må forældelsesfristen regnes fra det tids-punkt, hvor de faktiske omstændigheder, der kan begrunde et værditab, er indtrådt, og kan konstateres af skadelidte.”

Landsretten fandt, at sagsøgerne i hvert fald den 14. august 1995, hvor sagsøgerne rettede henvendelse til kommunen vedrørende driften af savværket, havde kunnet forfølge det krav, som blev rejst under retssagen, og at forældelsesfristen derfor måtte regnes fra dette tids-punkt.

(Østre Landsrets dom af 15. november 2007 i sagen B-3483-05)