Et amts tilladelse til opførsel af gyllebeholder blev kendt ugyldig, nedrivning blev påbudt

Print

Oprettet d. 21/10 - 2005

Frederiksborg Amt gav i 1998 en gårdejer tilladelse til, at opføre en 3.000 kubikmeter gyllebeholder i tilknytning til sin landbrugsejendom.

Af hensyn til trafikale forhold, herunder kørsel hen over en vej, blev gyllebeholderen lagt øst for en offentlig vej, mens ejendommens øvrige driftsbygninger lå vest for denne vej.

Tilladelserne blev af amtet bekendtgjort i et lokalt dagblad, der blev ikke klaget inden klagefristens udløb, og gyllebeholderen blev opført ca. 100 m. syd for en helårsejendom samt ca. 50 m fra et sommerhus.

Ejerne af disse to ejendomme var ikke blevet partshørt forud for den givne tilladelse. Sagen indbragtes af ejerne for Naturklagenævnet, som afviste at behandle sagen, trods opfordring fra Ombudsmanden. Afvisningen fandt sted under henvisning til, at klagen først var indgivet efter udløbet af klagefristen.

Samtidig besluttede Naturklagenævnet i den konkrete sag, at ejerne af de to ejendomme ikke havde en sådan konkret interesse i sagens udfald, at de kunne betragtes som parter i forvaltningslovens forstand. Naturklagenævnet fandt det derfor ikke nødvendigt at have hørt ejerne forud for at tilladelsen blev givet.

For Østre Landsret, som i øvrigt for Naturklagenævnet, blev det gjort gældende af ejerne, at gyllebeholderens placering betød en væsentlig værdiforringelse af deres ejendomme.

For Østre Landsret blev dette dokumenteret ved ejendomsmæglervurdering.

Østre Landsret tilsidesatte Naturklagenævnets vurdering om partsstatus og fastslog, at ejerne havde en væsentlig individuel interesse i amtets afgørelse, og derfor skulle have været hørt inden afgørelsen blev truffet. Ligeledes slog Østre Landsret fast, at den manglende partshøring af de involverede ejendommes ejere er en egentlig formalitetsmangel, der som udgangspunkt gjorde afgørelsen ugyldig.

Endelig slår Østre Landsret fast, at det ikke i den konkrete sag kan fastslås, at det havde været uden betydning om formalitetskravene var blevet overholdt.

Østre Landsret hæftede sig særligt ved, at en gyllebeholder efter den daværende praksis som hovedregel skulle placeres i tilknytning til landbrugsejendommens eksisterende driftsbygninger. Hovedreglen kunne alene fraviges under særlige omstændigheder. De trafikale for-hold amtet havde påberåbt sig, var ikke tilstrækkelige til at fravige hovedreglen.

Østre Landsret slog direkte fast, at den af amtet valgte placering af gyllebeholderen også efter en egentlig realitetsprøvning ville være ugyldig, og påbød fysisk lovliggørelse.

Landsretten bestemte således, at gyllebeholderen skulle fjernes, og udtalte samtidig at gårdejerens tab herved ikke har betydning for vurderingen, idet amtet må kompensere denne for den mistede gyllebeholder.

(Østre Landsrets dom af 10. april 2003, 15. afdelings sag nr. B-436/99 – gengivet i Ugeskrift for retsvæsen 2003, side 1628 Ø).

Kommentarer: Dommen fastslår partsstatus, baseret på en konkret oplysning om, at den givne tilladelse til etablering af gyllebeholderen har en egentlig negativ økonomisk værdi på parternes ejendomme.

Dette forekommer kun rimeligt, men skal ses i lyset af, at opførslen af gyllebeholderen skete med en placering som stemte overens med de retningslinier der var på tilladelsestidspunktet, og samtidig skal ses i lyset af, at etablering skete i landzoneområde.

Samtidig må det konstateres, at det ikke nødvendigvis er sådan, at Naturklagenævnets vurdering af hvem som er part i sagen hver gang er den korrekte. Spørgsmålet er – som også omtalt andet steds i Lovorientering ikke nemt at afgrænse præcist.