Højesteret fandt at dispensation fra lokalplan savnede hjemmel.

Print

Oprettet d. 4/5 - 2005

Horsens kommune vedtog i 1991 en lokalplan hvorefter der i et område beliggende i forbindelse med bykernen kunne etableres et butikscenter med supermarked og 12-20 specialforretninger. Det indgik i lokalplanen at der skulle opføres en randbebyggelse i 3 etager med 5 tårnbygninger til administrationskontorer og liberalt erhverv, som skulle danne facaden ud mod bykernen.

I marts 1999 gav Horsens Kommune tilladelse til et projekt der alene skulle omfatte opførelse af et Bilka Lavprisvarehus i den østlige del af lokalplanområdet – der skulle således hverken opføres bebyggelser til specialforretninger eller den i lokalplanen forudsatte randbebyggelse med tårne.

Den afgivne tilladelse blev påklaget til Naturklagenævnet, der i august 1999 traf afgørelse. Det var Naturklagenævnets opfattelse at de afgivne tilladelser godt nok stred mod lokalplanen, men at Horsens kommune havde mulighed for at dispensere fra lokalplanen, så længe de i Planloven beskrevne dispensationsprocedurer blev fulgt.

Naturklagenævnets blev herefter stævnet af Vejle Amts købmandsmandsforening, med påstand om at Naturklagenævnet skulle anerkende at nævnets afgørelse var ugyldig.

Højesteret fandt, ligesom Landsretten at det af kommunen godkendte Bilka-projekt var i strid med lokalplanens principper både med hensyn til bebyggelsens placering og omfang og med hensyn til arealets anvendelse.

Horsens kommune havde derfor ikke hjemmel til at give de dispensationer de var nødvendige for projektets gennemførsel.

(Højesterets dom af 22. april 2004 i sag 349/2001)