Genskabelse af saltvandstilstand i en fjord blev ikke betragtet som ekspropriation

Print

Oprettet d. 3/6 - 2005

I 1966 blev Jarbæk Fjord omdannet til et ferskvandsområde, og samtidig blev de landmænd, der havde arealer mod fjorden, opfordret til at udnytte de ned til fjorden liggende arealer.

En række landmænd intensiverede på baggrund heraf dyrkningen af området, og der blev også foretaget direkte investeringer.

Omdannelse af fjorden til ferskvandsområde skete ved opbygning af et dige, og dette betød bl.a. en regulering af og mindskning af højvande, således at et større landbrugsareal ned til fjorden blev dyrkbart.

25 år senere, i 1991, besluttede Viborg Amtsråd, at saltvandstilstanden skulle genskabes, hvilket medførte, at i alt ca. 350 hektar areal, som hidtil kunne anvendes til egentlig landbrugsmæssig drift, fremover alene ville kunne anvendes som græsareal.

En række landmænd anlagde sag mod Viborg Amt med påstand om, at der var tale om en ekspropriation.

Sagen blev behandlet ved Taksationskommissionen, Overtaksationskommission, ved Vestre Landsret og endelig for Højesteret.

I hver instans var der enighed om, at indgrebet ikke kunne betragtes som ekspropriation ud fra en samlet vurdering af hændelsesforløbet, navnlig det forhold, at det var et indgreb i den naturlige tilstand omkring fjorden, der i 1966 førte til, at arealerne overhovedet blev dyrkbare, og at det var miljømæssigt saglige begrundelser, som førte til, at man i 1991 førte fjordens tilstand tilbage til sit tidligere normale leje.

Samtlige af de grundejere, som havde anlagt sagen, modtog dog erstatning for de udgifter, de havde haft til direkte investeringer, og også til en hvis grad erstatning for ulempe.

(Højesterets dom af 29. januar 2003 i sag 446/2001 (1. afdeling), gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2003, side 855).